Læsetid: 3 min.

Kinas fantastiske forvandling

Vinderen af dette års amerikanske National Book Award for faglitteratur har begået en dybt interessant og smukt skrevet fortælling om verdens nu største økonomi – et land, mange danskere fortsat kun ved lidt om
20. december 2014

Efter sigende har præsident Obama udvalgt blot en eneste bog, som han skal læse i sin korte juleferie. Det er Evan Osnos’ Age of Ambition, der vandt den amerikanske National Book Award for non-fiction i november. Det er et godt valg af flere grunde. Bogen er smukt skrevet, og emnet kunne næppe være mere velvalgt. Netop i år overhalede Kina USA i kampen om at være klodens største økonomi, men de fleste vesterlændinge, herunder danskerne, ved desuagtet fortsat uendelig lidt om Riget i Midten. For det er bestemt ikke enkelt at overskue, hvad termen ’det moderne kinesiske mirakel’ dækker over.

Osnos kommer ind på nogle af de imponerende rekorder og tal, landet kan fremvise. Verden huser i dag 1,3 milliarder kinesere – næsten 20 procent af klodens befolkning. Ud af disse er 300 millioner blevet løftet ud af absolut fattigdom på 30 år; 200 millioner er rykket fra landbrugssektoren til industrien – Osnos kalder denne vandring, der også er foregår fra land til by for »verdenshistoriens største migrationsbølge«. 100 millioner kinesere kan i dag kalde sig ’middelklasse.’ I 1989 – det år, hvor millioner af kinesere protesterede og krævede mere frihed – var Kinas BNP per capita 403 dollar om året. I år er det tal 7.000 dollar. I 1949 var den gennemsnitlige levealder i Kina 36 år, og 20 procent af befolkningen kunne læse og skrive. I 2012 er den forventede levealder 75 år og alfabetiseringsgaden er over 90 procent.

Den nye hverdag

Disse svimlende tal giver imidlertid ikke os, som bor langt væk fra Kina, en konkret fornemmelse af, hvordan kinesernes nye daglige liv udspiller sig. Men statistikken giver et bud på, hvorfor titlen på Osnos’ bog, Ambitionernes Tidslader er berettiget. For Kina ville selvsagt ikke have kunnet løfte sig så enormt som land på så kort tid, hvis ikke det var, fordi disse store ændringer var båret frem af de brændende ambitioner, som den helt almindelige kineser er så sulten efter at realisere, og som logisk nok har manifesteret sig i form af skelsættende ændringer i de fleste kineseres hverdag, i deres døgnrytme, privatliv, vaner, arbejdsliv og fremtidsdrømme.

Og det er just denne nye hverdag, som Osnos har iagttaget i de otte år han rapporterede fra Kina først for the Chicago Chronicle (2005-08) og senere som korrespondent for the New Yorker (2008-13). Og det er også udvalgte kineseres daglige liv, han har beskrevet på fremragende vis i de reportager, som udgør rygraden i Age of Ambition. Fra ukendte iværksættere til kendte dissidenter som Ai Weiwei og Liu Xiaobo. Det er her, bogen skiller sig ud fra mange andre bøger om Kina og bliver levende. Som når krydsfeltet mellem modernitet og tradition illustreres gennem en helt almindelig pige fra landet, der ender som en holden kvinde via etableringen af et netdatingbureau.

Gennem de velskrevne reportager kan læserne også klart fornemme en supermagt, der er bristefærdig af modsætninger: mellem hyperkapitalisme og en stærkt voksende ulighed, der er uforenelig med både de kommunistiske idealer og den gamle konfucianisme; mellem statslig censur og kollektivisme på den ene side og det nyere individualistiske begreb om at realisere den ’kinesiske drøm’ – en drøm, der i forbløffende grad minder om den amerikanske variant over samme tema: hvis du arbejder hårdt for at realisere dit talent, vil du komme frem her i verden og fået livm, der er bedre end dine forældres. Og dine børn vil tilsvarende få mulighed for bedre materielle kår, end du har haft.

Den kinesiske drøm

Hyldesten til denne individuelle foretagsomhed foregår aktuelt med en entusiasme i Kina, der igen minder mest af alt om amerikanernes blot minus den politiske frihed. En sælsom – og med vestlige, demokratiske briller foruroligende – kombination af markedsøkonomi og autokrati.

Osnos har blik for denne spænding, og formulerer det som et journalistisk dilemma, når han i bogen stiller sig selv spørgsmålet om, hvor megen plads eller vægt systemkritikernes historie bør have i hans bog stillet over for fortællingerne om de almindelige kineseres stræben efter velstand. Hvad er vigtigst i fortællingen om det nye Kina?

Som han skriver: »Hvis den gennemsnitlige forbruger i vest kun læser én historie fra Kina om ugen, bør den så handle om folk med dramatiske eller typiske liv?«

Bogen svarer ikke på dette vigtige spørgsmål. Men den tilbyder noget sjældent: et intimt indblik i den nye, brølende dynamiske og komplekse supermagt, Kina. Læs den i det nye år. Du får mere brug for den end du aner. Og du vil nyde teksten mere, end du forventer.

Evan Osnos

Age of Ambition

403 sider. 27 dollar.

Farrar Straus Giroux

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu