Læsetid: 4 min.

En stormer i norsk drengeliv

Ola Bauer har på mange måder foregrebet de stærke norske samtidsromaners fokus på drengeskildringer. Et stort værk er ved at være fuldendt på dansk
Både Tore Renberg, Per Petterson, Lars Saabye Christensen og Karl Ove Knausgård har det: et særligt blik for drengeskildringer. Således også Ola Bauer, som vi ikke vidste megen besked om.

Terje Bendiksby

5. december 2014

I den strøm eller snarere brusende elv eller fos af norske samtidsromaner, der i oversættelse tilgodeser det danske sprog i disse år, mærker man sig de mange intense drengeskildringer, som gerne står i nært forhold til deres forfattere. Det er en tradition, der fik et ordentligt skub af Aksel Sandemose. Som en flygtning krydsede han et spor ved at vælge norsk som udtryk for sin særegne blanding af liv og digt. Nu er den voldsomt accentueret af Knausgård ligesom af hans bergensiske fælle Tore Renberg, men kendes hos os med lyst allerede hos markante fortællere som bl.a. Jon Fosse, Lars Saabye Christensen, Roy Jacobsen, Espen Haavardsholm og Per Petterson, der alle skildrer de opvoksendes besvær med at frigøre sig og rette personligheden ind eller op i strid med diverse forældre og myndigheder.

En fortæller, vi ikke vidste megen besked om, men som det norsk-orienterede og initiativrige forlag Batzer & Co er i færd med at præsentere på dansk, hedder Ola Bauer (1943-1999). Han nåede at fuldføre en romantetralogi, hvoraf tre dele nu foreligger med udgivelsen af Magenta, der følger op på Hestehovedtågen og Sortefod (begge 2013). I den første følger vi den 11-årige Tom eller Tommy i tiden efter Anden Verdenskrig, hans liv hos den forvirrede, kunstnerisk begavede mor Lister og hendes elsker Munken, der under besættelsen likviderede hans stikker af en far. Hun reddede Munken fra koncentrationslejr ved at ligge i med en Gestapoofficer. Han bliver en fortrolig fadererstatning, men stikker af med den fagre tjenestepige Helga, som Tom har hede drømme om. Så nu er han overladt til Listers anden elsker, Robert, der ellers er svært optaget af speedwaykørsel. I dette sammensurium af familieliv ekspederes Tom på kostskole for vanskelige børn.

Efter fem trængselsår har vi ham tilbage som 16-årig drømmer med hovedet fuldt af rockmusik, med Gene Vincent-frisure, smarte attituder og sexfantasier om idolerne Ava Gardner og Eva Peron samt famlende forsøg med piger, senest med den to år ældre bagerjomfru (!) Eva. Men især er han oprøreren Sortefod. Hvad der udmærker ham og hans solidariske fortæller, er den indre gejst, der udfolder sig gyngende i sprogligt frodige lianer og på spor i fantasiens underskov, der lugter af køn og drift. Sprogsans i praksis viser han i gymnasiet blandt venner med tilnavnene Livet og Døden og især i fristile til norsklæreren Flågvitet, der dyrker poesien og i en drøm om karriere indynder sig hos forfattergenierne på deres stamcafé i Oslo. Tom finder på at skrive tillempede pasticher på Hemingways noveller, og den ellers belæste lærer hopper på limpinden og tror at have opdaget en kommende stjerne på lyrikhimlen. Den barske skolesatire bliver et skæbnevarsel, der udfolder sig i det nyudgivne bind 3, der med titlen Magenta hentyder til den velkendte Boulevard Magenta i Paris.

Uforudsigelig som alle nordmænd

Dér lander han som 20-årig sammen med Eva efter tre års fælles sømandskab på verdenshavene, nu med opsparet hyre klar til det søde liv. Efter ivrig læsning af Hamsun, Joyce og Kerouac er han på vej til voksent liv, hvor hun imidlertid snart får nok og hellere genoptager livet på dæksplankerne. Han får snart brugt pengene og tyer til underverdenen, uforudsigelig som alle nordmænd, forstår man på fortælleren, der norsk vane tro legitimerer sig ved national satire: »Roald Amundsen var den klassiske nordmand. Han snød hele verden og slap af sted med det. Ingen troede deres egne øjne … Denne egenskab tog de med sig ud i verden. Denne egenskab erobrede de verden med, med deres lallende troværdighed og skingre toneleje som altid lå en oktav højere end andre stemmer, uanset hvilket sprog nordmanden udtrykte sig på, den syngende høje tone som skar tværs igennem alt.«

Tom bliver alfons ved et snusket, men særdeles velfungerende hotel/bordel på Boulevard Magenta, bliver betroet medarbejder og instinktiv kender og beskytter af de venlige ludere. Et bøsseeventyr er ved at ende galt for ham, lykkeligvis slog han ikke den smukke Justin ihjel. Så dukker den arme Flågvitet op i Paris’ gader, forhutlet og formørket af affæren med Toms falske stil, som han gjorde sig totalt til grin med blandt genierne og ødelagde både sin selvrespekt og egen digterevne. Tom redder en tidlig morgenstund den fortabte kunstner fra druknedøden i Saint Martin-kanalen og redder måske sig selv fra fornemmelsen af fallit og at være søn af en berygtet stikker.

Men ærligt spil er dog slet ikke forelskelsen i frisørpigen Jeanette, som han forfører med løgn og bedrag og en luksusmiddag på det celebre Brasserie Lipp på Boulevard Saint-Germain. Han fortjener rigeligt at komme kvælningsdøden nær ved indtagelse af hendes yndlingsret, kalvehjerne. Scenen er en overdådig satire over parvenuens møde med et galant spisekort. Ellers er Gauloise-smøger og Pernod hans foretrukne indtag på vej til bunds i lutter assistance til bordelværtens kriminalitet og konflikt med politi, hvor det i slutscenen lykkes Tom at stikke af, med så meget selvtillid, at det lyder: »Så løb han. Så løb han alt hvad han kunne, han var stormeren. Han var stormeren.«

Forløber

Titlen på sidste del af dette firebindsværk lyder meget passende Forløberen. Dér kan vi med et vældigt tidsspring vente den 56-årige Toms gensyn med Norge efter 40 års fravær, som en anden Peer Gynt. Et forandret Norge og næppe til det bedre. Som udviklingshistorie er disse tidsbilleder realiseret med stor verve og distanceret varme, kølig ironi og stramt satiriske greb, et sprogligt blomstrende overskud, der ikke skyer overdrivelsen som virkemiddel og karikaturen som kritisk effekt. Iagttagelsens sanselighed opfører sig lystigt og lystent og gør sig her smukt gældende i norsk samtidslitteratur med syngende højtoner, om end næppe en oktav højere end hans medvidere i drengenes opvækst- og samværskonflikter og konsekvensagtige måde at løbe storm mod i liv og kunst. Bøgerne er oversat til dansk med liv og lyst.

Magenta
Ola Bauer
Oversat af Jannie Jensen
Batzer & Co
372 sider
298 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu