Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dråbefangst: Blandt biodynamikere og økologer

Meget kan man sige om druer, men deres følelser behøver vi trods alt ikke at tage hensyn til
Moderne Tider
17. januar 2015

»Er du aldrig bange for at blive udlagt som hykler?« spurgte husfruen for nylig med det der diabolske glimt i øjet, der antyder, at klummisten er på glatis. Hendes ærinde var at minde om, at hvis man til stadighed raser mod det konventionelle landbrugs ulyksaligheder, burde man måske bruge sin egen klumme i samme gode ærinde.

Undtagelsesvis har hun delvist uret. Det er ikke rendyrket hykleri. Klummistens optagethed af dyrevelfærd og økologi i det daglige hænger først og fremmest sammen med hensynet til dyrenes velfærd og først i anden række med pesticidindholdet – og meget kan man sige om druer, men deres følelser behøver vi trods alt ikke at tage hensyn til. Desuden har de økologiske og især de biodynamiske vinbønder tidligere indtaget en særplacering på tosseskalaen som folk, der producerede dyr og udrikkelig vin under iagttagelse af månefaser og med et nærmest småperverst forhold til kohorn. Eller rettere: sådan var det.

I dag beskæftiger store og kendte importører sig også med økologisk vin, og selv 1. cru’en Chateau Margaux leger med biodynamiske principper. Mange år endnu vil man formentlig opleve verdenskendte vinvaremærker, der produceres konventionelt, men kursen er klar. I det lange løb er det næppe holdbart at stoppe alt muligt mystisk i et nydelsesprodukt. Alligevel må man nok en tid endnu skille de økologiske og biodynamiske vine i det, der er en sjov smagsoplevelse, og det der også prismæssigt er nogenlunde konkurrencedygtigt med de konventionelle vine.

Fylde og elegance

Blandt de spændende smagsoplevelser er f.eks. en dansk rødvin – der hverken har set sprøjtegift eller kunstgødning – på druerne Rondo og Leon Millot. En bundsolid og interessant vin med stor fylde, kant og en pæn portion elegance. Vinhuset Kvist & Vitus kan være stolt af sit håndværk, men indtil klimaforandringerne øger udbyttet betydeligt, er prisen meget høj. Den får en ekstra stjerne for at være ægte lokal – og alt i alt er den en opsigtsvækkende, dansk vinoplevelse, der kun kan anbefales.

Bas-tung og moden

Vinhuset Elling importerer en skøn Clos De Joncuas 2009 Gigondas, der, hvis den skulle beskrives af en rockanmelder, ville blive omtalt som ’bas-tung’. Med sin solide og modne smag repræsenterer den fornemt sin egn. Den er svær at stjernebedømme, men for 189 kroner pr. flaske får man meget fra den fine lille franske bjergby, og hver enkelt Gigondas-fan må gøre op med sig selv, hvad man vil betale ekstra for at slippe for giftrester.

Kvalitet til hverdagsbrug

Resten af ugens vine er minus 15 procent, bedømt efter vanlig skala. De må med andre ord godt været 15 procent dyrere, før der er minuspoint for prissætningen. En velsmagende Castellani Terre Siciliane Nero D’avola Merlot 2012 fra Skjold Burne smager skønt og saftigt af sol og er fuldt konkurrencedygtig, ligesom en LZ Vinedes de Lanziego 2012 Rioja fra Philipson er både prisrigtig og et udtryk for moderne spansk vinhåndværk med finesse og solid karakter. Begge er velsmagende og fortjener en plads i det daglige vinsortiment. De to store importører, Skjold Burne/Taster Wine og Philipson beviser med deres indkøbsmuskler, at økologi ikke kun er for feinschmeckere.

Styrke

Lidt højere oppe i den solide kvalitetskategori er også en Sydfransk Perrieres 2012, der er elegant og solmoden med en rund og saftig eftersmag. Det er dygtigt håndværk, ligesom testens Famiglia Bianchi i årgang 2010. Sidstnævnte er en flot turneret Mendoza Malbec med overordentlig stor styrke og smag af moden frugt, og her midt i vintermørket giver den håb om lysere tider.

Det er lige før, man selv begynder at tro på både månefaser og kohorn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her