Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Højt skum: Kølsters tolv haner

Moderne Tider
3. januar 2015

Så er Deres mundskænks Nørrebro beriget med endnu en ølstue, der bidrager til bydelens ry som gæsteværdig for ølelskere.

I Rantzausgade over for Brorsons Kirke har Kølsters Tolv Haner banket et etablissement ned, hvor der førhen vistnok var en karateklub for adfærdsvanskelige teenagetøser. Hvad der tidligere henlå tillukket, viser sig nu som et fint, patineret lokale med høje vinduespartier, der åbner sig indbydende mod omgivelserne. Føler man øl-tørst i det endnu unge år, skylder man sig selv at droppe forbi. Thi her får man serveret øl, der er ganske mageløst.

Noget frapperende ved interiøret er fraværet af aggressiv markedsføring. Der er noget afvæbnende og ukommercielt ved det let skrammede møblement, de skårede glas og manglen på firmalogoer. Et eksemplar af dagbladet Arbejderen er henslængt på bardisken, så man kan holde sig opdateret på kapitalens seneste skurkestreger. Man kan ikke på hanerne se, hvilke øl der er at vælge imellem, men det fremgår af en menu skrevet på et spejl med tusch, at alle øl er brygget af Kølster selv. Det sikrer kompromisløshed som varemærke.

Små portioner

Kølsters bryg er kompromisløse derved, at de bekender sig til et terroir-dogme om i videst mulig omfang kun at anvende råvarer dyrket på eget territorium. Denne omsorg for stedets enhed lægger ikke op til industriel stordrift, men befordrer til gengæld lysten til at eksperimentere med det forhåndenværende. For på Kølsters tønder land vokser mangt og meget naturgroet eller dyrket, som det er værd at prøve af i øl. Endnu bedre bliver det af, at disse eksperimenter indskriver sig i en ambition delt med flere andre bryggere om at udvikle et særligt nordisk ølsprog.

Vi taler mikrobryg i bogstavelig forstand, for der brygges i skala med batches på 560 liter, og forunderligt friske er de smagsprøver, som ølstuevært Esben Kølster, søn af bryggeren, diverterer med.

Deres andet gennemgående særkende er rusticiteten, oplevelsen af noget håndgjort og hjemmelavet. Eller endda håndindsamlet. Som nu de friske fyrreskud fra forskellige sorter grantræer fra farfars sommerhusgrund, der indgår i fyrenåls-alen Fyrrig, eller den vilde Perikon, der sætter præg på en ravgylden ale af samme navn, eller den fra Norge omplantede enebærbusk, der udvirker ren magi i den undergærede Eno. Som det fremgår, fornægter forkærligheden for krydderi-ales sig ikke.

Den dyborange Fyrrig domineres selvfølgelig af overvældende fyrrenålsaroma, men det virker hverken parfumeret eller som en gimmick. Skummet viger (for) hurtigt, og mundfølelsen er olieret. Frugttestere – banan, pære og grape – changerer med lægeurter, noter af græs og måske et strejf af medicinskab, men uden at være ubehagelig. Unik, elegant og i distinkt balance.

Perikon-planten er et naturlægemiddel med dokumenteret gavnlige effekt på vinterdepressioner, så Perikon-alen kan nydes som ’lykke-øl’. Kroppen er let og duften moderat maltet, kornet med nuancer af bær, perikonblomster, lakrids og anis. Over ganen træder det florale tydeligere frem og glider over i noget nøddeagtigt. Mildt pebret i finalen og dog sød. En usædvanlig smagsoplevelse og ikke kun for novicer.

Verdensrevolution!

Eno har som de øvrige smagte øl en brød- og frugtagtig næse, hvori enebær blander sig med abrikos og citrusfrugter foruden også træbark, tobak, hø, tørverøg og gin, blot mere kompleks og som sådan et eksempel på, at man kan nå det virkeligt udsøgte for ikke at sige ekstreme med relativt simple midler. Over denne øl kan man føre lange samtaler om chancerne for verdensrevolution. Godt nytår!

At smage på Kølsters bryg koster 25 kr. per smageglas (22 cl), eller de kan købes på flaske (75 cl) for 90-120 kr. per stk. Ølstuen ligger på Rantzausgade nr. 56 i Kbh. N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her