Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En hyldest til 1950’ernes kvinder

Den britiske journalist Rachel Cooke har skrevet en skøn debutbog om 10 kvindelige professionelle pionerer, der brød igennem i et årti, der er uretfærdigt overset
Moderne Tider
31. januar 2015

1950’erne kan med en vis ret kaldes et overset årti. 1940’erne står i krigens tegn og portrætteres fortsat som sådan. 1960’erne og 70’erne fremhæves igen og igen som en tid, der gav os en myriade af fascinerende og farverige fikspunkter af oprør. Fra kollektiver, hippier, Christiania, ungdomsoprør, Vietnamkrig, RUC, EF-medlemskab og erfaringspædagogik – for nu blot at nævne en uprioriteret rodebunke. Men 1950’erne er efterladt på hylden som et lidt gråt årti. Og i ligestillingskredse bliver efterkrigsårene også ofte brugt som et skræmmebillede: Mor havde eneansvaret for madlavning, rengøring og opsyn med børnene, mens far tjente pengene. Den typiske karriere for en ung kvinde på den tid var sekretæren – tænk på tv-serien Mad Men. Og hun forventedes at stoppe, når hun fandt sig en passende mand.

Virkeligheden var imidlertid mere broget. Det får man et godt indblik i ved at læse den prisvindende britiske journalist Rachel Cookes debutbog, Her Brilliant Career – Ten Extraordinary Women of the Fifties. Cooke, der anses som en af de dygtigste interviewere i sit hjemland, tager os i bogen med på en rejse i 1950’ernes Storbritannien, og uanset om man har hørt om de 10 kvinder i bogen eller ej – mit gæt er, at stort set ingen danske læsere vil genkende dem – så er det herlig læsning, hvis man er interesseret i tidsportrætter. Kvinders liv undergik enorme forandringer netop på dette tidspunkt. Hen imod slutningen af årtiet, i 1957, arbejdede 33 procent af de gifte kvinder i datidens Storbritannien.

Et klassisk kvindesyn

En af de portrætterede, fotograf og skribent Grace Robertson, født i 1930, fortæller Cooke om klassikeren – også kendt i dag: Hvem husker ikke, at Johanne Schmidt-Nielsen blev bedt om at hente kaffe, da hun mødte op til sin første partilederrunde på DR – alle besøgende på Robertsons første arbejdsplads, Picture Post, troede, at hun var sekretæren, og alle hendes kolleger forsøgte at få hende i kanen på forretningsrejser. Og hendes veninders forældre mente, hun havde en dårlig indflydelse på deres døtre. Men det forhindrede hende ikke i at blive en af sin samtids mest markante fotografer.

Andre kvinder, hvis liv og karriere skildres i bogen, er sociologen og kriminologen Barbara Wootton, der også sad i BBC’s bestyrelse. Juristen Rose Heilbron, som var Storbritanniens første kvindelige højesteretsdommer. Arkæolog og forfatter Jacquetta Hawkes.

Margery Fish – den kvinde i Storbritannien, som har haft størst indflydelse på kunsten at opbygge og vedligeholde den klassiske engelske cottage garden, hvis karriere først tog fart, da hendes mand døde. Fish skrev derefter otte bøger, og hendes arbejdsdag var på 18 timer. Hun overtalte ene kvinde den britiske National Trust , som overvåger og ofte udlejer fredede britiske bygninger, til ikke bare at omfatte fredede bygninger, men også haver.

Pionerkvinder

Så er der Muriel og Betty Box, der var henholdsvis filminstruktør og filmproducer (og svigerinder), en uhørt profession i 1950’erne samt den storsælgende kogebogsskribent Patience Gray, og arkitekten Alison Smithson, der sammen med sin mand grundlagde Smithson High School.

Alt i alt tegner portrætterne af disse pionerkvinder et fabelagtigt og meget lidt kedeligt billede af 1950’ernes Storbritannien. Nogle af de portrætteredes liv var i perioder tragiske, amdre tilsyneladende lykkelige og harmoniske. Det er slående, hvor lidt tid disse kvinder synes at have brugt på deres børn, når man sammenligner med de krav, der i dag stilles til såvel mødre og fædre.

Den i vore dage allestedsnærværende skyld, som karriereforældre slås i hovedet med (og sikkert også føler), er som Cooke skriver »ikke opfundet endnu når det gælder kvinder, der arbejder«. Børnene anbringes hos barnepiger, på kostskoler eller hos bedsteforældre eller andre familiemedlemmer i lange perioder – eller de passer mere eller mindre sig selv, så moderen (og faderen) kan hellige sig deres professionelle kald.

»Det var sikkert hårdt,« som Cooke tørt bemærker i portrættet af Heilbron, hvis karriere måske var den mest bemærkelsesværdige af de ti, ikke fordi hun endte som højesteretsdommer efter en særdeles succesrig karriere som forsvarsadvokat, men fordi hendes mand intet havde imod at stå for hovedansvaret derhjemme og udelukkende syntes stolt af sin dygtige hustru. Deres ægteskab var lykkeligt, konstaterer Cooke, og det var ikke tilfældet for flertallet af de portrætterede. Men derved adskilte de sig ikke fra de mange af deres kønsfæller, som fortsat befandt sig derhjemme i dette, uretfærdigt miskendte årti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"...og alle hendes kolleger forsøgte at få hende i kanen på forretningsrejser."

Arbejdede der slet ingen mænd af format på 50'ernes magasiner - eller har der sneget sig en overdrivelse ind?