Vi misforstår, hvad moderne kærlighed er

At elske en anden er som at lade sig sænke lodret ned i en mørk, dyb og beskidt mineskakt, mens mudder sprøjter rundt og rammer dig overalt. Fede mudderklatter lige i dit ansigt. Og det er selve parforholdet og kærligheden, som sprøjter mudderet på dig.
Sådan skriver den amerikanske forfatter Jonathan Franzen i et essay om vor tids forskruede opfattelse af parforhold og kærlighed. I vores komfortable og nydelseslystne tid har vi har glemt, at kærligheden også er lidelse, benhård modstand, seje kampe og smerte.
Når man på sin smartphone-skærm kan kigge på andres datingprofiler og frejdigt og i dobbelt forstand gnidningsløst lade sin pegefinger vælge en mulig partner fra eller til, foranlediges man til at tro, at kærligheden er risikofri.
Når en fransk datingvirksomhed tilplastrer Paris med reklamer, der lover ’kærlighed uden risiko’ og tilbyder ’kærlighedscoaching’, så vidner det om en tro på, at en lidelsesløs kærlighed er mulig.
Mest læste
Information.dk
Anbefalinger
- Niels Duus Nielsen
- Jørgen Steen Andersen
- Ulla Søgaard
- John Fredsted
- Lotte Lüscher
- Ane Karoline Bak Foged
- lars abildgaard
- Gert Selmer Jensen
- Peter Taitto
- Mads Østergaard
- Trille Hassager
- erik winberg
- Mogens Højgaard Larsen
- Maj-Britt Kent Hansen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Jeg ser ikke provokationen.! Det er blot smukt. Og sandt.! Gid flere mennesker forstod det.
Det var dog en skrækkelig masse ord om et enkelt begreb kærlighed.
Tidens største svøbe er udlægning af kærlighed som sex.
Den lille nødvendig for menneskehedens formering er blevet alt dominerende og trist indslag alle vegne. Artiklens forfatter har valgt et senge billede for at illustrere, ja kærlighed!. Hvor fattigt, men illustrerer godt hvor forskruet forhold vi har til begrebet og substansen.
Den, der oplever kærlighed kender den, resten søger efter noget, de end ikke kender, hvad er det vi leder efter? desparat sætter vi os på cafe latte og leder og leder. Det ender blot med, at vi bliver fulgt helt hjem og sidder på latten næste dag igen.
Det at kende et andet menneske, som man bliver varm af at tænke på hele livet, ja det af det, der er gået, kan vi kalde kærlighed ('Så hvordan skal kærligheden praktiseres, når forelskelsen lægger sig og hverdagen melder sig'-er noget sludder-hverdagen melder sig ikke for dem, der har ramt kærligheden, den bliver en evig varmeovn)
Jeg mødte Ellinor i 1. klasse, som 7 årig!. Det blev ikke os, men jeg bliver stadig varm/glad, når jeg tænker på hende.
Skulle jeg blive alene og ellers nogenlunde fit for fight, ville jeg som nu 72 årig undersøge om Ellinor var i live og alene og jeg er sikker på, at vi ville tage hinanden i hånden og følges ad så længe vi orkede.
Kærlighed kan genoptages når som helst.
Der er gået rationalitet i kærligheden!
Et langt stykke ad vejen kan kærlighed mellem to eller flere mennesker ikke verbaliseres.
Der er visse forhold her i tilværelsen, der ikke kan verbaliseres.
Man kan også ødelægge en god historie/bog ved at analysere den. Den umiddelbare oplevelse går fløjten gennem en verbalisering eller analyse.
Verbalisering af kærlighed er en tro på, at følelser kan rationaliseres, hvilket er en misforståelse, da det er to elementer i vores tilværelse, der supplerer hinanden, men de kan ikke forenes!
Meget livsbekræftende artikel. Måske jeg ikke er en dinosaur i en fremmed til alligevel? Kærlighed og lidelse som uløseligt forbundene størrelser er spot on! Ja, det er smukt.
Den moderne kærlighed? Jeg mener ikke, at kærligheden har ændret sig: dens vilkår har, men ikke kærligheden selv.
Sex og romantik definere ikke kærlighed - eller måske rettere - ikke i min forståelse. Når man, i sex, finder nåde og samhørighed opstår der noget tredje, en identitet, som jeg mener er fælles for os alle. Oneness!
Hvor ofte møder vi kærligheden i os selv og i andre?
Fra ordnet : "OPRINDELSE via nedertysk caer og oldfransk ker fra latin carus 'kær, dyrebar"
Og man kan spørge sig, hvordan nogen eller noget kan være kært og dyrebart for derefter at være ligegyldigt. En belæring om egen mentale status. Hvor ægte er man, hvad er ens motivation og drivende kraft i livet. Kend dig selv. Men som kierkegård så klogt sagde, så leves livet forlæns og forstås baglæns.
En fjende til kærlighed er ønsket om at eje hinanden. Hvordan være fri og samtidig vove kærligheden. En spændende udfordring.
Torben Knudsen: "Man kan også ødelægge en god historie/bog ved at analysere den. Den umiddelbare oplevelse går fløjten gennem en verbalisering eller analyse."
Korrekt, men der er kun for en periode. Alle musikere med teoretiske inklinationer ved, at man i lang tid ikke kan høre et stykke musik uden at pille det i småstykker. Men det går over igen, og en dag kan man BÅDE nyde musikken OG forstå dens virkemidler.
Det samme gælder kærlighed.
Det er så vidt jeg ved kun for dyr at sex er forplantning og at gøre slægten eller arten varig.Men I øvrigt hvad kommer først kærlighed eller kvinden.