Læsetid: 7 min.

Når soldater vender hjem

Den fremragende vinder af det forløbne års amerikanske National Book Award består af 12 fortællinger om, hvad krig gør ved dem, der deltager i den. Phil Klays bog har toppet bestsellerlisterne med god grund: Beretningerne er rystende og velfortalte. Og har givet anledning til en nødvendig national debat om krigens menneskelige omkostninger
Amerikanske soldater i færd med at fjerne fjendtlig graffiti fra en mur i Fallujah, Anbar, Irak, i 2005. Da Phil Klay var udstationeret i 2007-8, var provinsen rimelig fredelig, men han har alligevel fået store overskrifter i amerikanske medier.

Amerikanske soldater i færd med at fjerne fjendtlig graffiti fra en mur i Fallujah, Anbar, Irak, i 2005. Da Phil Klay var udstationeret i 2007-8, var provinsen rimelig fredelig, men han har alligevel fået store overskrifter i amerikanske medier.

Mauricio LIMA

3. januar 2015

Efter den hjemvendte marinekorpsofficer Phil Klay havde skrevet sin prisvindende bog, Redeployment, mødte han en ven ved en bogreception.

»Jeg kan ikke forestille mig, hvad du har været igennem,« sagde vennen som sin første, stille kommentar til den roste skribent. Hun havde lige læst bogen, men selv om hun selv havde gennemlevet – og overlevet – en årelang mishandling som barn, mente hun ikke, at det var noget i sammenligning med de rædsler, som Klay beretter om i bogen, der ud over at have vundet dette års prestigiøse National Book Award for Fiction også har høstet enten priser eller hædrende omtale ved en række andre amerikanske prisceremonier samt været på New York Times’ bestsellerliste siden udgivelsen i maj.

Klay blev foruroliget ved denne bemærkning, fortæller han: »I stedet for at sige, at du aldrig ville kunne forstå, hvad udsendte soldater har oplevet, kunne du prøve at lytte til deres fortællinger og gøre et forsøg på at sætte dig i deres sted – uanset hvor svært og ubehageligt det ville være at gøre forsøget. Hvis de seneste 10 års krig har lært os noget overhovedet, må det være, at det er alt, alt for nemt for amerikanerne at udsende soldater igen og igen til nye slag uden nogen sinde at gøre et ærligt forsøg på at forestille sig, hvad disse udstationeringer egentlig betyder. Det kan vi gøre bedre.«

Krigens temaer

Klays bog har da netop også givet anledning til adskillige omfattende debatter i USA om de menneskelige omkostninger, de overlevende amerikanske soldater kæmper med resten af deres liv. Ved udgivelsen blev Klay og hans temaer – brutalitet, maskulinitet, tro, skyld, frygt, hjælpeløshed og overlevelse for nu blot at nævne de gennemgående – hyldet med bedømmelser som »en af sin generations klareste og mest talentfulde røster« og som en forfatter, der »på en måde, der aldrig er set før, tager læserne med til frontlinjen i Irak og Afghanistan med det formål at få os til at forstå, hvad hændte i de lande, og hvad der hændte med de soldater, der kom hjem og hver dag nu kæmper med at få skabt mening i deres eget livs kaos«, som internetmediet dailybeast.com formulerer det.

Stilen i bogen er – på trods af at den formelt er kategoriseret som fiktion – tæt på dagligdagen i felten, og sproget er no nonsense realisme og på lange stræk mundrette replikker, i øvrigt garneret med kaskader af eder, forbandelser og militær jargon i sin mere primitive form. Plus flere afsnit om den specielle seksualitet, der kan opstå, når isolerede, liderlige mænd kæmper med længslen efter kærester og ægtefæller, samtidig med tilstedeværelsen af lap dancers eller prostituerede. Hvilket af og til beskrives med en vis dosis humor. Når f.eks. en deling soldater alle ender med at få herpes på samme tid, fordi de har brugt den samme pocket pussy (transportabel kunstig vagina).

Klay har med fuldt overlæg valgt jeg-formen, fordi, som han har sagt til National Public Radio (NPR), så er der »ingen universelle sandheder, når det handler om at være i krig. Alle oplevelser er individuelle. Min bog har flere røster, men de har en enkelt persons oplevelser i fokus, og der er altid en fortæller, der beretter. Hovedpersonerne eller fortællerne må gerne modsige hinanden; det kan føre til, at læseren selv tænker over de forskellige tilgange. Men at tro, at der i krig kan udledes overordnede eller generelle narrativer er nonsens.«

Udgangspunktet for hver fortælling – bogen består af 12 selvstændige historier – er ikke i så høj grad direkte krigshandlinger, men snarere enten før-kampssituationer, soldaternes interaktion med hinanden eller med de civile indbyggere i de lande, soldaterne var sendt ud for at bekæmpe eller beskytte.

’Vi skød hunde’

I det indledende kapitel forsøger Klay at illustrere forråelsen med fortællingen om at skyde hunde:

»Vi skød hunde. Ikke ved et uheld. Vi gjorde det med fuldt overlæg, og vi kaldte øvelsen for ’Operation Scooby.’ Jeg holder virkelig meget af hunde, så det tænkte jeg meget over.« Her føler læseren, hvordan menneskelighed og indlevelse undermineres og forsvinder gennem andre erfaringer end egentlig krig.

Et andet tema i bogen, der har berørt mange veteraner og deres familier dybt, er den uvirkelige følelse, mange hjemvendte oplever i deres nye civile liv. Selv fortæller Klay, at hans udstationering ikke var »speciel hård. Jeg arbejdede i støttefunktioner og var aldrig selv direkte i front. Men få dage før, at jeg vendte endeligt hjem fra Irak, havde jeg været med til at behandle nogle soldater med horrible og frygtelige skader. Tre dage efter vandrede jeg ned ad Madison Avenue på Manhattan, og der var intet, der mindede om eller fortalte historien om, at USA er et land i krig. Der er ingen forbindelse mellem de to oplevelser overhovedet. Det er uvirkeligt at føle sig så uforbundet eller adskilt fra virkeligheden. Og man kan tilføje, at hvis veteraner holder sig til kun at diskutere denne følelse af adskillelse med andre veteraner, der er hjemsendt, så vil følelsen blot fortsætte.«

Og netop vigtigheden af at reintegrere veteranerne, når de kommer hjem, og budskabet om, at soldaterne må blive i stand til at dele deres oplevelser med civilbefolkningen, så de ikke ender som isolerede medlemmer af deres egne familier eller lokalsamfund, er et af de mest populære temaer i Redeployment. I møder over hele USA har Klay diskuteret den del af bogen med andre veteraner og deres familier.

»Det er ikke sandt, at man ikke kan dele sine erfaringer med venner eller familiemedlemmer, som ikke selv har været soldater. Det kan man godt, og jeg mener, at isolation er en af de allerfarligste og mest nærliggende risici som veteraner står over for, « siger Klay.

Nej tak til sutteklude og forløsning

Og der er ingen tvivl om, at Redeployment har berørt dens læsere dybt – på Amazon.com er hundredvis af læseranmeldelser oppe på fire en halv stjerne ud af fem mulige. For amerikanerne tørster efter bøger, der på den ene side er velskrevne og personlige, men på den anden side samtidig beskæftiger sig seriøst med en Irak-krigen. En krig der nok er overstået på papiret, men reelt ikke er det med udsendelsen af en ny omgang militærrådgivere til kampen mod Islamisk Stat. Og de tørster efter bøger, der har soldatens vandmærke så at sige. Det er vigtigt, at teksten kommer fra en, der på egen krop og sjæl har følt, hvad krig kan gøre ved de udsendte, og hvis budskab er dialog og indsigt frem for – som Klay skriver – en slags litterær sutteklud: »Man skal ikke sigte mod en eller anden form for bundet sløjfe eller en trøstende afslutning, hvis budskab er en illusion. I krig er det ikke kun krigshandlingerne, der er uforståelige. Væbnede konflikter ændrer alle aspekter af livet, der er intet uberørt område bagefter. Ikke kærlighed, ikke venskab, ikke søvn, ikke tillid, ikke konversationer. I krig bliver selv kedsomhed fremmed og underlig.« En af bedrifterne med bogen er med andre ord at slå fast, at krig gør det umuligt for deltagerne bare at ’vende hjem’. Intet er som før.

Tabet af menneskelighed

Alt i alt føles Redeployment som en anderledes bog om krig. Det er ikke en redegørelse, der fokuserer på historien bag krigene i Afghanistan og Irak. Man leder forgæves efter den politiske baggrund eller rationalet bag beslutningerne om at intervenere eksempelvis. Eller efter statistik, tal eller opgørelser over omkostninger i dollar, døde soldater eller civile, antal militærfly, helikoptere eller krigsskibe. Dette er en bog, der eksklusivt er viet til de menneskelige omkostninger og konsekvenser. Et laboratorium i menneskelig skrøbelighed.

Som fortællingen om, hvordan en soldat ikke formår at gå ud af omklædningsrummet i Urban Outfitters igen, selv om hans hustru står og venter udenfor: »Selv om du godt ved, at der hverken er snigskytter eller vejsidebomber i Wilmington, Delaware.«

Eller om den håbløshed en anden føler over »den endeløse grådige og overfladiske materialisme der hersker herhjemme i USA. Hvor ingen bekymrer sig om noget, der er vigtigt. I Irak kunne man som minimum spekulere på forestillingen om Helvede.«

Eller i historien om Rodriguez, en marineofficer, der opsøger feltpræsten, fordi hans deling har mistet det moralske kompas: Soldaterne skelner ikke længere mellem kombattanter og almindelige civile irakere.

»Alt, hvad jeg ønsker, er at dræbe irakere. Det er ligesom det. Alt andet får mig bare til at føle ingenting, som om jeg er lammet. At dræbe hajjis er det eneste, der ikke føles som tidsspilde, men som om jeg udretter noget,« forklarer en korporal til præsten, hvis indvendinger om, at soldatens mission jo udelukkende bør sigte mod insurgents – oprørerne – falder på stengrund: »De er alle sammen oprørere, hver og en,« lyder det fra soldaten. Hans menneskelighed er gået tabt. Redeployment er en bog, der – måske – kan hjælpe den hjemvendte soldat med at genvinde noget af den. Eller med at leve med følelsen af tab.

Phil Klay
Redeployment
291, sider
Penguin Press
26.95 dollar på Amazon.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu