Læsetid: 5 min.

Beværtet: Neighbourhood

Økologiske pizza-kasteller. Charme, kærlighed til råvarerne og økologi overdøves af skørt påhit og larmende akustik på Neighbourhood
Gimmick. Den tynde, nærmst eksplosive pizzakant er en nøje udtænkt gimmick. Men helt velfungerende er den ikke.

Peter Hove Olesen

28. februar 2015

I disse dage fejres det røde Ø. Det økologiske mærke fylder 25 år, og der er noget at fejre. Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg ligger på otte procent, og det gør os til verdensmestre i økoforbrug. Intet mindre. Nogle vil mene, at procentsatsen stadig er for lav, og andre, der kærer sig for smag og kvalitet, peger på, at mærket langsomt bliver udvandet i takt med, at populariteten presser produktionen, og at de høje danske standarder forringes, når de af EU strømlignes med resten af Europa.

I et radiointerview på P1 Morgen peger Trine Krebs, forkvinde for Praktisk Økologi, på en mulig ny æra for økologien. I udviklingen af økologien vinder nye idéer og metoder indpas i landmændenes forståelse af og arbejde med økologi og ikke mindst hos bevidste forbrugere. Krebs mener, at vi vil se flere definitioner af, hvad økologi kan være, og nævner begreber som klimaøkologi, socialøkologi, miljøøkologi og lokaløkologi. Fælles for de nye tanker er en kompleksitet, der er langt sværere at putte ind under den kontrollerede fælles mærkningsordning.

Kokke lader sig sjældent kontrollere, og de er ikke just kendt for bekymre sig om deres ansvar for påvirkningen af miljø og sundhed. Alligevel var én af ugens store nyheder, at Danmark nu har 1.000 spisesteder med det økologiske spisemærke. Spisemærket så dagens lys i 2009, og det fungerer som et redskab for restauranter, caféer, kantiner, hoteller og offentlige bespisninger til at arbejde med omlægning til økologi og højne økologiprocenten også i markedsføringsøjemed. Afhængig af andelen af økologiske råvarer rangeres spisestederne i bronze, sølv og guld. Mandag nåede spisemærket så milepælen 1.000 spisesteder, og det og 25-års jubilæet blev fejret ved en festlig markering. 27 spisesteder har nu guldmærke, der kræver mindst 90 procent økologi. Heraf er fem restauranter. Steensgaard Spiseriet i Millinge på Fyn, Restaurant L’estragon i Aarhus og i København Relæ, Manfreds & Vin og nu Neighbourhood, der ved fejringen i mandags fik mærket overrakt af fødevareministeren.

Cocktails a la grøntsag

Allerede i indgangen til restauranten mødes vi af en summende livlighed. I det bagerste lokale tiltaler den dunkle, rå indretning med nøgne vægge, store tavler med menu, og en hel væg smykket med syltekrukker med farvestrålende grøntsager os. Her er hyggeligt. Simple taburetter indikerer, at det ikke er et sted, hvor man bliver hængende til evig tid. Halvanden time, fortæller vores tjener os. Så længe har vi bordet. Et hurtigt måltid bør heller ikke vare længere, hvis køkken og tjenere arbejder hurtigt. Og det gør de. Fluks får vi serveret cocktails og snacks. Grove luksuriøse skiver af saltede sprøde rodfrugter, rødbede, gulerod, pastinak og persillerod, der på hver deres måde leverer sødme til det salte, mens estragonmayonaisen til at dyppe i synes overflødig. Sultne og forventningsfulde sipper vi bartenderens cocktails, der i navne, ingredienser og smag har en stor forkærlighed for grøntsager, frugter og krydderurter. Thyme well spent er en tør og aromatisk drink på gin, der modigt men velvalgt både får timian, salvie, citronsaft og pale ale. Cue-Cress Garden er darlingen gin med agurk, men her shaket med æggehvide og pyntet med karse. Spændende, læskende og dekorative er de til 85 kr. stykket.

I stålcontainerne venter pizzaskærer og bestik på at blive taget i brug. Men pizza spises ikke med bestik, når jeg at tænke.

Eksploderende pizza

Men jo, pizza kan kun spises med bestik hos Neighbourhood. Andet lader sig ikke gøre. Det har kokken brugt seks år på at udtænke, fortæller vores overenergiske og utroligt engagerede og opmærksomme tjener os hemmelighedsfuldt. Opskriften er hemmelig, men han løfter sagte sløret og fortæller, at dejen er bagt på husets egen surdej, og at køkkenet bruger en tredjedel mindre end normalt. Det resulterer i at den bagte pizzabund bliver bemærkelsesværdig tynd og kanten hæver op om fyldet som en fjollet badering. Smukt ser det ud, men den eksploderer i tusinde stykker, når pizzaskæreren perforerer ringen. Eksplosionen er på sin vis både imponerende og skuffende. Jo, det er en sjov gimmick, men pizzaen klarer ikke sin test som håndmad. Det er ganske enkelt umuligt at løfte fyldet, uden det bliver noget gratværk, som man siger. Hvad er pointen i at bage bunden så tynd og sprød, når dejen smagsmæssigt absolut ingen rolle får på pizzaen? Hverken under fyldet, eller hvis man smager på en flig af splinterne fra kanten. Samtaleemnerne ved vores ’naboer’ kredser også om bundens overraskelsesmoment, og bestik tages i brug. Og hold op, hvor de egentlig støjer vores naboer. Lydniveauet når højder, sarte lydfølsomme øren ikke skal prøve kræfter med. Valg af lidt for brede borde gør det heller ikke rigtigt muligt at føre en samtale hen over bordet. Til gengæld går sidekvindens sniksnak lige ind.

Råvarer smager igennem

Alle pizzaerne koster 135 kr. og serveres på kæmpestore træbrædder. Vi har valgt sæsonens pizza med stenbiderrogn. En hvid, nøgen og fersk pizza, der får point for nytænkning med en lokal fortolkning af pizzaen og i en sundere udgave. Stenbiderrognen får følgeskab tynde skiver af kartofler, porren er braiseret anonymt i hvidvin, rå og lidt for markante syltede rødløg og creme fraiche med dild og en frisk mascarpone i generøse klatter. Det sure tilføjer man selv fra den halve citron, der ligger på siden. Egentlig en fin sammensætning.

Heller ikke på pizzaen med spinat og parmaskinke får ost en central rolle, men agerer som smagsgiver. Vi får en svag smag af blåost, store høvlede stykker af saltet parmesan og pletter af fed mascarpone til spinaten stegt i hvidløg, sort oliventapenade og en god parmaskinke. I hjørnet ligger frisk rucola, som vi selv fordeler. Trods mange ingredienser fremstår pizzaen simpel og velafstemt. Også her får råvarerne lov til at smage igennem og spille sammen.

Tjeneren advarer os godt nok mod at bestille mere end to pizzaer, men salaterne præsenteret som pizza uden bund lokker. Roots til 115 kr. er overdådig stor og flot på gode råvarer. Den kunne være et besøg værd i sig selv, hvis den blev serveret med en præcis håndtering. De vistnok grillede rodfrugter er køleskabskolde, så smagen kæmper forgæves. Sammensætningen af sprøde græskarkerner, forskellige krydderurter, rødbede, pastinak, hjertesalt og den stærke chilipølse er ellers spændende, men taber pusten uden temperering. Havde det været en pizza, ville jeg forvente varme ingredienser.

Neigbourhood vinder på at skabe en hyggelig og charmerende ramme med opstemte og opmærksomme tjenere. Med deres tankegang og tilgang til råvarer er de bestemt en kærkommen tilflytter til kvarteret. Bare ærgerligt at, de ikke når helt i mål med fejldisponeringerne med den skøre madgimmick, de kolde råvarer og en dårlig akustik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu