Læsetid: 5 min.

At få tid til at tænke en tanke, der er længere end fem centimeter

Over stok og sten går det i den polsk-engelske sociolog Zygmunt Baumans samtidsdiagnose af den flydende, foranderlige og uforudsigelige modernitet. Forbrugerkulturen får nogle gevaldige skud for boven i en tekstsamling, der genbruger og generaliserer gamle pointer. Desværre er Bauman ikke i stand til at levere en gedigen kritik af kapitalismen
14. marts 2015

I den flydende modernitet er forandring den eneste permanens og uvished det eneste, man kan være forvisset om. Hvor moderniteten stræbte efter at kontrollere og fiksere fremtiden, så lever vi nu i en tid, hvor foreløbighed og fleksibilitet har erstattet soliditet og solidaritet. Denne samtidsdiagnose leveres af den polskfødte, i England bosiddende og manisk produktive sociolog med den imponerende høje kadence, Zygmunt Bauman, der runder 90 år til november.

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, har udvalgt fem tekster, skrevet mellem 2005 og 2011, til oversættelse og udgivelse under titlen: Fagre flydende verden. Baumans letflydende pen er eklektisk og essayistisk, og hans projekt er »indlevende, engageret og åbenlyst normativt, kritisk og moralsk indigneret«, som Hviid Nielsen skriver i forordet. I hans afsluttende interview med Bauman forlyder det perspektivrigt, at sociologiens opgave er at være engageret i »›en vedvarende kritisk dialog med menneskers livsfaring«.

Forbrugerismens elendighed

Over stok og sten går det så med skarpsindige analyser af forbrugerkulturen i den flydende modernitets samfund. Ethvert forsøg på at tilfredsstille behovene viser sig at være principielt ikke-opfyldeligt. Jagten på behovstilfredsstillelse er uden ende, og varerne skiftes ud, før de er forældede. Valgfriheden på markedet er blevet til en pligt, ingen kan undsige sig. Det er simpelthen megapinligt at gå klædt i noget, der er yt, selv om det var in i går.

Forbrugskulturen tvinger dig til at være en anden, end den du er. Kroppene tager eksempelvis form af evindelige forsøg på at være fit, men »kampen om fitness er ensbetydende med at gå i krig uden noget afgørende slag i vente«. Målet er ikke fastsat, og arbejdet med at holde sig i form tager sig ud som en uendelig kamp mod det frygtindgydende fedt. Ikke alle har råd til eller mulighed for at være med i kapløbet, så forbrugerkapitalismen producerer ulighed og hober ikke bare affald op; den gør også mange mennesker umyndige og magtesløse. Ikke bare bliver de gjort til ’affaldsprodukter’, de bliver også klandret for ikke at være med i forbrugersamfundet. Skylden privatiseres, og ekskluderes du, får du at vide, at du må lære at tage dig sammen. »Forbrugersamfundets fattige er totalt ubrugelige.«

Alle og enhver tvinges til at se sig selv som individer, der partout skal være forskellige fra alle andre, selv om de i deres kamp for at være anderledes ganske paradoksalt, men også såre snedigt for vareudbyderne, kommer til at ligne de andre. Individet er kommet under belejring, som det hedder i overskriften til det første essay. At skulle være et individ er et livslangt, distinktionsbevidst og særdeles tidskrævende arbejde uden sikkerhedsnet. At blive anerkendt er noget, man skal gøre sig fortjent til på et marked, der befolkes af kritisk vurderende blikke.

Bauman spidder de overlegne globale nomader med ord som: »’Kulturelle hybrider’ ønsker at føle sig hjemme overalt – for at være immune over for hjemlighedens grufulde baciller«, men han har også et vågent øje for, at folk, der ikke føler sig hjemme i den flydende modernitet, kan reagere med krav om intensiveret sikkerhed, mere overvågning og åbenlyst fremmedhad. Forbrugsorgierne blander sig med angst og ubehag.

De endeløse valgmuligheder gør samtiden ’pointiliseret’. Kortåndede, usammenhængende klatter fortætter sig til noget, der ligner et liv, men ikke er det. Den menneskelige væren underkastes hastighedsmaskiner, og øjeblikkene tørrer ind til historieløse flygtige nu’er på en tidslinje uden retning. Politik degenerer til at være et spørgsmål om, hvem der gennemfører de nødvendige reformer. Samtalen om, hvad de gør godt for, forstummer. Medierne afpolitiseres, og realpolitikken steriliseres. Samtidig breder markedstænkningen og dereguleringen sig til den offentlige sektor.

Uden modhager?

Undervejs citerer Bauman med veneration den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen for et tankevækkende udsagn om øjeblikkets tyranni i accelerationssamfundet, hvori det nærmest bliver »umuligt at tænke en tanke, der er længere end fem centimeter«. Spørgsmålet er, om ikke dette udsagn ganske præcist rammer Baumans tankeform og skrivestil som en boomerang.

Ret beset er der meget andet, mennesket gør, end at forbruge, og på intet tidspunkt præsenterer Bauman læseren for en sammenhængende analyse af den moderne kapitalismes modsætningsrige værdiskabelse. Påfaldende lidt skriver han om arbejds- og produktionssfæren på trods af, at de fleste mennesker arbejder og passer deres job i størstedelen af de vågne og mest intense timer. Der er intet tilløb til at forstå, at den kognitive kapitalisme i stigende grad er blevet afhængig af arbejdskraftens viden, begær og idérigdom, og at der i dag styres ved hjælp af frihed. I kontrolsamfundet er selveste livet og tænkningen blevet strategiske produktivkræfter.

Ej heller gør Bauman meget ud af at tænke med et slidstærkt begreb, som Karl Marx forudanende tænkte sig frem til: kapitalens civiliserende tendens. Der er flere grunde til, at ganske mange tænkende mennesker er om ikke begejstrede for kapitalismen, så i hvert fald ikke fuldstændigt afvisende over for den herskende samfundsformation. På stående og løbende fod er det svært at forestille sig et alternativ til lønarbejdet, vareverdenen og den samfundsmæssige arbejdsdeling. Ikke alle brugsværdier er brug-og-smid-væk-agtige; de muliggør også fri social kommunikation på nettet og andre kommunikationsplatforme, selvbestemt bevægelighed på carbonracercykler og i højhastighedstog, lettilgængelige oversættelser af internationale skøn- og faglitterære værker og en sværm af kvalitetsfilm og musikalsk vellyd.

Dertil kommer, at de fleste nok hellere vil arbejde som relativt selvledende og selvudbyttende håndværkere og mellemlagsarbejdskraft til en højere hyre, end fordums dages fysisk udmarvende arbejde kunne kaste af sig ved at muge ud i kostalde, bære tunge sække op fra skibes lastrum eller samle roer ind på kolde, våde marker.

At kritisere kapitalismen

I stedet for at skænke os en fuldtonet makrosociologisk analyse af kapitalismen in toto, serverer Bauman en gammelkendt og repetitiv kritik af forbrugerismen. Helt uforståeligt er det med Theodor W. Adornos og Max Horkheimers værk Oplysningens dialektik (1944) og analysen af kulturindustrien som fordummende massebedrag in mente, at han føler sig kaldet til at klandre den kritiske teori – Frankfurterskolen – for ikke at have haft øje for »et samfund af forbrugere«.

Skal kapitalismen kritiseres teoretisk, kræver det som minimalbetingelse, at der støbes og begrundes et kritikbegreb, der er på højde med kapitalismens nuværende skikkelse og formlogik. Bauman har desværre ikke meget at byde på, når det kommer til at blotlægge de modsigelser, som den moderne kapitalisme er ladet med. I stigende grad har kapitalismen gjort sig afhængig af viden, der ikke bare er et ’produkt’ af den enkeltes skaberkraft, men også bliver til via hjernernes sociale kooperation og den frie kommunikation. Det drilagtige er, at der bliver mere og ikke mindre viden, når den spredes, og at værdien af immaterielle varer ikke kan reduceres til ’noget’, der er identisk med den tid, der er medgået til deres produktion, hvorfor kapitalismens forsøg på at indhegne, privatisere og styre vidensproduktionen måske en dag vil bryde sammen. Eller vil den genstridige og formforvandlende kapitalisme vise sig at have mere end ni liv. Hvem ved?

Zygmunt Bauman

Fagre flydende verden.

Udvalg og forord ved Michael Hviid Jacobsen. Oversættelse: Tom Havemann

271 sider, 250 kr.

Hans Reitzels Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu