Læsetid: 4 min.

Rom Fizz: Sjusser, briter og den sidste hygge ved pejsen

14. marts 2015

På min arbejdsplads er alle vores printere opkaldt efter døde forfattere. Hemingway, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen etc. Selv sidder jeg lige ved siden af Leif Panduro.

Det er jeg glad for, for jeg er stor fan, men som så mange andre døde klassikere er han ikke helt så levende, som man kunne ønske sig. Der er også en printer, der hedder Somerset Maugham, og det er da virkelig en død forfatter, i hvert fald her i Danmark.

Jeg ved ikke, om man stadig læser ham på livet løs i England, men jeg tror slet ikke han udgives herhjemme, og de fleste har – hvis overhovedet – vist kun stiftet bekendtskab med ham i gymnasiet.

Flere af hans noveller foregår i de britiske kolonier, bl.a. Malaysia, og mangen en gang sidder de udsendte briter på bar og bestiller a stengah. Jeg var længe af den overbevisning, at det var en dialektgengivelse af cocktailen en stinger og fandt det interessant, at de kunne drikke så mange af dem, da det er en kombination af brandy og pebermyntelikør.

Faktisk må pebermyntelikør slet ikke komme hjem til mig, så stor var min glæde, da jeg fandt ud af, at jeg tog fejl. Jeg læste i en gammel amerikansk cocktailbog, at stengah var det malaysiske ord for ’halv’.

Hvad alle disse engelske fyldebøtter bad om var en lille scotch-and-soda, whisky med danskvand. Slet og ret en god gammeldags lille sjus. Det kan altså godt være ret hyggeligt.

Rom Fizz

  • Fyld et sjusglas med friske isterninger, strø lidt rørsukker over.
  • Pres saften af en halv citron direkte ned i glasset og hæld 5 cl mørk rom over.
  • Rør rundt med en ske og fyld op med mineralvand efter smag og behov.

Simpelt

Kom godt med friske isterninger i et sjusglas. Vælg en god blended whisky og hæld et par fingre over isen. Fyld op med mineralvand efter smag og behov. Hvis du ydermere kan finde en pejs, en behagelig lænestol og godt selskab i form af enten bøger, tegneserier eller venner, ja, så kan det ikke blive meget bedre.

Også mørk rom og brændelugt passer vældig godt sammen. Rom kan både klare solskin og hyttehygge i snevejr, og nu hvor den vinter, der aldrig kom til landet, officielt er slut, og foråret pibler frem, så lad os fejre det med en lige så simpel romsjus til alle årstider.

Rom fra Jamaica har en særlig plads i romelskeres hjerter. I en blindtest ville jeg personligt ikke kunne smage forskel på en mørk cubansk og en mørk jamaicansk rom, men det kan jo være mine shortcomings.

I disse ytringsfrie tider, skal jeg muligvis passe lidt på med følgende historie, for som Selvsving synger, så må vi svine muslimerne til med tegninger af profeten som hund, men vi må ikke sige neger. Blot for at illustrere, hvor værdsat rom fra især Jamaica har været, så fortælles det nemlig, at USA’s første præsident George Washington var så vild med den lokale drik, at han byttede en af sine bedste slaver for en tøndefuld.

En berømt begravelse

Rom udmærker sig jo ved at være fremstillet af sukkerrør, som ikke først behøver at laves om til mask, før man kan producere sukker, der kan gære – som man gør det med f.eks. whisky. Du har simpelthen sukkeret stående direkte på marken.

Rørsiruppen kan straks tilsættes gær, og inden du ser dig om – og hvis du har et destilleringsapparat – så har du rom, der kan drikkes hvid eller lagres på egetræsfade, så den bliver mørk. Det er jo ikke atomfysik det her. Nu jeg tænker nærmere efter, er det måske lige præcis det, det er …

Da briterne opdagede, hvad man kunne bruge rørsukker til i Barbados, kaldte de rom for Kill Devil, og rom bliver omtalt i flere døde engelske forfatteres bøger som sådan. I Caribien mente man nemlig, at rommen kunne drive ’de blå djævle’ væk, altså kurere depression. Vi ved selvfølgelig bedre nu, men ved også, at med måde kan man blive i godt humør af al slags alkohol.

Men alkohol har også altid gennem tiderne haft stor symbolsk betydning, og når jeg snakker om rom, og det gør jeg glad og gerne, så fortæller jeg altid den samme historie, simpelthen fordi jeg synes, den er så dramatisk og god. Den hensætter mig til søndag eftermiddage i den lokale biograf med klassikere som Den blodrøde pirat og Kaptajn Rødskæg. Så bær over med mig, og lyt endnu engang.

I den engelske flåde kaldes rom Nelson’s Blood. Da Nelson døde under slaget ved Trafalgar, skulle han jo sejles hjem, og for at han skulle tage sig godt ud – sejlturen var lang – så lagde man hans lig i en tønde rom for at præservere ham. Sådan tror jeg også, jeg vil begraves.

    Serie

    Blandingsbatteriet: Drinks til enhver lejlighed

    Alt hvad der er værd at lave, er værd at lave ordentligt. Det gælder også drinks. I denne serie har vi samlet vores bedste opskrifter på både klassiske drinks og mere kuriøse miksturer.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Der er ingen kommentarer endnu