Læsetid: 3 min.

Stormagten i Europas midte

Europa har brug for Tyskland som leder, men vil ikke vide af tysk ledelse. Både Tyskland og Europa bør anerkende Berlins ansvar som afgørende for Europas fremtid, skriver den tyske idehistoriker Herfried Münkler i ny bog
14. marts 2015

Hverken Tyskland eller de øvrige europæiske lande har råd til at drømme sig tilbage til de tider, hvor Tyskland i europæiske sammenhænge var leading from behind og i store træk overlod den politiske styring af Europa til Frankrig. Hvor Europa i årene efter Anden Verdenskrig var opdelt i øst og vest og af samme grund lod USA og Moskva udøve indflydelse på hver sin blok, er Tyskland efter eurokrisen på godt og ondt blevet den de facto afgørende politiske magt i midten af Europa.

Det er konsekvenserne af denne nye europæiske virkelighed og dens betydning for Tysklands selvopfattelse og politiske råderum, der opridses af den berlinske politolog og idehistoriker Herfried Münkler i bogen Macht in der Mitte. Die neuen Aufgaben Deutschlands in Europa.

Med udgangspunkt i historiske analyser af Europas forhold til magt og periferi peger Münkler på Tysklands særlige ansvar som Europas ubestridte centralmagt. Det er ikke en opgave, der vil gøre Tyskland populær i alle dele af Europa, anfører Münkler, men det er ikke desto mindre den pris, der må betales, hvis den nye magt i midten af Europa, skal kunne holde sammen på det forvoksede EU.

En lang koalitione

Til beroligelse er Münkler overbevist om, at netop Tyskland har en række særlige forudsætninger, der gør landet egnet til at løfte Europa ud af den nuværende krisetilstand og føre den europæiske integrationsproces videre. Tyskland er ikke desto mindre en ’sårbar hegemon’: »Begrebet om den sårbare hegemon udtrykker EU’s politiske dilemmaer og ambivalenser. Europa har brug for ledelse, men vil ikke ledes; jo større Europa er blevet, jo mere har det brug for ledelse, og desto stærkere bliver modstanden mod en sådan ledelse,« skriver Münkler og henviser til en række strategiske udfordringer, der vanskeliggør Tysklands opgaver.

For det første er Tyskland i højere grad end tidligere sårbar over for fremkomsten af en indenrigspolitisk populisme, senest eksemplificeret i det eurokritiske parti Alternative für Deutschland og den islamkritiske bevægelse Pegida, der vil gøre det vanskeligt for Tysklands etablerede partier at balancere mellem nationale og europæiske interesser.

Fristelsen til at prioritere nationale hensyn af frygt for yderfløjene og således blokere for vægtigere europapolitiske hensyn vil derfor også være stor.

Alene af den grund forudser Münkler, at den store koalition mellem tyske socialdemokrater og konservative kristendemokrater vil sætte sig på den tyske forbundsdag i mange år fremover.

Overblik

Med udgangspunkt i politikteoretiske overvejelser om forholdet mellem magtens midte og periferi, der ikke skal forstås i snæver geopolitisk forstand, men også i politisk og kulturel forstand, udstiller Münkler på illusionsløs vis, hvordan Tyskland netop af hensyn til Europa er tvunget til at acceptere sin rolle som kontinentets førende nation for at holde sammen på det europæiske projekt, der trues af eurokrisens centrifugalkræfter. Det indebærer blandt andet, at Tyskland efter amerikansk tilbagetrækning fra Europa må indstille sig på en rolle som hovedansvarlig for opretholdelsen af kontinentets sikkerhedspolitiske arkitektur.

Münkler peger med koncist historisk overblik på flere faktorer, der har ført til Tysklands aktuelle position som den politiske magt i Europa. Som afgørende forudsætning står naturligvis den tyske genforening i 1990, der genoplivede især fransk og britisk bekymring for Tysklands potentielle udskridelser som kontinentalmagt.

I det hele taget er Münklers analyse underbygget af et kondenseret, men skarpt blik for afgørende udviklinger i Europas politiske historie. Med lærde henvisninger til romerrigets opdeling og reformationens opgør med pavemagten suser Münkler gennem europæiske årtusinder og skitserer blandt andet, hvordan skiftende europæiske magthavere, hvad enten der er tale om stater, kirker eller nationer historisk har bestræbt sig på definere en europæisk kulturel identitet med henvisning til religion, værdier, etnicitet og geografiske grænsedragninger.

Stærkest er Münkler, når han usentimentalt og nøgternt blotlægger de vilkår for Tyskland, der af taktiske hensyn gerne forties i den interne tyske debat. Münklers bog er voldsomt indsigtsfuld og henvender sig både til Tysklands politiske elite og til læsere, der ønsker at gøre sig bekendt med en tysk nation under heftig forandring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu