Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

16 grunde til at fravælge at sætte børn i verden

I en fremragende amerikansk essaysamling giver 16 skribenter – tre mænd og 13 kvinder – deres bud på, hvorfor de ikke vil have børn. For selv om børn og forældreskab aldrig har været mere i fokus, og det mange steder stadig er et tabu at vælge børnene fra, er den barnløse middelklasse i hastig vækst
Moderne Tider
25. april 2015

Her er et lille spørgsmål: Er det et større tabu at udsige: ”Børn er bare ikke noget, jeg har lyst til” end at sige: ”Børn? Ha ha, nej tak. Jeg elsker at sove længe, at rejse med min kæreste og tilbringe mine søndage med avislæsning på min iPad, mens jeg frekventerer hippe brunch-cafeer.”

Umiddelbart ville de fleste nok mene, at det første udsagn er neutralt; et valg, som det står enhver voksen frit for at indtage. Hvorimod det andet er værdiladet og mere end antyder, at personen bag udsagnet er en selvglad egoist. Alligevel påstår Meghan Daum, der har udvalgt og redigeret essaysamlingen Selfish, Shallow, and Self-Absorbed - Sixteen Writers on the Decision Not to Have Kids, at det er omvendt. At det f.eks. er nemmere at antyde, at man er et hedonistisk asen, at man har haft en dybt problematisk barndom med misbrug, der gør en uegnet til forældreskab eller at man ikke mener, at man har gener, der er værd at give videre end simpelthen at fastslå, at man ikke er interesseret i at stifte familie. Fordi mange anser fravalget af børn som en så kraftig afvigelse fra normen, at det kræver en forklaring. Samfundet har svært ved at acceptere de medlemmer, der ikke vil bidrage til opretholdelsen af det, som hun siger.

Så Daum, der er forfatter og som selv tidligere har skrevet om sin beslutning om ikke at have børn, satte sig for at finde andre skribenter, der ville dele deres tanker om dette valg. Emnet ”fortjener ærlige, personlige refleksioner frem for trætte klicheer,” som hun sagde i sidste måned i et interview med Huffington Post. Hun fandt 16 forfattere – nogle af dem verdensberømte - der har bidraget med indholdet til essaysamlingen, som udkom for en måned siden i USA.

Vild vækst i barnløshed

Bogen har vakt debat, for tallet for barnløse amerikanere er i vild vækst - ligesom det er i dele af Asien og Europa. Omkring 20 procent af de amerikanske kvinder i midten af fyrrerne har ingen børn. For 50 år siden var tallet under 10 procent. Den udvikling er så massiv, at tilfældigheder kan udelukkes, der er tale om et bevidst valg. Interessant nok samtidig med, at såvel børn som forældreskabet næppe tidligere i verdenshistorien har været mere endevendt og gennemanalyseret end i dag. Diskussionerne om overbeskyttende curling- eller helikopterforældre konkurrerer med debatter om øko-speltmødre vs. karrierevarianten. Hertil kan man lægge diskussioner om adoption, single-forældre, regnbuefamilier, attachment-parenting og nye typer af fædre. Og uenigheder om børns opførsel, spise/læse/lektie/skærm(u)vaner, kammeratskaber, mobning, depressioner, antal timer i institution. Listen er uendelig og alt rigelig til at tage modet fra enhver potentiel forælder. Vorherre bevar mig vel, med alt det bøvl og alle disse muligheder for skuffelser og nederlag, er det nemmere at sige nej tak.

Men det er selvfølgelig for nemt. Bag valget om barnløshed eller barnefrihed – valget af navn signalerer i sig selv en del – ligger en myriade af grunde. Mange kommer frem i de 16 fortællinger, der kommer vidt omkring. Geoff Dyer og Anna Holmes, der ikke ønsker sig ”børn som statussymboler” er f.eks. væsensforskellige fra Elliott Holt, der ikke ønsker at give sin medfødte depression videre eller Lionel Shriver (forfatter til en af overtegnedes yndlingsromaner om et moderskab, der går helt galt, We need to talk about Kevin) som har diskuteret sit valg med sig selv og sin partner i årevis.

Men alle 16 essays er fremragende skrevet og let læste. Nogle få af skribenterne er sørgmodige, de fleste er muntre, velgennemtænkte og enkelte trodsige. Den mest gennemgående forskel er kønnet. De 13 kvinder, har endevendt deres begrundelser og tænkt over deres valg, nogle af dem dagligt. De tre mænd derimod synes ikke det mindste tyngede, hvorfor det synes rimeligt at antage, at det fortsat af mange anses for lettere naturstridigt og i hvert fald afvigende, når en kvinde ikke vil være moder, mens omverdenen tilsyneladende fortsat nemmere accepterer mænds fravalg af faderrollen.

Meghan Daum (red.)
Selfish, Shallow, and Self-Absorbed - Sixteen Writers on the Decision Not to Have Kids
282 sider. 26 dollars
Picador

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt og godt jo flere der vælger ikke at få børn i denne overfyldte verden.

Personligt ville jeg dog frygte at blive gammel og ensom. Og miste ekstrem meget livskvalitet uden børn

jan henrik wegener

Her en mulighed, der måske virker meget spekulativ, men måske alligevel bør tilføjes.
Hvis det er rigtigt som der står at "Samfundet har svært ved at acceptere de medlemmer, der ikke vil bidrage til opretholdelsen af det" kan det måske ikke udelukkes at der for nogle mennesker findes et "omvendt motiv" der spiller ind, bevidst eller ubevidst. At der kunne være ting man ikke ønsker at bidrage til opretholdelsen af?

John Fredsted, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Anders Hede
Man kan ikke miste noget, man aldrig har haft.
Hvis en person ikke har tilvalgt at sætte børn i verden, har personen derfor heller ikke mistet noget.

Gammel og ensom kan man sagtens blive efter at have sat børn i verden.
De kan flytte til New York og skabe sig en en karriere - eller bare 150 km væk og være travlt optaget af deres egen og svigerfamilien.
Børn er ingen garanti mod hverken alderdom eller ensomhed.