Læsetid 5 min.

Darwin fuldbyrdet

Mennesket er ikke spaltet i ånd og krop, og erkendelse og verden hænger sammen. Det mener den danske videnskabsfilosof Jan Faye, der i sin nye bog ’Kundskabens træ’ lancerer radikale teser om en naturgroet og naturalistisk videnskabsteori. Dermed er en ny dagsorden for humaniora og samfundsvidenskab formuleret
25. april 2015

Forudsætningen for menneskets erkendelse skal findes i evolutionen, hævder ny bog. Fra savannen til moderne partikelfysik har menneskets evne til at tilpasse sig sine omgivelser været udgangspunkt for forskning og videnskabelig udvikling.

Den danske videnskabsfilosof Jan Faye har udgivet en ny ambitiøs bog om evolutionens rolle i den menneskelige erkendelse. Bogen har afgørende konsekvenser for opfattelsen af videnskaben og formulerer en ny dagsorden for humaniora og samfundsvidenskab. Det er godt nyt i en tid med pres på de bløde videnskaber og ensidigt fokus på den hårde naturvidenskab.

Kundskabens Træ er et radikalt og insisterende opgør med splittelsen mellem erkendelse og verden, som har kendetegnet filosofien siden Platon og i særdeleshed erkendelsesteorien siden Descartes. Erkendelse og bevidsthed er ifølge Jan Faye ikke adskilt fra den objektive verden, men er forbundet fra begyndelsen, nemlig gennem menneskets naturhistoriske og evolutionære udvikling og tilpasning.

Man kan spørge, hvorfra erkendelsen ellers skulle komme, hvis ikke fra den evolution. Men sagen er langtfra triviel. Ikke alene består filosofien af en lang tradition for metafysiske bevidsthedsteorier. Derudover findes der adskillelige varianter af evolutionsteori og vedvarende strid om, hvilke fænomener og egenskaber der bedst lader sig forklare ved evolutionære modeller, og hvilke der kalder på andre typer af forklaringer.

Enhedsvidenskab

For eksempel er der strid om, hvorvidt man kan slutte fra evolutionsbiologi til evolutionspsykologi, altså fra læren om organismernes udvikling og tilpasning til bevidsthedens og erkendelsesprocessernes karakter. Faye tager skridtet fuldt ud og fuldbyrder, hvad Darwin begyndte. Han vil påvise, at selve menneskets erkendelse har rødder i evolutionen.

Jan Faye er en af Danmarks mest produktive og indflydelsesrige videnskabsfilosoffer. I løbet af bare de seneste år har han udgivet hele fem bøger, herunder to på det prestigefulde internationale forlag Palgrave. Han har gjort sig bemærket i den internationale litteratur ved at argumentere for, at den traditionelle adskillelse mellem naturvidenskabens ’forklaringer’ og humanioras ’fortolkninger’ er udtryk for en fejlopfattelse. I stedet findes der elementer af forklaring og fortolkning inden for alle videnskaber, lyder hans argument. De forskellige discipliners grundlag skal findes i en enhedsvidenskab, der ifølge Faye udgør rammerne om enhver form for erkendelse, hvad enten den vedrører den fysiske, den sociale eller den menneskelige natur.

Det er på ryggen af Fayes tidligere arbejde, at han i Kundskabens Træ lancerer sine radikale teser om en naturgroet og naturalistisk videnskabsteori. Denne videnskabsteori tager afstand fra enhver form for transcendental bestemmelse af mennesket. Mennesket er ikke spaltet i ånd og krop. Mennesket har en naturskabt fornuft, som Faye understreger. De færdigheder, menneskets forfædre opdyrkede til at navigere, undgå at blive syge og optimere deres adfærd, er ikke forskellige fra de principper, videnskaben anvender i dag, skønt de moderne videnskaber har forfinet disse metoder betydeligt.

Mange filosoffer har gennem tiden ment, at betingelserne for, at noget kan være genstand for videnskaben, ikke selv kan underkastes videnskabelig udforskning, men må kortlægges gennem fornuftens abstrakte mulighedsbetingelser. Faye går i rette med denne tankegang, idet han netop vil bruge videnskaben til at forstå videnskabens udspring i bevidstheden. Videnskab er ifølge denne tankegang et produkt af menneskets erkendelsesevner, og hvis ikke vi forstår disse evners oprindelse, forstår vi ikke videnskaben.

Pluralisme

En klar styrke ved bogen er Fayes arbejde med at undgå en reduktiv opfattelse af videnskaberne. Inspireret af nye og banebrydende resultater i fysik og biologi har det været fristende for mange filosoffer i det 20. århundrede at forsøge at tilbageføre ethvert meningsudtryk, bevidsthedsfænomen eller enhver symbolsk form til mere grundlæggende forklaringsniveauer. I dag er de mest tydelige eksponenter for dette synspunkt neodarwinisterne Steven Pinker og Richard Dawkins. Fascineret af fremskridt i neurovidenskab og evolutionspsykologi hævder disse darwinister, at den naturvidenskabelige fornuft med tiden vil sprede sig til alle samfundsområder som psykiatri, kunst, kærlighed, familieliv eller uddannelse, og at klassiske humanistiske forskningsområder tilsvarende skal opløses i naturvidenskabelige studier.

Denne fælde går Faye ikke i. Kundskabens Træ er i vid udstrækning et forsøg på at finde en plads til human- og samfundsvidenskaberne inden for et naturalistisk verdensbillede. Genstanden for disse videnskaber er menneskets intentioner og handlinger, hvad enten de er individuelle eller fælles, og netop fordi menneskets biologiske udvikling har forsynet os med en udviklet evne til at forestille os mål, normer, værdier, ritualer og institutioner, har humaniora en væsentlig opgave inden for den samlede udforskning af homo sapiens.

Det betyder ikke, at humanvidenskaberne uden videre kan gøre krav på at varetage deres del af evolutionshistorien uden betydelige reformer. Det er nærlæggende, at en naturaliseret humanistisk forskning må være mere præcis omkring, hvilke data, hvilken empiri og hvilke metoder den anvender. Det kræver ifølge Faye, at humaniora giver slip på sin idealistiske og hermeneutiske arv og i stedet erkender, at kultur, civilisation, sprog og erkendelse hører til og skal beskrives som en del af naturen.

Hvor er videnskaben?

Der er mange originale bidrag i bogen. Blandt andet giver Faye et nuanceret og originalt bud på, hvilken rolle filosofien har inden for en naturaliseret forståelse af videnskaben. Man kan nemt få den tanke, at videnskabsteori blev overflødig. Men så nemt er det ikke. Der er fortsat behov for en filosofisk disciplin, der kan systematisere og generalisere indsigter fra de empiriske videnskaber og samtidig formidle, hvordan de forskellige discipliner udtrykker forskellige pragmatiske interesser i at lære verden at kende.

Men netop her ligger også det evolutionære programs svaghed. Store dele af Fayes bog, ligesom store dele af den videnskabsteoretiske litteratur i øvrigt, indeholder ikke mange referencer til aktuelle forskningsresultater eller konkrete empiriske undersøgelser af videnskaben. Hvis Fayes program skal fuldføres, kræver det omfattende minutiøse studier og kortlægning af den videnskabelige praksis baseret på psykologi, antropologi, politologi, økonomi og sociologi, der gør brug af kvalitative og eksperimentelle tilgange. Der findes i bogen kun enkelte henvisninger til sådanne studier. I stedet for empiriske resultater præsenteres vi for forfatterens rekonstruktion af forudsætninger for den videnskabelige erkendelse i behagelig afstand fra den støjende forskningsverden. Det ligger i sagens natur, at en filosofisk fremstilling må betjene sig af begrebsanalyse, men det ville være interessant at høre Fayes bud på, hvor radikalt den filosofiske disciplin vil ændre sig, hvis man i højere grad skal tage stilling til faktiske empiriske resultater.

Det er en styrke i bogen, at den præsenterer et sammenhængende program med en stærk og præcis argumentation, der samtidig er et partsindlæg til forsvar for en evolutionær videnskabsteori. Bogen vil være provokerende for tilhængere af den idealistiske og hermeneutiske tradition, men vil være kærkomment reflekterende og balanceret i forhold til de dogmatiske darwinister, der nogle gange præger debatten om evolution. Fayes pluralisme efterlader tilstrækkelig plads til, at både human-, samfunds- og naturvidenskaberne kan inkluderes som videnskaber. Hvis man troede evolutionsbiologi gav carte blanche til reduktionisme, har man en lang vej foran sig med Faye på læsebordet.

Jan Faye
Kundskabens Træ
355 sider.
399 kr.
Samfundslitteratur

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
  • Brugerbillede for Michael  Bruus
    Michael Bruus
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Torsten Jacobsen, Michael Bruus og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Den gode gamle hjerneknuser : hvad kom først - bevidsthed eller materie?

Og hvor slutter evigheden ...

Man kunne begynde med at studere resultatet - er der bevidsthed tilstede? Som i evnen til at være medvidende om sig selv og sine omgivelser? Svaret må være ja. Svaret på det stooore spørgsmål, om hvad der kom først, må vi vist tålmodigt afvente en tid endnu. Og imens er der jo nok at udforske, aflæse lovmæssigheder for og prøve at finde sig til rette med. Og på et tidspunkt så falder ti øren nok. Tror jeg.