Læsetid: 7 min.

Vores samfund må ikke være historiens afslutning

Et af vor tids største filosofiske projekter fordømmer den politiske orden i Vesten. Mennesket er et mulighedsvæsen, som den moderne stat ødelægger ved at kontrollere det juridisk og biologisk. Filosofien må udtænke en helt ny samfundsform, lyder budskabet i Giorgio Agambens filosofi
Et af vor tids største filosofiske projekter fordømmer den politiske orden i Vesten. Mennesket er et mulighedsvæsen, som den moderne stat ødelægger ved at kontrollere det juridisk og biologisk. Filosofien må udtænke en helt ny samfundsform, lyder budskabet i Giorgio Agambens filosofi

iBureauet/Mia Mottelson

11. april 2015

Den politiske orden, der styrer menneskers liv i Vesten i dag, hylder vi, og samfundsforskere kalder det historiens afslutning og endemål. Vi har lært at opfatte den moderne demokratiske stat med en markedsøkonomi som verdenshistoriens bedste samfundsmodel. Vi siger, at den ikke er perfekt, men at den er det bedste, vi kan forestille os. I skolen lærer vi, at menneskehedens historie har været en lang kamp for frihed, lighed og broderskab, men at vi i dag er så heldige at leve på et helt enestående civilisatorisk højdepunkt. I det antikke Grækenland søsatte Vesten ideen om demokrati, men først i løbet af de sidste 300 år har vi fået opbygget en statsmagt, der kan sikre frihed, lighed, lov og orden. Det er udviklingen af denne politiske tilstand, vi i dag er så glade for, at det efterhånden ligger fjernt at spørge, om den overhovedet harmonerer med et lykkeligt menneskeliv. Hvad vil det sige at være menneske og et lykkeligt menneske, og hvad betyder svaret på de spørgsmål for måden, vi bør indrette vores samfund på?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer