Læsetid: 6 min.

Humaniora er meget mere, end vi tror

Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik
Alle har stærke holdninger til humaniora, men ingen ved længere, hvad det er. Videnskaben har i nyere tid undergået så store forandringer, at vores traditionelle afgrænsning mod natur- og samfundsvidenskab er forældet. Et nyt værk om emnet er obligatorisk læsning for alle involveret i uddannelses- og forskningspolitik

Sofie Holm Larsen

25. juli 2015

Vi lever i et videnssamfund, og beslutningstagere i Europa og store dele af verden ønsker at reformere universiteterne, så samfundet kan få større udbytte af videnskaben og håndtere tidens store udfordringer. Også i Venstres nye regeringsgrundlag opfattes videnskaben mest af alt som erhvervslivets tjenestepige. De seneste årtier har et nyt videnskabsideal rejst sig, og særligt humaniora har været genstand for politiske kampe. Politikerne, erhvervslivet, EU-Kommissionen – snart sagt alle stiller nye krav til humaniora, som forekommer mange at være det fakultet, der trænger mest til en opgradering i retning af mere samfundsnytte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu