Læsetid: 3 min.

Kærlighed i undergangens tid

Frisk, uforudsigelig og filmisk. Den franske debutant Thomas Cailley fortæller originalt og underholdende om et umage ungt pars sommer i ’Kærlighed ved første slag’
Arnaud har endelig fået undergangsentusiasten Madeleines opmærksomhed – i ’Kærlighed ved første slag’.

Arnaud har endelig fået undergangsentusiasten Madeleines opmærksomhed – i ’Kærlighed ved første slag’.

Angel Film

25. juli 2015

Modsætninger mødes, og sød musik opstår. Det grundplot kender de fleste af os. Romantiske komedier lever af det, og når man fornemmer noget i den dur, kan man nemt tænke, at det behøver man ikke se igen.

Heldigvis bliver man ind imellem nødt til at tænke om. Som grundlæggende fortælleform har den dramatiske tiltrækningskamp en basal fascinationskraft, og den kan stadig vendes og drejes, så man får en unik filmoplevelse ud af de velkendte greb. Det sker denne uge i Thomas Cailleys Kærlighed ved første slag, der på humoristisk vis udfordrer klassiske kønsrollemønstre, mens den med en uimponeret energi tager os ind i en skæv fortælling sat i stemningsfulde sommerlandskaber.

Filmens første scene signalerer, at vi ikke må tage det følgende alt for alvorligt, selv om der er meget på spil. To brødre sidder i en begravelsesforretning for at finde en kiste til deres far. Som træsorts-kyndige kommer de hurtigt frem til, at kvaliteten af bedemandens materialer ikke matcher prisen, og de går derfor i stedet hjem og bygger en egen kiste i farens værksted.

Farens død tvinger brødrene til at overtage hans biks, men ellers dvæles der hverken ved sorg eller mismod. Kærlighed ved første slag er en film om at handle, leve og overleve. Undervejs møder vi unge med vidt forskellige ideer om, hvordan man gør det. Nogle vil flytte fra Frankrig, fordi landet efter deres mening er dødt. Arbejdsløsheden lurer, og andre kigger derfor forbi, da militæret kommer til den lille sydvestfranske by for at finde nye rekrutter.

De ladede blikke

Det er i den forbindelse, at den yngste bror Arnaud (Kévin Azaïs) render ind i pigen Madeleine (Adèle Haenel). Han må bide hende for at rode sig ud af en kampøvelse, og da hendes forældre senere bestiller et byggeprojekt, krydses deres veje igen. Arnaud er fascineret af Madeleines fåmælte facon, som mildest talt ikke er imødekommende. Hendes fremtidsbillede er præget af undergangsscenarier, og hun fokuserer derfor på at tilegne sig styrke og teknikker til at overleve apokalypsen. Hun blender rå sardiner til sin smoothie og er mest interesseret i andre, når de kan lære hende brugbare ting som at åbne øl med tænderne.

Adèle Haenel er skøn som toptrænet egoist og vandt da også dette års franske César-pris som bedste skuespillerinde. Arnaud har svært ved at tage øjnene fra hende, og billedsiden leger morsomt med filmmediets ofte udskældte maskuline blik på kvinder som objekter. Her skaber fotografen, instruktørens bror David Cailley, et hav af ladede billeder af Arnauds udtryksfuldt beundrende blikke på Madeleine, som ikke ænser hans interesse, før der ikke er andet at lave.

Alene på jorden?

Det sker først efter en underholdende tur på bootcamp, for da Madeleine har meldt sig til to ugers træning, vælger Arnaud at følge trop. Her presser Madeleine hurtigt underviserne, når hun ikke vil acceptere generelle forklaringer om, at man klarer sig ved »at få overtaget«. Hun har brug for konkret viden for at klare verdens undergang, og der kommer flere sjove optrin ud af mødet mellem hendes uforsonlige personlighed og de velkendte bootcamp-scener.

Historien går sine egne uforudsigelige veje og sender til sidst det umage par alene ud i en skov, hvor de frit kan lege, at de er de sidste mennesker på jorden. Hvordan det ender, skal ikke afsløres her, men få har nok set den slutning komme. I det hele taget er Thomas Cailleys debut en forfriskende anderledes, filmisk affære. Den indeholder både samfunds- og kønskritik, men går uhøjtideligt til værks og forankrer alt i seværdige karakterer. Sommerbillederne oser af solskin og idyl, men får modspil og drive af en effektiv elektronisk lydside.

Men frem for alt er de to hovedpersoner begge et fascinerende bekendtskab i en film, som får meget ud af modsætningerne og er blevet belønnet med en César for bedste franske debutfilm og kritikerprisen i Cannes for det egensindige, dragende resultat.

Kærlighed ved første slag/Les combattants. Instruktion: Thomas Cailley. Manuskript: Thomas Cailley og Claude Le Pape. Fransk. (Grand Teatret i København, Cafe Biografen i Odense, Øst for Paradis i Århus, Bio i Silkeborg, Biffen i Aalborg og Nicolai Biograf og Cafe i Kolding)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu