Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Begyndelsen på humanioras genrejsning?

På en måned er det lykkedes for bogen ’Kampen om diciplinerne’ at sparke liv i debatten om det økonomiske menneskesyns magt over samfundet. Og debatten holder sig ikke til den akademiske verden
Moderne Tider
29. august 2015

I efterkrigstidens opbygning af velfærdsstaten og det gode demokrati var det filosoffer, teologer og tænkere som K.E. Løgstrup, Hal Koch og Villy Sørensen, der formede de førende tanker og idealer. I 1962 vedtog Folketinget at oprette Det Økonomiske Råd bestående af fire økonomer, der skulle oplyse offentligheden om den stadigt mere indviklede økonomi. Rådets fire medlemmer kaldte man for sjov og med anførselstegn for ’vismændene’, men hurtigt forsvandt anførselstegnene, og i dag taler vi stadig uden ironi om økonomerne som samfundets vismænd. Sådan kan man udpege nogle punkter i dansk velfærdsstatshistorie, der tegner en udvikling hen mod et samfund styret af økonomiske perspektiver. Løgstrup er erstattet af Torben M. Andersen.

Men for en måned siden udkom bogen Kampen om disciplinerne, der for alvor har genrejst debatten om humaniora og om, hvilke forståelseshorisonter der skal definere velfærdsstatens virkemåde og idealer. I bogen beskriver filosofferne David Budtz og Finn Collin, hvordan et bestemt økonomisk og liberalistisk menneskesyn – mennesket som nyttemaksimerende og egennyttigt – siden 1980’erne har skubbet andre menneskesyn til side, gjort politik til økonomi og degraderet humanioras genstandsfelter – historien, kunsten og litteraturen – til »private æstetiske oplevelser« og »nydelsesmidler«. Men det økonomiske menneskesyn er ifølge Budtz og Collin stærkt ensidigt og kan ikke forklare vor tids store kriser eller hvordan menneskelige faktorer påvirker samfundsudviklingen – »Humanistisk forskning har aldrig været mere nødvendig end i dag,« pointerer de derfor og opfordrer humanistiske forskere til at træde skarpere ind i kampen for humanioras genrejsning.

Og på kort tid har Kampen om disciplinerne affødt en markant idedebat og omtale. I Kristeligt Dagblad skrev litteraten Niels Gunder Hansen den 10. august, at videnskabsminister Esben Lunde Larsen kan »blive en tilbagetogets helt på forskningspolitikkens område«, og at han i kampen for humaniora kan finde skyts i Kampen om disciplinerne. Og Esben Lunde Larsen har netop meldt sig ind i kampen for humaniora med nogle udsagn, der går påfaldende klart imod den økonomiske rationalitet, der har præget den politiske styring af humaniora i nyere tid.

Minister i forsvar for humaniora

I et interview i Politiken den 18. august siger Larsen: »Jeg mener, at et samfund bliver fattigt, hvis ikke det evner at formulere tanker om eksistens, viden, mennesket, altså grundessensen af humaniora.« Og han taler humaniora yderligere op: »Alle de erfaringer, vi har gjort os historisk set, kan anvendes i nutiden og være med til at kvalificere det, der sker i nutiden ... Jeg mener, humaniora er en af vores fornemmeste discipliner til det.«

Yderligere tilslutter han sig Kampen om disciplinernes ønske om en værdikamp: »Det er i virkeligheden en værdikamp, fordi det er et opgør med at tænke, at alt, der er godt, kan måles i penge. Det kan alt ikke. Det er også kvalitet at tænke tanker, at udvikle ideer og at tænke eksistens.«

Også Magisterbladet melder sig den 21. august ind i debatten ved at påvise, hvordan kommissioner nedsat i tiden under henholdsvis Fogh, Løkke og Thorning-Schmidt har indeholdt forsvindende få humanister. Under Thorning var under tre procent af 27 kommissioners 349 pladser besat af humanister. Ingrid Stage, Dansk Magisterforenings formand, kritiserer dette:

Ike alt kan måles og vejes

»Fraværet har jo været helt eklatant på uddannelsesområdet. Produktivitetskommissionen udtalte sig om uddannelsernes værdi ud fra et rent livslønsperspektiv og en snæver definition af produktivitet. Selv Kvalitetsudvalget, der skulle komme med forslag til forbedring af uddannelseskvaliteten, var uden danske uddannelsesforskere eller repræsentanter fra naturvidenskab og humaniora.«

Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, istemmer i Infomation samme dag: »Alting kan ikke måles og vejes, og derfor har vi også brug for andre videnskaber i kommissionerne.«

Ove Kaj Pedersen, der har forsket i politiske ideers ophav og udbredelse, påpeger, at det »kan forekomme ligegyldigt, hvad akademikere siger og skriver og kæmper om«, men at dén opfattelse er helt forkert: »Tværtimod er det her, kulturkampe sædvanligvis starter.« Kampen om disciplinerne har genantændt kampen mod tidens økonomiske menneskesyn. Senest har SF, Enhedslisten, DF og Mogens Lykketoft kaldt til kamp mod Finansministeriets mangelfulde modeller og omfattende magt. Der er tilsyneladende flere og flere, der ønsker, at de økonomiske vismænd igen kun skal være vismænd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Hvis man vil ødelægge en familie eller et samfund, skal man bare sætte bogholderen til at styre. Så kan intet nemlig nogensinde betale sig. Men værdierne opstår af, at vi investerer liv i aktivitet, og derfor er der ingen anden vej end at agere i verden og blive klogere. Det er også snarere det, der er meningen, end at pine nogle gæs til at frembringe foie gras.

Robert Ørsted-Jensen, Lilli Wendt, Karsten Aaen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, du modsiger dig selv, når du bruger ordene værdi og investering i din argumentation, for så har du jo selv købt økonomernes sprog og logik.

Niels-Simon Larsen

Alting kan ikke måles og vejes, nej, men hvorfor gør vi det så? Det er jo nok, fordi det kan betale sig alligevel, og selvom det ikke kan, så gøres det profitabelt. Det er det, man ser rundt omkring, og de 423 fra eliten skubber muntert på den vogn.
Vi lader dem skubbe, er nok mere rigtigt at sige.

Her synes jeg det vil være på plads at give plads til et lille program fra DR Radios P1-redaktion. Eksistens hedder det, se her:

http://www.dr.dk/p1/eksistens-radio

Og et citat om programmet:

"Økonomerne har i nogen grad presset sociologerne af banen, som dem der ved noget om samfundet og vores liv i det. Og det har de gjort i deres bestræbelse på at forankre sig selv i en verden der ikke kun består af derivater, dividender, trust funds og swaps. Eksistens vender den vinkel om og betragter økonomi med et humanistisk - filosofisk - blik. "

Programmet er særlig interessant for de af os, der bl.a. er uddannet humanister. Og gerne vil kaste et kritisk blik på økonomer og deres forståelse af omverdenen. Og på hvordan økonomerne siden 1600-tallet har fået, skal vi sige, tiltusket sig definitionsretten til bestemte ord.

Og alene det her interview med de tre idehistorikere fra Aarhus Universitet gør at jeg synes,
at humaniora er alle investeringerne og pengene værd....for at blive i økonomernes verden ;)

Troels Holm, Claus Petersen, Lilli Wendt, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
georg christensen

Når økonomer sammen med finansspekulanter kun er i stand til at bevæge sig på udnyttelses trinnet overfor alle uvidende, så skaber de i virkeligheden kun "magtbegærlighed" og foragt overfor "LIVET" overalt. En verden i konstant "kaos beskrivelse", bygget på deres egen manglende "viden om" og forståelse og accept samt respekt overfor forskelligheden.

Den nuværende vestlige verden, har for længst indgivet sin egen "konkurs begæring", der mangler bare en "instans" til at modtage den, og derfor vil vandvidet nok endnu en stund fortsætte. Et vandvid, bygget på reklameindustriens "illusions beskrivelser" og politisk "tomhed".

Det er ikke det veluddannede folk, som mangler innovation og motivation, det er deres intetsigende politiske og religiøse leder , som fuldstændig i deres eget magtbegær har overset ,ikke kun deres eget folk, men folkene overalt.

john andy houbo Pedersen

Penge og Magt er ligt narkotika vanedannende, alt kan ikke måles, hvor meget fylder 1 kg kærlighed ?

Michael Kongstad Nielsen

Københavns Universitet grundlagdes år 1479. Dengang fyldte faget filosofi godt halvdelen af fakultetet, lærerstand og elever. Derefter fulgte teologi, jura og medicin i nævnte rækkefølge i forholdet 3, 1, 1, hvor filosofi fyldte 4.

Man kan ikke sidestille filosofi med humaniora, men alligevel vidner filosofiens fylde om det videbegær, den metode og den åbenhed overfor hele tilværelsen, som svarer lidt til humanioras.
Samfundsvidenskaber som økonomi og sociologi er vist nogle af de nyeste skud på stammen, rene årsunger, der nok er stærkt overvurderede hvad angår evnen til at beskrive og forstå livet.