Læsetid: 3 min.

Burmas fejlbarlige ikon

I november 2015 er der valg i Myanmar, og det afholdes, mens landet er i fuld gang med en omstilling fra diktatur til demokrati. En central figur er demokratiikonet Ang San Suu Kyi, men også hendes rolle har forandret sig. En ny bog forsøger at afdække årsagerne til de markante ændringer i landet
12. september 2015

Ang San Suu Kyi er formentlig Myanmars mest portrætterede nulevende person – hvis ikke i det hele taget. Derfor er forfatter Rena Pedersons største udfordring at undgå, at hendes bog The Burma Spring – Aung San Suu Kyi and the New Struggle for the Soul of a Nation (Burmas forår – Ang San Suu Kyi og den fornyede kamp om en nations sjæl) bliver endnu en i rækken.

Det starter ikke så godt. For Rena Pederson indleder sin bog med citaternes svar på Eagles udmærkede, men ublu overbrugte klassiker Hotel California, nemlig dette af Rudyard Kipling: »Dette er Burma, og det er ganske ulig noget andet land, du kender.« Det et godt citat, men mildest talt set før.

Trods den klodsede indledning, lykkes det alligevel bogen at bidrage med noget nyt:

Pederson beskriver den nyere, politiske historie i Myanmar ved hjælp af en række detaljerede beskrivelser af skelsættende begivenheder og personer rundt om The Lady, som hun kaldes. Mange af nedslagspunkterne – en massakre i 1988, et mislykket valg i 1990, Safran-revolutionen i 2007 og det besynderlige optrin i 2009, hvor en amerikansk fan brød ind i Ang San Suu Kyis hus – er allerede velbeskrevne i medierne.

Men Pederson præsenterer en solid og detaljerig research og konstruerer en troværdig tidslinje over Ang San Suu Kyis prøvelser som det burmesiske diktaturs største politiske trussel.

Forfatteren har selv haft lejlighed til at interviewe hovedpersonen ad to omgange og citerer loyalt fra selve samtalerne. Det er godt, for det er som regel vigtigt, hvad Ang San Suu Kyi siger, når hun udtaler sig.

Men det står ikke alene. Pederson beskriver samtidig de andre tilstedeværendes (nervøse) reaktioner, de næsten umærkelige stemningsskift, vittige bemærkninger og den symbolske blomst i The Lady’s sorte hår, der mangler, når hun er utilfreds. Og på den måde får hun portrætteret ikonet – men også den stædige, menneskelige, hidsige kvinde, som for mange biografer bliver overskygget af Ang San Suu Kyis anseelige karisma.

Men Ang San Suu Kyi er ikke fejlfri, og hun er ikke et ikon. Og læser man opmærksomt, hvad damen selv har sagt, så er det heller ikke sådan, hun opfatter sig selv.

Dette er Burma

Bogen beskæftiger sig samtidig indgående med nogle af de personer, som har hjulpet Ang San Suu Kyi med at forme demokratibevægelsen i Burma. Dette fokus på de burmesiske demokrati-forkæmpere, der ofte står uden for rampelyset, er en virkningsfuld manøvre. Det viser, at nok er Ang San Suu Kyi unik, men hun er ikke alene. Og det besvarer spørgsmålet om, hvordan hun år efter år med stoisk ro kan bagatellisere egne lidelser og konsekvent rette fokus mod selve sagen.

Forfatteren forklarer, hvordan medlemmer af Ang San Suu Kyis parti, NLD, har hængt med hovedet nedad og hænderne bundet på ryggen i dagevis i landets fængsler. Eller har fået små, rytmiske slag på samme sted på kraniet med en lineal, indtil de mistede bevidstheden, kun for at blive vækket, så torturen kunne fortsætte. Eller har spist muselort og insekter, fået kroniske vejrtrækningsproblemer, blevet voldtaget, tævet, skåret i, brændt og ydmyget. Alt sammen dokumenterede straffe, givet til politiske fanger i Burma for deres støtte til Ang San Suu Kyi. Med den viden er det nemmere at forstå, hvorfor The Lady ikke går på kompromis.

Bogen har en dog en ret stor svaghed: Den er allerede er forældet. I landet, der i dag hedder Myanmar, går den politiske udvikling stærkt og det er tydeligt, at hovedparten af bogen er researchet i 2013. Blandt andet placerer forfatteren mediehusene Irrawaddy og Mizzima uden for landet som eksil-medier, men begge har i dag tilladelse til at publicere inden for grænserne.

Bogen er kronologisk, og det er noget af et antiklimaks at nå til det punkt i bogen, hvor den nærmer sig nutiden. Her erstattes den ellers grundige og observante research af mere overfladiske referencer til forskellige rapporter, artikler om Myanmar – eller rene spekulationer.

Det er ærgerligt. Men det fremhæver, måske ufrivilligt, den pointe, at med det forestående 2015-valg, er der ingen, der ved, hvad der nu vil ske i det notorisk uforudsigelige, rænkesmedende, til tider brutale, til tider frustrerende, men bestemt aldrig kedelige »land, som er ganske ulig noget andet land, du kender«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu