Læsetid: 6 min.

Jacob Holdts 40 år gamle ’Amerikanske billeder’ - genanmeldt

I kampen om, hvad sandheden er i Jacob Holdts 40 år gamle ’Amerikanske billeder’, rejser spørgsmålet sig: Hvad er det for en bog? Vi har bestilt en genanmeldelse af værket
Jacob Holdt insisterer på ikke at dømme nogen. Hans filosofi kommer eksempelvis til udtryk, hvor han skriver: »Hvis vi erkender, at underklassen myrder og røver på grund af miljøet, må vi også logisk erkende, at overklassen er lige så slavebundet af sit miljø i dens handlinger, tanker og traditioner.«

Jacob Holdt insisterer på ikke at dømme nogen. Hans filosofi kommer eksempelvis til udtryk, hvor han skriver: »Hvis vi erkender, at underklassen myrder og røver på grund af miljøet, må vi også logisk erkende, at overklassen er lige så slavebundet af sit miljø i dens handlinger, tanker og traditioner.«

Foto fra bogen

12. september 2015

Rettelse: Det fremgår af denne anmeldelse, at bloggeren Martin Kasler først rejste kritikken af historien om slaven Charles Smith. Kritikken blev imidlertid rejst af journalist Johs Lynge i Weekendavisen den 4/9-2015.

I den nyligt opblussede debat om Jacob Holdts Amerikanske Billeder fra 1977 spiller en vis Charles Smith en central rolle. Smith, der er sort, hævder i bogen at være 134 år og være kommet til Amerika på et slaveskib som 12-årig i 1853. Nu, i 2015, er en blogger, Martin Kassler, nået frem til, at Charles Smiths alder ikke kan passe, og at han i øvrigt var kendt som en charlatan og patologisk løgner.

Hertil er der flere ting at sige.

For det første vil enhver, der læser Amerikanske Billeder en lille smule opmærksomt, hurtigt opdage, at en central del af Jacob Holdts metode er at tro på det, folk fortæller ham. Også om deres alder. På side 64 optræder således en kone på 104 med en 77-årig datter og en svigersøn på 97. Ud fra billederne, er det svært at tro, at svigermama er meget over de 60. Men Holdt har gengivet hendes oplysning.

For det andet er det åbenbart ikke kun Jacob Holdt, der ikke har studset over Charles Smiths alder. Amerikanske Billeder udkom i 1977, i Danmark blev den samme år solgt i 80.000 eksemplarer, i USA udkom den i 3,5 millioner eksemplarer, og i Tyskland blev første oplag på 12.000 bøger solgt på blot tre dage, oplyser Wikipedia. Men ingen af de mange læsere har, så vidt man ved, indtil 2015 sat spørgsmålstegn ved den alderstegne Smiths dåbsattest. Også direktøren for Louisiana, Poul Erik Tøjner, udtalte, konfronteret med Kasslers oplysninger, at museet havde været i god tro. Hvorfor skulle Jacob Holdt så ikke have været det?

For det tredje er det interessant at se det sandhedsbegreb, Jacob Holdt bliver målt med. Når han har skrevet, at Charles Smith var 134 år, har han løjet. Og så er alle de ubekvemme sandheder, Amerikanske Billeder er fyldt af, måske også løgn. Det er det, der hedder at læse, som Fanden læser Bibelen, for det vigtige i bogens sammenhæng er jo, hvad manden siger, og hvad Jacob Holdt bruger det til. Og så taler Charles Smith pludselig sandt. Han leverer nemlig de centrale stikord til Holdts hele forståelse af mentaliteten hos Sydstaternes og storbyghettoernes sorte befolkning.

»Som afrikaner var han aldrig blevet opdraget til at være slave og er således i dag anderledes end andre negre, som han faktisk ser ned på,« skriver Holdt og ræsonnerer: »Den dybere årsag til, at Charles Smith og senere afrikanere ikke forstår amerikanske negre i dag, er deres manglende forståelse for, hvordan to århundreders slaveri har påvirket deres sind. Hvis man ikke forstår det, kan man heller ikke forstå, hvorfor slaveriets ophævelse ikke blev ensbetydende med frihed.«

Det er det spor, han forfølger i resten af sin bog, hvor han undersøger de sortes selvhad, hvordan de undertrykte undertrykker hinanden, og hvordan det i ét væk fører til overfald, røverier, vold og mord.

På tværs

I det hele taget er det Jacob Holdts evne til at gå på tværs af konventionelle og ideologiske tankemønstre, der præger bogen. Det være sig højre- som venstreorienterede, over- som underklasseholdninger, racistiske såvel som sexistiske ideer. Således deler han på den ene side den sorte underklasses daværende idealisering af Cuba, men på den anden forhindrer det ham ikke i at påpege diskriminationen af homoseksuelle under Castros regime.

Og hans analyse af de sortes selvhad bringer ham i modsætning til Angela Davis, en af De Sorte Panteres førende skikkelser, i en grad, så de bliver uvenner, fordi hun af ideologiske grunde ikke vil anerkende noget selvhad.

Kostelig er desuden den pengeløse vagabonds erfaringer med de gratis kaffeborde, han kan snige sig med til: »I kirkerne tager det normalt kun en time, før man får kaffen, men hos trotskisterne skal man virkelig igennem helvede, før man får belønningen,« klager han.

Om sin egen rolle skriver han: »At være vagabond er blot et forsøg på at give sig fuldt ud over for det enkelte menneske. Men at være revolutionær er et forsøg på at give sig fuldt ud for hele menneskeheden.«

Jacob Holdt vælger vagabonden.

Ingen dømmes

Han insisterer på ikke at dømme nogen. Hans filosofi kommer eksempelvis til udtryk, hvor han skriver: »Hvis vi erkender, at underklassen myrder og røver på grund af miljøet, må vi også logisk erkende, at overklassen er lige så slavebundet af sit miljø i dens handlinger, tanker og traditioner.«

Og ikke for ingenting er han præstesøn. Det viser sig ikke kun i, at han faktisk forsøger at efterleve sit kærlighedsideal langt ind i voldelige, kriminelle og seksuelle situationer, som på de fleste ville virke stærkt skræmmende og afskyvækkende, men i, at han kender sin Bibel. Over visse afsnit står der »Prædikerens Bog 5, 9-12« eller »Jakobs Brev 5, 1-6«. Ikke andet. Man må selv slå efter og fortolke skriftstederne i forhold til teksten. Og så finder man for eksempel (hos Prædikeren): »Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Også det er tomhed!«

Eller hos Jakob: »Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. (...) tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører.«

Helt i sit forlag, Informations, ånd lader han folk »falde ned og sla’ sig selv«.

Men den konklusion, han når frem til, efter sine fem år i både dybt kriminelle ghettomiljøer og stinkende rige overklassemiljøer er: »Både kapitalisten og den kriminelle er i deres dagligdag så stærkt deformerede af de roller, systemet dikterer dem, at de har en usigelig trang til menneskelighed.« Det er denne menneskelighed, Jacob Holdt hele tiden forsøger at finde ind til, og det er troen på den, der redder ham ud af situationer, de fleste ved deres fulde fem aldrig havde begivet sig ind i, »thi det at møde menneskelighed midt i brutale omgivelser virker altid langt stærkere, end at møde menneskelighed i trygge omgivelser«.

Derfor kan han »ikke undgå at komme til at holde mere af disse mennesker (i ghettoerne, red.) end af nogen anden gruppe i samfundet«.

Profetisk

Undertiden nærmer hans forståelse sig det profetiske. Hans beskrivelser af, hvordan systemet belurer de sorte welfare-mødre, kunne små 40 år senere være en beretning om danske sociale myndigheders dyneløfteri. Og det daværende amerikanske politis behandling af de sorte forudgriber, hvad der i dag virker endnu værre end dengang med politimord på den ene sorte mand efter den anden. Holdt skriver, at 50 pct. af fangerne i amerikanske fængsler er sorte, selv om deres andel af befolkningen kan andrager 15 pct. I dag (2013-tal) er andelen af sorte fanger steget til 60 pct., mens deres befolkningsandel er faldet til 12 pct.

At Jacob Holdts analyser af kapitalismen ikke holder for en strikt marxistisk lakmusprøve, betyder mindre, men at hans sandhedsbegreb består i at fortælle tingene, som han har oplevet dem, er en nødvendig forudsætning for at forstå bogen. Om han ligesom andre rejsebogsforfattere her og der har pyntet på virkeligheden, lader sig ikke afgøre ud fra selve læsningen. Beretningerne er dog dokumenteret så vidt i billedmaterialet, at bogens sandhedsværdi som helhed næppe kan betvivles. Først og fremmest er det hans analyse af herre-slave-forholdet, der bærer igennem, og som er grundlæggende for hans egen forståelse af, hvad han møder på sin vej. Den holder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ingrid Uma
  • Malan Helge
  • Ann Sørensen
  • Jørn Andersen
  • Espen Bøgh
  • Steffen Gliese
Ingrid Uma, Malan Helge, Ann Sørensen, Jørn Andersen, Espen Bøgh og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ernst Enevoldsen

Problemet med at de 134 år ikke passer, er jo så at historien om fødslen i Afrika og slaveskibet så heller ikke passer. Smith er så heller ikke afrikaner med den påførte afrikanske identitet. Men derfor kan anekdoten jo være god nok.

Det med alderen er en sjov ting, i bibelen skrives der om Metusalem der blev mange hundrede år gammel, ligesom flere flere århundrede gamle knarke nævnes.
Det fik mig for en del år siden til at tænke, og især i det område hvor bibelens historier finder sted, og hvor der ikke er stor forskel på sommer og vinter, må det have været usandsynligt svært at følge med i årene, og mon ikke man på den tid, ligesom her hjemme, har talt ikke i måneder men i måner, som der er 13 af på et år. Tager man alderen på disse gamle knarke i bibelen og dividere dem med 13, så kommer der meget sandsynlige aldre frem, i betragtning af at man nok ikke blev helt så gamle dengang. F.eks. ville 883 divideret med 13 give en alder på knap 68 år, hvilket sikkert har været pænt gammelt dengang.

Måske lignende "regnefejl" kan have været tilfældet med Charles Smith og hans familie.

Janus Agerbo, Mikael Nielsen, Karsten Aaen, Poul Sørensen og børge pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Dette genoptag føjer sig snildt til bølgen af afstandtagen fra 68érne, Christianias børn, hippiebevægelsens svigt, osv. Det er mærkeligt, at en af de mest musisk og åndeligt brugbare perioder i den nyere danmarkshistorie skal hænges ud som fejlbehæftet på denne måde. Er det et mon ikke et rent politisk opgør?

Nils Vest, Elisabeth Andersen, Malan Helge, Ronan Vandrer, Jørn Andersen, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Torben Arendal, Hans Larsen, Carsten Mortensen, Kirsten Mindegaard, Steffen Gliese og Peer Bentzen anbefalede denne kommentar

Berømmelse kommer ikke af ingenting, hvilket nogle har indset, og derfor svinger sig til berømmelsen på den nemme måde, ved at måle og veje tingene, som nu i "Amerikanske billeder", og udsætte skribenten for kritik for det trykte ord alene, som bevis for deres sandhed og deres berømmelse som vil og skal følge heraf.

De ser ikke at sandheden måske ligger mere lige for i teksten, - nemlig den måde personerne vil fremstille sig selv i omgivelserne, og bliver refereret for af bogens forfatter, hvilket er det vi så kommer til at opleve via bogen, og selv kan tage stilling til ægtheden af, hos personen, og ikke forfatteren.

Vist kan der være en lapsus hist og pist, men det rykker ikke rigtigt ved selve budskabet og indsigten i det amerikanske samfund.

Det dybt sørgelige er kritikeren, der gerne vil være så berømt, ikke kan se dette virkelighedsbillede, men i stedet går glip af så meget i dybden.

Nils Vest, Carsten Mortensen, Kirsten Mindegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Netop, Espen Bøgh, dette er et eklatant eksempel på, hvad vi har mistet i denne måle-og-veje-kultur, hvor det uhåndgribelige, det anede og det intuitivt forståede forsvinder mellem fingrene på os - til stort tab for vores gang i verden.

Britt Kristensen, Peter Jensen, Jørn Andersen, Oscar Andersen, Carsten Mortensen, Kirsten Mindegaard og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

amerikanske billeder handler om Jacob Holdts ego. "anmeldelsen" skriver at Jacob Holdts ikke dømmer nogen! Det må være en joke, hele projektet handler om at pudse egen glorie og dømme andre.

amerikanske billeder handler om Jacob Holdts ego. "anmeldelsen" skriver at Jacob Holdts ikke dømmer nogen! Det må være en joke, hele projektet handler om at pudse egen glorie og dømme andre.

amerikanske billeder handler om Jacob Holdts ego. "anmeldelsen" skriver at Jacob Holdts ikke dømmer nogen! Det må være en joke, hele projektet handler om at pudse egen glorie og dømme andre.

"At hans sandhedsbegreb består i at fortælle tingene, som han har oplevet dem, er en nødvendig forudsætning for at forstå bogen"

Kritikken går ikke så meget på at han har gengivet udsagn ukritisk, men at han har opdigtet oplevelser han ikke har haft.

http://www.information.dk/543241:
"Jacob Holdt erkender også, at han i en reportage til Kristeligt Dagblad fra Wounded Knee nok har foregivet at have set nogle ting, som han kun havde hørt om.

- Ja, måske, det har jeg åbenbart gjort. Jeg har sikkert tænkt, at hvis det ikke var dramatisk nok, er der ingen, der tager den historie, så der er jeg nok gået lidt over bord for at sælge historien. For at få den i avisen var jeg nødt til at skrive det hele, som om det var selvoplevet."

"I den engelske udgave af bogen hedder det, at Jacob Holdt sammen med indianerne lå "in trenches in snow and sleet for weeks" og "bullets were whistling over my head" - og i den danske udgave: "Det tog hårdt på mig, når kuglerne fløj hen over hovedet."

"Indenfor, hvor de lå og skød ud mod FBI, anede jeg ikke, hvad der foregik. Jeg var ikke derinde"

Når Jakob Holdt opdigter oplevelser ud fra det han har fået fortalt af andre, svarer det til at Blüdnikow fejlagtigt, ud fra det han har fået fortalt, skriver at Holdt skrev sine artikler i Informationen. Denne fejl kan kan Information og dens kommentatorer ikke tilgive, læs blot de uhyrlige kommentarer på http://www.information.dk/543241

Alle er lige, men når det kommer til at fremstille andres historier som selvoplevede sandheder, er nogle åbenbart mere lige end andre.

Karen Syberg er helt galt afmarcheret. Jeg har ikke haft det fjerneste med Charles Smith-historien at gøre. Derimod har jeg afsløret, at to centrale historier i Amerikanske Billeder er pure opspind. Jacob Holdt var aldrig i Wounded Knee og han var ikke nær ven af fængselslederen Popeye Jackson.

Senest har jeg på min blog påvist, hvordan Jacob Holdt fuppede Weekendavisen, da han skulle redde sig ud af en anden løgnehistorie. Nemlig dén om, at den indianske enke Morningstar ville have sex med ham blot to dage efter hendes mands begravelse.

På samme vis forsøgte Jacob Holdt at fuppe mig på min blog, da han fornam, at jeg var i færd med at løbe en helt femte løgnehistorie op. Da jeg afslørede hans svindelnummer, forsøgte han at forklare sig med en ny og ligeså åbenlys løgn.

Da jeg fangede ham i en løgn om, at han havde været med af Black Panther Party, var Jacob Holdts svar, at sådan havde han følt det...

Det er faktisk aldrig rigtigt lykkedes mig at gribe Jacob Holdt i en sandhed. Det gennemgående mønster er, at enten kan han påstande ikke bekræftes, eller også viser de sig at være usande.

Man kan - som Karen Syberg - selvfølgelig vælge ukritisk at kolportere Holdts historier, men så kommer man selv til at fare med løgn. Amerikanske Billeder blev f.eks. ikke solgt i 3,5 millioner eksemplarer i USA. Holdt kunne ikke en gang finde en udgiver til den. Han forsøgte sig som selvudgiver, men bogen solgte så ringe i USA, at han vendte hjem til Danmark, hvor der var penge at tjene som foredragsholder.

Thomas Gitz-Johansen, Claus Nielsen, Preben Haagensen, j jackson og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

Folk synes at overse en banal sandhed: at de unøjagtigheder, der gælder i Holdts bog, er af samme type som stort set al episk litteratur, der har overlevet i grænselandet mellem fiktion, myte og realitet. Homer, Herodot og frem.

Henrik Brøndum

Jeg synes gen-anmeldelsen er en tynd kop the. Dette er startet med at nogen sætter spørgsmålstegn ved bestemte oplysninger i bogen: "Amerikanske Billeder".

Hvis genanmeldelsen på baggrund af Wikipedia - som Jacob Holdt eller en ven måske selv har skrevet - refererer 3,5 millioner solgte eksemplarer af bogen i USA - et enormt antal, og det ikke passer - men endda også passerer Informations redaktion under overskriften: "Bestilt en genanmeldese" så nærmer vi os det useriøse.

Jacob Holdt og Information .... erkend dog hvad der er fiktion i dette værk. Ingen har nogensinde troet at der var tale om videnskab - bogen præsenterer sig som en rejseoplevelse.

Grethe Preisler

@Peer Bentzen 12. september 2015 - 22.54: "hvad betyder "falde ned og sla' sig selv"?"

Jeg tror, det er den svenske satiriker, tegner og forfatter Albert Engström's vagabondfigur Kolingen, der er ophavsmand til udtrykket.

På en af Engströms mange tegninger af Kolingen står denne tiltalt i byretten for at have slået en (efter egen opfattelse sagesløs) tilskuer til et masseslagsmål, og på dommerens spørgsmål, om tiltalte kan vedkende sig denne forbrydelse, svarer Kolingen (citeret efter hukommelsen):

"Slaet, hr. dommer? Jeg slar skam aldrig på nogen, jeg smider dem op i luften, gør jeg, så kan de falde ned og sla sig selv."

Elisabeth Cederberg

Nåh, ja!
Kan den bog ikke generere kontanter nok?
Nu har den bog skaffet smør på brødet i 40 år. Ærgerligt, at lidt kritik sænker indkomstkurven.
Måske der også er fald i efterspørgslen på Holdts luksus foredrag på efterskoler og højskoler?
Tænk at én bog - gentager én bog - har taget en hel befolkning ved næsen i så mange år!
Holdt er forretningsmand, informations forlag består af forretningsfolk og danskerne lader sig narre.
Nu hopper læserne gud hjælpe mig på et nyt reklamefremstød!

Preben Haagensen, Dennis Iversen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen

Amerikanske Billeder markedsføres altså ikke af Holdt som fiktion, men som en dokumentarisk rejseskildring. Og vi taler ikke om, at han har pyntet lidt hist og her, men at flere centrale historier er rent opspind, fabrikeret for at sælge bogen (hvilket han har vedgået både til mig og til WA.)

Preben Haagensen, Dennis Iversen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

Verden er fyldt med forvrøvlede bøger og vi behøver ikke flere. Skal vi også acceptere Ron Hubbards (stifter af scientologi secten) historie om at han hoppede op på månen - fordi han følte det sådan eller at Jesus tryllede årgangs vin ud af vand... bare fordi nogen føler det er rigtigt!!!
.... eller at hash er ufarligt fordi mange hashrygere føler det sådan...

"....Amerikanske Billeder udkom i 1977, i Danmark blev den samme år solgt i 80.000 eksemplarer, i USA udkom den i 3,5 millioner eksemplarer, og i Tyskland blev første oplag på 12.000 bøger solgt på blot tre dage, oplyser Wikipedia....." -

forfatteren af denne anmeldelse ukritisk papegøjer det yderst tvivlsomt dansk wikipedia erklæring om at den USA udgave af 'Amerikanske Billeder' blev trykt i et oplag på 3,5 millioner eksemplarer- som ville have gjort det en bestseller i retning af ' Jaws' - 'The Godfather' eller andre "blockbusters" af denne tid. Beklager, men det var ikke. Da det engelske sprog udgave blev udgivet i København af 'Amerikanske Billeder Fondens - ikke ved en mainstream amerikansk paperback udgiver, denne påstand er latterlig - medmindre nogen kan dokumentere andet. Måske dette groft-oppustede tal blev leveret til wikipedia af Holdt selv?

Preben Haagensen, Dennis Iversen og Martin Kasler anbefalede denne kommentar

Peter Hansen

I bogen illustrerer billederne teksten, så de to ting hænger da uløseligt sammen.

Om Holdts billeder har nogen selvstændig kunstnerisk værdi, ved jeg ingenting om. Jeg er selvfølgelig bekendt med, at de har været udstillet, men det er ikke mit indtryk at de sælger.

Grethe Preisler

Bred ymer, knæhøj karse og fed nostalgi

Jacob Holsts Amerikanske Billeder var, da den udkom i 1977, ligesom keramikkrusene, tekanden, askebægeret og årskortet til Louisiana obligatorisk inventar på alle datidens coffie-tables (to ølkasser og en spånplade) i alle' progressive' miljøer (fra RV, S, SF og VS til KAP&SAP og det, som værre var)- hvis jeg ikke husker meget fejl.

Please, love and understanding ;-(

Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

og så hedder ophavsmanden forresten ikke Holst, men Holdt
(mea culpa - mea maxima culpa)

Britt Kristensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har da aldrig troet på at Holdt har talt med en neger på 134 år. Det er en ufuldstændig usansynlig røverhistorie. Menneskets alder er tilnærmelsesvis normalfordelt, og det tager år at øge den højeste dokumenterede alder på et levende menneske med bare 6 måneder. Et kvantespring på tyve år er helt igennem utroværdigt, og jeg vægrer mig ved at tro, at et blot nogenlunde reflekterende menneske har troet på den skrøne. Det svarer til at påstå, at en løber pludselig har løbet 100 meter på fem sekunder.

Nu er der jo ikke noget galt i at lyve, når blot det er fiktion, som man skriver. Jeg husker en sag for nogle år siden, hvor en forfatter var parat til at tage en kritiker i retten, fordi denne havde udtalt, at en af forfatterens bøger var fuld af løgn. Det opgav han hurtigt. En fremtrædende jurist forklarede, at det er selve fiktionens natur at være fuld af løgn, og det har man naturligvis ret til at påpege.

Henrik Brøndum, Claus Nielsen, Preben Haagensen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvem er Martin Kasler, se her:

http://www.humanisme.dk/hate-speech/martin_kasler.php

https://reaktionaererefleksioner.wordpress.com/2015/01/26/dansk-folkepar...

http://modkraft.dk/artikel/k-benhavns-byret-id-mmer-modkraft-journalist-...

http://www.humanisme.dk/logbog/log036.php

Martin Kasler har således en yderst interessant og måske særdeles vedkommende idé med at tilsværte (og ja, det vil jeg kalde det) Jakob Holdt og især hans berømte bog 'Amerikanske Billeder.' Og den idé handler vel om at placere Jakob Holdt på en ekstrem venstrefløj her i DK i 1970erne samt at påvise at venstrefløjens handlinger og meninger i 1970erne var lige så (påstået) falske som Jakob Holdts bog 'Amerikanske Billeder.'

Jeg har et par ting eller tre - eller mere - at sige til Martin Kasler - og andre her - og det er altså det her:

1) Hvem bryder sig om at en person viser sig ikke at være 134 år? men i stedet for måske er 72 år? eller 92 år? De fleste tidligere slaver og efterkommere af slaver har altså ingen fødselsattest, fordi plantageejerne ikke ville have, at de skulle have det. Fordi så kunne de nemlig lettere kontrollere dem, slaverne altså.

2) Hvem bryder sig om at Jakob Holdt skriver om noget, han har hørt om som han har oplevet det selv? Ikke jeg - i hvert fald. Måske kunne Jakob Holdt godt have indsat en note om at han havde hørt det fra nogen, men at han havde skrevet det i dramatisk præsens for at de skulle stå klarere for læseren. Og jo, Martin Kasler, Holdt var skam i Wounded Knee, bare ikke lige på de datoer, der stemmer med at FBI kom forbi. (det har du jo selv indrømmet ikke sandt i dit angreb på Holdt og den her bog...)

3) Bogen er hverken fiktion eller en dokumentarisk skildring af Holdts rejse gennem det USA, der i 1960erne og i 1970ernes stadig undertrykte alle der ikke var hvide kristne protestanter....og som derfor undertryke homoseksuelle, farvede, sorte, kvinder, indianere (native americans) og en hel række andre befolkningsgrupper i USA på den her tid.

4) Hvem bryder sig om at Holdt ikke var en god ven af Popeye Jackson, lederen af de sorte pantere?
Ikke jeg - for pointen er stadig den at FBI og CIA? i slutningen af 1960erne og i begyndelsen af 1970erne anholdte en masse medlemmer af De Sorte Pantere....

5) Hvem bryder sig om at der i bogen står at Holdt oplevede et eller andet eller at en kvinde ville have sex med ham efter hendes mands begravelse. Ikke jeg - fordi bogens hovedsynspunkt og formål er at præsentere det som en personlig rejseskildring fra Jacob Holdts tur til USA i begyndelsen af 1970erne, intet andet. Og igen dette: Holdt beskriver hvordan især de sortes selvhad i USA er opstået....og hvordan både fattige og rige i USA bliver holdt på et plads af et kapitalistisk (fascisitisk?) system, der slår hårdt ned på alle afvigelser fra det som den hvide middelklasse i USA synes ser pænt ud. Er det mon ikke noget vi genkender her i DK i år 2015....eller...

Elisabeth Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Michal Bagger, Hans Larsen, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Keld Albrektsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Martin Kasler:

"Om Holdts billeder har nogen selvstændig kunstnerisk værdi, ved jeg ingenting om. Jeg er selvfølgelig bekendt med, at de har været udstillet, men det er ikke mit indtryk at de sælger."

Så du mener altså, at hvis det ikke sælger, er det ikke kunst?

lol

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ars longa vita brevis
(en kvindelig digters posthume bekendelse)

"Man gransker i digteres værker
på jagt efter inspirationen,
og skolebørn lærer, at Drachmann
havde andre passioner end konen.

Og gymnasiaster erfarer
en masse om Schiller og Goethe,
der digtede troligt og taktfast
om alle de kvinder, de mødte
-------
Det meste er løgn. Jeg ved alting
om elskovens flamme og grånen.
Men de ømmeste kærlighedsdigte
har jeg skrevet til manden i månen."
(Tove Ditlevsen - Efterladte digte)

Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Britt Kristensen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
At være sandhedsøgende er i den grad en værdig søgen. - Også når sandheden er relativ så er det en sandhed, som det er værd at søge...

Grethe Preisler

P.S. ifølge Wikipedia har præstesønnen Jacob Holdt i sine unge dage både været KU'er og gjort militærtjeneste i Den Kgl. Livgarde, før han fandt sit sande hjertelag og påbegyndte sin odysse som fotograferende backpacker i God's own Country i 1971.

Ja så sandelig - Ars longa vita brevis. Men det forstår bogholdertyper og nidkære ideologer ikke, lige som folk der nidkært roder i kunstneres privatliv og afviser deres værker, fordi de har bollet udenom, været småtskårne skiderikker, stemt på de forkerte partier etc.
Men det er altid værket, det handler om.
Jeg synes, der var dumt af Holdt at fortælle røverhistorier som sandheder, fordi han lad amerikanske billeder fremstå som ren fakta, som ren dokumentation - hvad de stort set også var. Han skulle have gjort opmærksom på, at de i nogen grad var faction - en genre, der ikke er noget galt med, når man vel at mærke kender præmisserne.
Men da bogen kom - og det efterfølgende show blev til - var betingelserne nogle andre end i dag. Faction var ikke en anerkendt genre. Så han skulle enten have luget ud i overdrevet eller gjort opmærksom på dem.
Men so oder so - så fremstår værket "Amerikanske billeder" i dag som et kunstværk i sin egen ret. Det har transformeret sig fra dokumentation til kunst.

Og, Grethe Preisler, der har du netop forklaringen på den vedvarende jagt på fra højrefløjens glammende kobbel.
Som Karsten Aaen påpeger, hjælper alle de små greb til at fortælle en historie på nøjagtig samme måde, som det er sket igennem hele kulturhistorien.

Dorte Sørensen

Det er lidt "sjovt" at der er så megen tale sandhedsværdien af en bog om USA fra 1970.
Hvorfor er den samme gruppe ikke interesseret i "sandheden" om hvorfor Fogh Rasmussen med DF stemmer sente Danmark med i krig i Irak. Hvorfor blev Irak kommissionen nedlagt - hvorfor må "vi" ikke få dette kuglegravet - når det åbenbart er så vigtigt om JH s bog holder vand hele vejen igennem?

Nils Vest, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Og, Peter Hansen
- det er der vist ingen grund til at skære ud i pap og bøje i neon for gamle læsere (fra før facebook og- twitter-generationen) af nærværende mindst ringe dagblad. Resten kan man roligt ignorere og nøjes med at ryste opgivende på sit gamle virrehoved over, med mindre de ligefrem kører op med påviselig lodret løgn og latin om verificerbare fakta.

Thomas Gitz-Johansen

Jeg har ved en lejlighed været indkaldt som ekspert til et seminar om undervisning af tosprogede børn, hvor Holdt også var indbudt. Her oplevede jeg en kæmpe forskel på hans påstand om, ikke at handle egoistisk, og så hans ublu selvpromovering på et felt, hvor han virkelig ikke havde nogen viden at komme med. Ok, her går jeg efter manden snarere end bogen, men her faldt Holdt dybt i min agtelse.

Det har altid været mit indtryk, at Holdts projekt i høj grad handler om at fremstille Holdt selv som en moderne messias, og jeg får røde knopper af ham. Jeg synes heller ikke, jeg har hørt ham sige noget nævneværdigt mindeværdigt, når han i medierne er blevet spurgt om andet end Amerikanske Billeder.
MEN bogen - showet har jeg ikke set - var et vægtigt indlæg, da den kom. Jeg vidste fra familie i USA, at alt langtfra var som i film og på TV, men mange kendte kun glansbilledet. Og Amerikanske billeder var ikke blot vigtigt i forhold til kendskab til USA, men også som en debat om, hvad er det samfund? Hvilket samfund har vi og ønsker vi?

Thomas Gitz-Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Man gransker i Holdts værker
på jagt efter løgn om USA,
og skolebørn lærer og mærker,
at USA er det bedste, jorden har skabt.

Og gymnasiaster erfarer
en masse om Nixon, Ford og Reagan,
der digtede så troligt og taktfast
om alle de krige, de kæmpede.

Det meste er løgn, men det ved ingen,
for krigen flammer og dør ud.
De ømmeste kærlighedsdigte
skrev de om rejsen til månen.
(I am not a crook, Richardt Nixon - efterladte digte)

Er det ikke bedøvende ligegyldigt om Holdt eller andre kunstnere, dramadokumentarikere o s v omgås letsindigt med sandheden ?

Kunstneren føler sig vel aldrig forpligtet til at være "objektiv" eller "sandfærdig" - det drejer sig om noget helt andet.

Vil man have hårde facts og sandheder , så skal man ikke gå til kunstnere ( de er sommetider binde gale , hvilket kan være charmerende), men til historikere, forskere, statistikere o s v.

Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen

For det første var Popeye Jackson ikke medlem af Black Panther Party. For det andet har jeg ved Gud aldrig "indrømmet" at Holdt var i Wounded Knee. Det var den gamle løgnhals aldrig, hvilket han i meget klare toner indrømmer til WA.

For det tredje var det et rent tilfælde, at jeg kom på sporet af Holdts løgne. Jeg så en dokumentarudsendelse om Wounded Knee II og gik på nettet for at læse mere om denne fascinerende historie. Her stødte jeg på WK-kapitlet i Holdts bog og bemærkede, at han havde ændret navnene på Frank Clearwater og Morningstar. Resten var sådan set blot almindeligt kildekritisk gravearbejde.

Robert Kroll

Jacob Holdt har til mig adskillige gange hævdet, at hvert et ord i Amerikanske Billeder er sandt, samt at han kunne bakke sine historier op med vidner og (yderligere) fotos. Det kunne han så ikke, men pointen er, at ifølge Holdt er bogen netop ikke et kunstværk, men en dokumentarisk beretning om, hvad han oplevede som blaffer i USA.

Som Holdt har vedgået, så oplevede han i virkeligheden ikke særlig meget. I hvert fald ikke nok til at sælge en bog, og derfor begyndte han at opfinde historier. "Man ved, hvad der sælger", erkendte han til WA.

Hvor er det da mærkeligt ingen ved hvem Martin Kasler er. En meget aktiv debattør og aktivist på den yderste højrefløj. Tidligere medlem af Dansk Folkeparti. Så ved man vel hvad der vil komme af påståede hentydninger. Det er jo sådan højrefløjen angriber. Sådan sætter de tvivl i sarte og uvidende sjæle. Alt fra Det Radikale Venstre og ud til venstre for dem angribes med postulater og løgne. Undergravende kommentarer og mistænkeliggørelse af kulturpersoner og politiske modstandere. Som Erhard Jacobsen ( stifter af Centrumdemokraterne) sagde for år tilbage : venstrefløjen ved vi hvor vi har. Deres retorik kan man altid genkende. Højrefløjen er mere uberegnelig, da de taler ind til den enkeltes frygt og position i dagligdagen. Man ser ikke deres retorik umiddelbart. Den kommer mere snigende, og sår frygt og usikkerhed med dens umiddelbar sandheds fornuft: - ( -dette er ikke en direkte gengivelse af Erhard Jacobens ord, men en beskrivelse af det jeg opfattede han sagde. Og det syntes jeg den dag i dag han har ret i )

Per Madsen

Jeg kommer aldeles ikke med hentydninger. Jeg siger klart og tydeligt, at Jacob Holdt er en løgnhals. Hvis man vil benægte dette faktum, så må man være parat til at få ørerne i maskinen. Eller i hvert fald blive tæppebombet med indlæg fra min blog, hvor dokumentationen sommeren igennem er blevet udfoldet: https://reaktionaererefleksioner.wordpress.com/ .

Grethe Preisler

@Per Madsen,

Jeg indrømmer, at jeg aldrig havde hørt om Martin Kasler, før han manifesterede sig i nærværende mediums kommentarspor, og medkommentator Karsten Aaen (tak Karsten) linkede til de fora, hvor Kasler sædvanligvis lader sin mørkelygte skinne for dem, der tror, at retorikken hos DF's seneste fund på posten som udlændinge- og integrationsordfører er en beklagelig afvigelse fra 'chefideologernes' stuerene bestræbelser for at frelse det Danmark, vi kender, fra pladderhumanisterne og halal-hippiernes rædselselsregime.

Centrumdemokraterne og Erhard Jakobsen, ak ja. Hvem husker ikke mediedarlingen Erhard Jakobsens Aktive Lyttere og Seere.

Og hvem har ikke glemt alt om, hvordan DR's daværende generaldirektør, Hans Sølvhøj i en timelang udsendelse på public-service kanalen DR-TV gav mediedarlingen line nok til klæde sig selv af til skindet for øjnene af de undrende seere, som endnu ikke havde opdaget, hvilket selskab denne 'gode socialdemokrat' var havnet i på sine ældre dage som hofnar i Rejsekongen Simon Spies' og Bakkesangerinden Cleos turnerende mediecirkus.

UHA-UHA, HOV, HOV - og så det lange!

Erhardt Jacobsen, der først var en fejret og vistnok visionær borgmester i Gladsaxe, endte som noget, der kunne være opfundet af en satiriker.
Som min indædt socialdemokratiske far, der tidligere have beundret EJ sagde - det var da godt, socialdemokratiet slap af med ham.

Grethe Preisler

Ja,Herdis Weins,

det var godt nok mærkeligt for gode gamle socialdemokrater at se og høre Erhard Jakobsen forsvare apartheid-regeringen i Sydafrika, som han nys havde været på besøg hos, med at De Sorte havde det meget bedre Sydafrika end De Hvide i diktaturstaterne øst for jerntæppet gennem det Europa, Erhard Jakobsen kendte.

Men det gav da pote hos en del af de vælgere, som ellers ville have stemt på konkurrenten Mogens Glistrups lige så nye Fremskridtsparti, og lidt har jo også ret for en nybagt ejer af et Centrum i splid sig selv.

Hvor visionær han var i sin tid som populær socialdemokratisk borgmester i udflytterkommunen Gladsaxe kan diskuteres. Men ingen kan tage fra ham, at han forsvarede 'den lille mands' nyerhvervede bil- og parcelhus lige så ihærdigt og med den samme glød, som det stuerene Dansk Folkeparti, der opstod som Fugl Fønix af Fremskridtspartiets rygende ruiner.

Sider