Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Jacob Holdts 40 år gamle ’Amerikanske billeder’ - genanmeldt

I kampen om, hvad sandheden er i Jacob Holdts 40 år gamle ’Amerikanske billeder’, rejser spørgsmålet sig: Hvad er det for en bog? Vi har bestilt en genanmeldelse af værket
Jacob Holdt insisterer på ikke at dømme nogen. Hans filosofi kommer eksempelvis til udtryk, hvor han skriver: »Hvis vi erkender, at underklassen myrder og røver på grund af miljøet, må vi også logisk erkende, at overklassen er lige så slavebundet af sit miljø i dens handlinger, tanker og traditioner.«

Jacob Holdt insisterer på ikke at dømme nogen. Hans filosofi kommer eksempelvis til udtryk, hvor han skriver: »Hvis vi erkender, at underklassen myrder og røver på grund af miljøet, må vi også logisk erkende, at overklassen er lige så slavebundet af sit miljø i dens handlinger, tanker og traditioner.«

Foto fra bogen

Moderne Tider
12. september 2015

Rettelse: Det fremgår af denne anmeldelse, at bloggeren Martin Kasler først rejste kritikken af historien om slaven Charles Smith. Kritikken blev imidlertid rejst af journalist Johs Lynge i Weekendavisen den 4/9-2015.

I den nyligt opblussede debat om Jacob Holdts Amerikanske Billeder fra 1977 spiller en vis Charles Smith en central rolle. Smith, der er sort, hævder i bogen at være 134 år og være kommet til Amerika på et slaveskib som 12-årig i 1853. Nu, i 2015, er en blogger, Martin Kassler, nået frem til, at Charles Smiths alder ikke kan passe, og at han i øvrigt var kendt som en charlatan og patologisk løgner.

Hertil er der flere ting at sige.

For det første vil enhver, der læser Amerikanske Billeder en lille smule opmærksomt, hurtigt opdage, at en central del af Jacob Holdts metode er at tro på det, folk fortæller ham. Også om deres alder. På side 64 optræder således en kone på 104 med en 77-årig datter og en svigersøn på 97. Ud fra billederne, er det svært at tro, at svigermama er meget over de 60. Men Holdt har gengivet hendes oplysning.

For det andet er det åbenbart ikke kun Jacob Holdt, der ikke har studset over Charles Smiths alder. Amerikanske Billeder udkom i 1977, i Danmark blev den samme år solgt i 80.000 eksemplarer, i USA udkom den i 3,5 millioner eksemplarer, og i Tyskland blev første oplag på 12.000 bøger solgt på blot tre dage, oplyser Wikipedia. Men ingen af de mange læsere har, så vidt man ved, indtil 2015 sat spørgsmålstegn ved den alderstegne Smiths dåbsattest. Også direktøren for Louisiana, Poul Erik Tøjner, udtalte, konfronteret med Kasslers oplysninger, at museet havde været i god tro. Hvorfor skulle Jacob Holdt så ikke have været det?

For det tredje er det interessant at se det sandhedsbegreb, Jacob Holdt bliver målt med. Når han har skrevet, at Charles Smith var 134 år, har han løjet. Og så er alle de ubekvemme sandheder, Amerikanske Billeder er fyldt af, måske også løgn. Det er det, der hedder at læse, som Fanden læser Bibelen, for det vigtige i bogens sammenhæng er jo, hvad manden siger, og hvad Jacob Holdt bruger det til. Og så taler Charles Smith pludselig sandt. Han leverer nemlig de centrale stikord til Holdts hele forståelse af mentaliteten hos Sydstaternes og storbyghettoernes sorte befolkning.

»Som afrikaner var han aldrig blevet opdraget til at være slave og er således i dag anderledes end andre negre, som han faktisk ser ned på,« skriver Holdt og ræsonnerer: »Den dybere årsag til, at Charles Smith og senere afrikanere ikke forstår amerikanske negre i dag, er deres manglende forståelse for, hvordan to århundreders slaveri har påvirket deres sind. Hvis man ikke forstår det, kan man heller ikke forstå, hvorfor slaveriets ophævelse ikke blev ensbetydende med frihed.«

Det er det spor, han forfølger i resten af sin bog, hvor han undersøger de sortes selvhad, hvordan de undertrykte undertrykker hinanden, og hvordan det i ét væk fører til overfald, røverier, vold og mord.

På tværs

I det hele taget er det Jacob Holdts evne til at gå på tværs af konventionelle og ideologiske tankemønstre, der præger bogen. Det være sig højre- som venstreorienterede, over- som underklasseholdninger, racistiske såvel som sexistiske ideer. Således deler han på den ene side den sorte underklasses daværende idealisering af Cuba, men på den anden forhindrer det ham ikke i at påpege diskriminationen af homoseksuelle under Castros regime.

Og hans analyse af de sortes selvhad bringer ham i modsætning til Angela Davis, en af De Sorte Panteres førende skikkelser, i en grad, så de bliver uvenner, fordi hun af ideologiske grunde ikke vil anerkende noget selvhad.

Kostelig er desuden den pengeløse vagabonds erfaringer med de gratis kaffeborde, han kan snige sig med til: »I kirkerne tager det normalt kun en time, før man får kaffen, men hos trotskisterne skal man virkelig igennem helvede, før man får belønningen,« klager han.

Om sin egen rolle skriver han: »At være vagabond er blot et forsøg på at give sig fuldt ud over for det enkelte menneske. Men at være revolutionær er et forsøg på at give sig fuldt ud for hele menneskeheden.«

Jacob Holdt vælger vagabonden.

Ingen dømmes

Han insisterer på ikke at dømme nogen. Hans filosofi kommer eksempelvis til udtryk, hvor han skriver: »Hvis vi erkender, at underklassen myrder og røver på grund af miljøet, må vi også logisk erkende, at overklassen er lige så slavebundet af sit miljø i dens handlinger, tanker og traditioner.«

Og ikke for ingenting er han præstesøn. Det viser sig ikke kun i, at han faktisk forsøger at efterleve sit kærlighedsideal langt ind i voldelige, kriminelle og seksuelle situationer, som på de fleste ville virke stærkt skræmmende og afskyvækkende, men i, at han kender sin Bibel. Over visse afsnit står der »Prædikerens Bog 5, 9-12« eller »Jakobs Brev 5, 1-6«. Ikke andet. Man må selv slå efter og fortolke skriftstederne i forhold til teksten. Og så finder man for eksempel (hos Prædikeren): »Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Også det er tomhed!«

Eller hos Jakob: »Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. (...) tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører.«

Helt i sit forlag, Informations, ånd lader han folk »falde ned og sla’ sig selv«.

Men den konklusion, han når frem til, efter sine fem år i både dybt kriminelle ghettomiljøer og stinkende rige overklassemiljøer er: »Både kapitalisten og den kriminelle er i deres dagligdag så stærkt deformerede af de roller, systemet dikterer dem, at de har en usigelig trang til menneskelighed.« Det er denne menneskelighed, Jacob Holdt hele tiden forsøger at finde ind til, og det er troen på den, der redder ham ud af situationer, de fleste ved deres fulde fem aldrig havde begivet sig ind i, »thi det at møde menneskelighed midt i brutale omgivelser virker altid langt stærkere, end at møde menneskelighed i trygge omgivelser«.

Derfor kan han »ikke undgå at komme til at holde mere af disse mennesker (i ghettoerne, red.) end af nogen anden gruppe i samfundet«.

Profetisk

Undertiden nærmer hans forståelse sig det profetiske. Hans beskrivelser af, hvordan systemet belurer de sorte welfare-mødre, kunne små 40 år senere være en beretning om danske sociale myndigheders dyneløfteri. Og det daværende amerikanske politis behandling af de sorte forudgriber, hvad der i dag virker endnu værre end dengang med politimord på den ene sorte mand efter den anden. Holdt skriver, at 50 pct. af fangerne i amerikanske fængsler er sorte, selv om deres andel af befolkningen kan andrager 15 pct. I dag (2013-tal) er andelen af sorte fanger steget til 60 pct., mens deres befolkningsandel er faldet til 12 pct.

At Jacob Holdts analyser af kapitalismen ikke holder for en strikt marxistisk lakmusprøve, betyder mindre, men at hans sandhedsbegreb består i at fortælle tingene, som han har oplevet dem, er en nødvendig forudsætning for at forstå bogen. Om han ligesom andre rejsebogsforfattere her og der har pyntet på virkeligheden, lader sig ikke afgøre ud fra selve læsningen. Beretningerne er dog dokumenteret så vidt i billedmaterialet, at bogens sandhedsværdi som helhed næppe kan betvivles. Først og fremmest er det hans analyse af herre-slave-forholdet, der bærer igennem, og som er grundlæggende for hans egen forståelse af, hvad han møder på sin vej. Den holder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler - jeg husker bare, at han blev fremstillet som en meget succesrig borgmester, bl.a. på grund af Høje Gladsaxe. det var jo i de år, at Brøndby strand, Vollsmose, Albertslund, Gullerup ved Herning, Gellerup etc. var prestigeprojekter - fremtidsrettede ville man sige i dag.
På grund af kommunerne ubændige trang til at huse alle "problemer" disse steder, gik det -d er skulle være - og kunne have været - så godt grueligt galt.
Men hans ihærdige forsvar for "den lille mands" bil og parcelhus var faktisk meget socialdemokratisk. S har altid fundet det tryggest at have arbejderne bundet fast til billån og prioriteter i villa Solblink. Så ved man, hvor man har dem.

Jens Thaarup Nyberg

@Martin Kasler
14. september, 2015 - 11:40
"...
Jeg kommer aldeles ikke med hentydninger. Jeg siger klart og tydeligt, at Jacob Holdt er en løgnhals."
Hvorfor beskæftiger du dig så med ham.

Sidste år havde Martin Krasnik, Deadline, inviteret Jacob Holdt, dybt engageret i sorte menneskers livsbetingelser i USA, og gud ske tak og lov for det, og Niels Bjerre Poulsen, lektor og ekspert i amerikansk historie, i studiet for at tegne et billede af sortes livsbetingelser i guds eget land. Det var et interview, der lod alt tilbage at ønske mht. faktuel viden om de faktiske livsbetingelser i dag for negre, en betegnelse, som man i den hellige, politiske korrektheds navn ikke må bruge mere, eller for sorte mennesker i Guds eget land.

Ingen af dem havde gjort sig den mindste anstrengelse for at gøre deres hjemmearbejde, selv på baggrund af en enestående lejlighed til at præsentere deres synspunkter og holdninger for mange mennesker; ingen af dem gav udtryk for en reel viden om forhold, relateret til eksempelvis nedennævnte statistiske analyser over de forhold, der afslører den chokerende ulighed og diskrimination, som bliver denne befolkningsgruppe til del, 3 årtier efter Holdts personlige erfaringer med sin omgang med dette segment af den amerikanske befolkning, og som han levende beskrev det i sin bog.

De kunne, blandt et væld af forhold, have nævnt, at op mod halvdelen af alle sorte børn fødes ind i fattigdom, hvor tallet for hvide børn ligger i omegnen af 15 %. Her taler vi om sandsynligheder og ikke numeriske antal. En anden indgangsvinkel til belysning af et dybt alvorligt socialt problem i det amerikanske samfund kunne være en mindre oversigt over sorte amerikaneres behandling i det amerikanske strafferetssystem - tal, der siger alt, og så med en sort præsident, et fuldstændigt principløst menneske, der havde forandring som sit væsentligste valgtema, da han i 2008 blev valgt til sin første periode som præsident.

Fra 1980 til 2008 steg antallet af fanger i amerikanske fængsler fra 500.000 til 2,3 millioner.
USA , med 5 % af verdens befolkning og med 2.300.000 i fængsel, indtager en suveræn førsteplads, både numerisk og forholdsvist, med 25 % af denne verdens indsatte i fængsler. Et totalitært Kina, med 4 gange så mange indbyggere som USA, har "kun" 1.600.000 bag tremmer, hvilket, sammen med så meget andet, tegner et chokerende billede af det amerikanske samfundssystem. Det er ikke kun pga. de millioner af uskyldige mennesker uden for landets grænser, de slår ihjel, at landet fortjener en anden og helt anderledes kritisk behandling i vestlige massemedier, end den de får. Ikke kun for den politik, de står bag, indenrigspolitisk, men i lige så høj grad, udenrigspolitisk - en politik, de har praktiseret igennem hele landets, ualmindeligt frastødende 239 år lange historie.

Afrikansk-amerikanere, sorte mennesker, eller negre udgør næsten 1 million af det totale antal på 2,3 mio. fanger - det svarer til 44%, men på baggrund af den forsvindende lille andel på 12 %, de udgør af den amerikanske befolkning på 310 millioner, burde det få de små hår sig til at rejse i nakken af forargelse på alle rettænkende mennesker.

Sorte mennesker bliver smidt i fængsel 6 gange så hyppigt som hvide.

Sorte og spansk-talende mennesker, som tilsammen udgør 25 % af befolkningen på godt 310 millioner, udgør 58 % af alle fanger.
Hvis disse to grupper blev fængslet i samme omfang som hvide, ville fangebefolkningen falde med 50 %.

1 ud af 6 sorte mænd måtte tilbringe en periode bag tremmer i 2001. Hvis tendensen fortsætter, kan 1 ud af 3 sorte mænd, født i dag, forvente at tilbringe tid i fængsel i løbet af vedkommendes levetid.

1 % af alle sorte kvinder er i fængsel.

Selv om 5 gange så mange hvide bruger narkotika som sorte amerikanere, bliver sorte smidt i fængsel for narkotikaforseelser 10 gange så hyppigt som hvide.

Sorte udgør 12 % af narkotikabrugere, men 38 % af dem, der bliver arresteret for narkotikaforseelser, og udgør 59 % af dem, der sidder i statsfængsler.

Sorte amerikanere sidder i fængsel i næsten lige så lang tid for narkotikaforseelser (58,7 måneder) som hvide gør for voldsforbrydelser (61,7 måneder).

Tal er af uvurderlig betydning, når man skal give en beskrivelse af og forståelse for mange samfundsforhold. Bløde data, som både Holdt og Poulsen udelukkende luftede i ovennævnte interview, kan være meget sjove som udgangspunkt for en debat, men de skal ALTID underbygges med hårde data; uden dem giver de ingen mening.

Erling Jensen, cand.jur.

Henrik Bjerre, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sådan har vi - alt efter alder og opvækst-miljø så forskellige erfaringer, Hedis Weins.

Da provoen Ole Grünbaum blev verdensberømt i tressernes København for at smide bukserne og fremvise sine maskuline ynder på Studenterforeningens scene, meddelte jeg min gamle mor, at det efter min mening var 'en åndssvag måde at skaffe opmærksomhed om en god sag' på.

Nå ja, sagde min ellers så pæne og noble mor, som kendte en, der der havde overværet optrinnet. Noget smukt syn var det sikkert ikke, men i betragtning af det tilråb fra salen, der fik Ole til at gøre det, kunne jeg selv have gjort det samme i hans sted og hans alder.

Og tilråbet fra salen? - "Smid bukserne, jødedreng , så vi kan se, om du er omskåret".

Grethe Preisler

Herdis Weins - ikke Hedis - for syv søren!
Jeg må se at få nye skærmbriller, brdre lys i læselampen, eller nyt tastatur til 'stentavlen'.

Søren Kristensen

Jeg har altid opfattet Jacob Holdt som sanddru og jeg kan slet ikke forstå hvis det har været nødvendigt at pynte på virkeligheden, som jo til overmål fremstår dramatisk nok i følge bogens billeder. Der er noget der ligesom ikke passer sammen her.

erling jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Erling Jensen, cand.jur., i fin form (16:32).

Michael Kongstad Nielsen

I Weekendavisen 11.9. har sektionen "Bøger" en hel side med debatindlæg om Holdt, deriblandt ét fra hestens egen mund. Det er dybt indviklet, men handler blandt andet om, at Holdts sagfører, Søren B. Henriksen, lå i en langstrakt juridisk krig med Informations Forlag om at få bogen standset over hele verden, idet kontakter havde fortalt, at Sovjet ville bruge bogen i en målrettet kampagne mod præsident Carter, og det ville Holdt forhindre, for Carter kæmpede for menneskerettigheder og førte ikke krig. Der er lagt i kakkelovnen til en storpolitisk thriller, hvor rigelige pengestrømme fra salget af bogen og rettighederne dertil ikke spiller en uvæsentlig rolle - følg med i næste nummer.

Indtil debatten i sommerens løb blussede op om Jakob Holst bog ”Amerikanske billeder” indeholder visse unøjagtigheder eller ej, var jeg lykkelig uviden om en vis hr. Martin Kasler, en fyr der set med mine øjne er en utrolig kedelig person.

For det skinner voldsomt igennem, at debatten som MK står fader til, udelukkende er skabt for at han kan promovere sig selv og samtidig sværte JH til. Det afsløres i sprogbruget, hvor MK kalder JH for en løgnhals. Smagløst. For er man som person så lille, at man kun formår at hæve sig op ved at nedskyde andre, og andre som arbejder på at påpege de urimeligheder som samfundet udsætter de svageste for, så er min respekt for sådan en person mindre end et beskedent sandkorn.

Og denne manglende respekt bygger eksempelvis på, at Martin umuligt selv kan have rejst ret meget rundt på ”low-class” i USA, for havde han det, ville han vide at JH havde og stadig har ret mht. hvordan det er at leve på bunden i dette på flere måder tragiske land.

For mit eget vedkommende bragte min daværende kæreste bogen ”Amerikanske billeder” ind i vores forhold i 1981 og dette gav mig lejlighed til at skimme denne bog igennem. Hm, tænkte jeg og lagde den til side med en følelse af, at så slemt stod det vist alligevel ikke til derovre i USA. Året efter rejste min kæreste og jeg så til LA, hvor vi skulle bo i Beverly Hills et par dage hos noget familie til min kæreste, hvorefter vi så drog med Amtrak ud i det store land for en lille månedstid senere at ankomme til NY.

Da vi med mange modsatrettede indtryk, lige fra store naturoplevelser til mødet med elendig slum og menneskelig fornedrelse, kom hjem til lille Danmark, gik der vel en lille uges tid, hvorefter jeg så pillede ”Amerikanske billeder” ned fra reolen. Og dertil er der kun at notere: jeg måtte kapitulere, bogen var og bør stadig være en øjeåbner for dem som advokerer for, at USA skulle være et forbillede for en fremtidig menneskelig samværsform. .

Efterfølgende har jeg på samme vis, altså med bus og tog, rejst et par gange på kryds og tværs gennem USA og desværre må jeg erkende, at tale om at dette land skulle være demokratisk og at det er lig med frihed er og bliver en omgang løgn. Men dette emne er nok for abstrakt og for stort til at Martin Kasler kan og tør beskæftige sig dermed. Derfor tyr Martin Kasler til det noget væsentlig mindre beundringsværdige, ja set med mine øjne, deciderede nedrige, nemlig ved at sværte ”Amerikanske billeder” til … blot for at promovere sig selv og hans triste ståsted der ligger langt til højre for den almindelige livsduelige og sunde fornuft.

Hans Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Det er en mærkelig afart af kristendommen at tro, at ting sker af en årsag. Gud har givet mennesker en fri vilje, som de desværre ofte forfalder til at misbruge - hvad måske netop Jacob Holdts billeder kan minde os om.
Der er ingen mening med Hitler andet end menneskelig dårskab - ligesom kræmmerne i templet heller ikke var en blomst groet i frelserens have.

Grethe Preisler

Jeg ejer en sand optimisme,
der vokser med aldren og kundskaben:
jeg tror på, at dumheden altid
er endnu større end ondskaben.
(Piet Hein)

Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Højrefløjens kulturkrig mod udvalgte (kulturelle) ikoner bekræfter hypotesen.

De er ikke i stand til at skabe noget selv.

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er forskel på videnskabelige bøger, journalistiske bøger og mange andre slags bøger. Problemet er ikke, at Jakob Holdt har skrevet en bog, som blander anekdote og fotodokumentation, men at alt for mange står klar til at acceptere den som det femte evangelium. Enhver rejse, krigs- og ekspeditionsreporter har til alle tider peppet deres stof op, sammenskrevet historier, strikket et narrativ sammen af mange kilder etc., i bogens tjeneste.

Michael Kongstad Nielsen

"Det femte evangelium" - Peter Hansen, det er noget sludder. Amerikanske Billeder er ikke et "glædens budskab", det er en tung byrde, som man ikke drømmer om som guds rige.

Det har du selvfølgelig ret i, Michael Kongstad Nielsen, jeg tænkte mere på karakteren af åbenbaret sandhed, men der skulle jeg måske hellere have kaldt den den sjette Mosebog.

Jens Thaarup Nyberg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er lidt pudsigt, når det fremhæves, at Jacob Holdt er præstesøn, og tilsyneladende som sådan må formodes at være mere "næstekærlig" end de fleste andre.
Jeg kunne da godt nævne et par præstedøtre eller tre, der er mere krigeriske end Djengis Khan.

Jens Thaarup Nyberg

Jeg overværede Jacob Holdts diaforedrag "Amerikanske billeder", og husker ikke meget andet end de afsluttende ord, fra en amerikaner: de samfundsforhold, der holder de fattige i USA i situationer som vist, vil også komme hér.

Husker tydeligt den gang i starten, da navnet Jacob Holt var hot – et foredrag i Huset (København) overbeviste mig imidlertid om, at det hele vistnok ikke var helt i overensstemmelse med sandheden og i øvrigt havde sensationens umiskendelige salgsgas over sig – men bevares, det var altså bare en klam fornemmelse – i øvrigt underbygget af, at manden påstår et sted, at han kan præsentere en aneliste som øjensynligt skulle dokumentere, at han nedstammer i lige linje fra ægyptiske Tutankhamon, eller nogen deromkring … ;-)

Sider