Læsetid: 2 min.

Til møde med al-Qaeda

1.500 kassettebånd fra bin Ladens hus giver indblik i tanker og selvopfattelse hos ledelsen i al-Qaeda
19. september 2015

I 2002 konfiskerede amerikanske specialstyrker 1.500 kassettebånd i et hus i Kandahar, hvor Osama bin Laden havde boet. Materialet, der bestod af religiøs dundertale, krigerisk brovten, teologiske udredninger og islamistiske slagsange, men også optagelser af diskussioner og møder, blev lyttet igennem af FBI, og siden glemt i et universitetsarkiv i årevis, indtil lingvisten og antropologen Flagg Miller fandt det.

Nu har Miller transkriberet udvalgte passager, så offentligheden kan lytte med på de samtaler, der blev ført imellem bin Laden og hans disciple op igennem 1990’erne.

En arabisk George W. Bush

Hovedindtrykket bliver, at bin Laden i ringere grad fremstår som den ondskabens mester, vi lærte at kende efter 11. september. Bin Laden gjorde, hvad han kunne for mytologisere sin offentlige persona. Han poserede som asketisk, radmager beduin i håbet om at jage en skræk i livet på den velnærede vesterlandske fjende.

I Flagg Millers bog ligner han snarere en arabisk version af George W. Bush: Det fornægter sig ikke, at han var overklassebarn som søn af en millionær, der skabte sin formue på at gøre forretninger med olieselskaber i Golfen. Som Donald Trump er, var han også noget af en linselus, hvilket lader til at have mishaget de mediesky ledelselag i resten af al-Qaeda.

Skønt Bin Laden hævdede at kæmpe forarmede, undertrykte muslimers sag, var han bedst som mediepromotor og fundraiser. Hans foragt for vestlig luksus stak ikke dybt: Sine støvler fik han håndsyet i Mayfair; han kørte i hurtige sportsvogne og var noget af en gourmet.

Hans morderiske mystik, skriver Miller, var en projektion frembragt af amerikansk paranoia og som sådan et skræmmebillede egnet til begrænse retssikkerhed og friheder. Bin Laden var den perfekte personifisering af ondskab, selv om hans bevægelse, ganske som IS var overvejende decentraliseret, ansigtsløs og mangehovedet.

Efter endt læsning kan det også konkluderes, at hans håndgangne mænd viser sig at have været en skumlende flok, der var mindre vanvittige og mindre gudfrygtige end ventet og gik mere op i komfort i felten end i glorværdig udødelighed.

© The Guardian og Information . Oversat af Niels Ivar Larsen

Flagg Miller
The Audacious Ascetic
320 sider. 34,95 dollar.
Hurst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu