Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Når nydelsen bliver pligt og pligten nydelse

I den seneste lille bog i Tænkepauseserien undersøger Rasmus Ugilt nydelsen som et dialektisk fænomen. Nydelsen kan altid at slå om i lidelse – og omvendt. Dette er netop relevant i dag, hvor det kræves af os, at vi nyder i en grad, så det kan gå hen og blive en sur pligt
Moderne Tider
19. september 2015

Rasmus Ugilt står og spiser chokoladekage. Han nyder det, for den smager dejligt. Men så sker der noget. Han bliver taget på fersk gerning af sin kæreste. Det var hendes kage, og hun havde bagt den til sin søsters fødselsdag. Der kan nu ske flere ting for hans nydelse.

Måske bliver hun sur og skuffet, hvilket spolerer hans nydelse. Eller måske blinker hun til ham, kalder ham en skurk og tager selv et stykke kage, hvilket intensiverer nydelsen, da de nu er frække og spiser den kage, de ikke måtte spise.

Hvad der ifølge Ugilt ikke er sandsynligt er, at hans nydelse slet ikke bliver påvirket, når hans kæreste opdager ham. Nydelsen bør, ifølge Ugilt, forstås med udgangspunkt i den rolle, den spiller i interaktionen mellem mennesker:

»Det er ikke kagen, dens smag og konsistens, men min kærestes reaktion, der er afgørende for min nydelse.«

Men historien slutter ikke her. Selvom Rasmus’ kæreste måske bliver sur på ham, kan det være, at deres parforhold er struktureret omkring en paradoksal nydelse ved konstant at gå fejl af hinanden. Måske er det kun gennem den fælles smerte ved kronisk uenighed og fejlkommunikation, at de kan elske hinanden.

Disse konflikter er ikke noget, der gør dem lykkelige eller føles behagelige, men de giver dem alligevel en paradoksal og nærmest sygelig nydelse.

Dialektisk nydelse

Rasmus Ugilts bog åbner nydelsen for os ud fra et dialektisk perspektiv. Det betyder kort sagt, at et fænomen godt kan være én ting og samtidigt være det stik modsatte.

Dialektikken fungerer primært mellem nydelse og lidelse eller nydelse og pligt. Ifølge Ugilt er nydelsen ofte i konflikt med sig selv: »Det, vi egentlig burde nyde, viser sig ofte at være yderst smertefuldt og omvendt.«

Vi behøver derfor ikke være sadomasochister for at nyde selvpineri. Måske piner vi os selv med et parforhold, som kun rigtigt kan fungere gennem den fælles smerte, det er konstant at gå fejl af hinanden.

Måske plager vi os selv ved at sutte på vores smertende tand, selvom det kun gør smerten endnu værre. Eller måske piner vi os selv ved i dagevis at gennemgå scenariet, hvor vores kollega kritiserede os, og vi ikke kunne komme med et rapt modsvar. Hvorfor piner vi os selv på disse måder?

Fordi vi nyder det!

Lidelsen kan altid at slå om i sin modsætning, og det samme gælder nydelsen. Vi ser det eksempelvis med manden, der vælger at leve et asketisk liv og giver afkald på alle nydelser – måske sågar påtager sig ekstra lidelser – men som ender med at finde en enorm nydelse i netop denne afholdenhed.

Omvendt ser vi, at det moderne individ ofte er forpligtet til at nyde i en sådan grad, at det går hen og bliver en sur pligt at leve op til. Så finder hun måske sig selv foran sit fjernsyn, som gennem tv-seriernes dåselatter griner af sine egne vitser.

Dermed er nydelsen blevet udliciteret til tv’et, som nyder i hendes sted, men måske kan netop denne udlicitering ende med at give hende en anden form for nydelse, som kommer af at se andre nyde.

Nydelsen kan på denne måde virke næsten umulig at fastnagle ét bestemt sted, da den hele tiden kan slå om i sin modsætning – og måske tilbage igen.

Psykoanalyse og hjerneforskning

Det er en udbredt common sense, at nydelse udspringer af kroppen og sanserne. Nogle hjerneforskere undersøger derudfra, hvilke centre i hjernen der aktiveres, når vi eksempelvis spiser søde sager.

Ugilt har ikke som sådan noget imod hjerneforskerne, men understreger at vi også bør anlægge andre perspektiver på nydelsen: »... lader vi naturvidenskabelige hjerneforskere om alene at definere, hvad nydelse er, nedskriver vi samtidig også os selv til at være intet andet end maskiner, der reagerer på bestemte måder, når vi får bestemte indtryk.

Det perspektiv, jeg gerne vil anlægge på forholdet mellem vores tanker og vores nydelse, er et helt andet.« Ifølge Ugilt er der meget mere at sige om nydelsen end beskrivelsen af hjernens kemiske signalstoffer. Hjerneforskningens tilgang siger os nemlig intet om, hvordan nydelsen opleves, og hvordan vi som mennesker forholder os til den: »Nydelsen er et socialt og mentalt fænomen, i lige så høj grad som det er et fysisk og kropsligt fænomen.«

Som det oftest er tilfældet, trækker Ugilt på sine trofaste inspirationskilder i lacaniansk psykoanalyse og tysk idealisme. Hvor disse teorier kan være ekstremt svært tilgængelige, består en af Ugilts største kvaliteter i hans mesterlige evne til at formidle dem pædagogisk.

Nydelsens dialektiske struktur, som aldrig synes at slå den sidste paradoksale krølle på sig selv, gøres ikke bare let forståelig, men også utrolig genkendelig, når Ugilt viser, hvordan vi alle konstant er fanget i denne dialektik i selv de mest hverdagsagtige situationer.

Det er en kvalitet ved tænkepausebøgerne, at forfatteren ikke er tvunget til at belyse emnet fra alle eller adskillige ’relevante vinkler’, fagligt, teoretisk osv. (hvilket deres omfang i øvrigt også ville umuliggøre).

Ugilt angriber emnet fra en lacaniansk-psykoanalytisk vinkel og inddrager ikke eksempelvis biologerne og hjerneforskerne. Det giver ét spændende perspektiv, som måske kan åbne emnet op for os på ny, frem for at ’lukke det ned’ ved at vise alle relevante perspektiver.

Hedonismens paradoksale tidsalder

Nydelse er et særligt interessant emne i vor tid, da den spiller en central rolle i samfundets forventninger til individet. Samfundets forhold til nydelsen er imidlertid yderst paradoksalt. På den ene side anses nydelsen for at være det væsentligste i livet, og er nærmest blevet til en pligt for det moderne individ.

Dette ser vi, når alt fra vores forældre til vores ledere på arbejdspladsen siger: »Husk altid at nyde det, du gør.« Men samtidig anses nydelsen for at være noget af det mest lave og uværdige, som individet derfor skal underkaste streng disciplin. Det ser vi i samfundets syn på rygere, folk der drikker for meget, eller folk der er overvægtige. Vi skal kunne udøve selvkontrol og holde os sunde og slanke.

Men dette er ikke det eneste paradoks. For selv om den førstnævnte tendens, i det såkaldte hedonistiske samfund, forekommer at være en total frihed til at nyde, hvad man har lyst til, kan denne tendens meget hurtigt gå hen og blive en sur pligt. Vi har pligt til at nyde, nyde på den rigtige måde, og det er pinligt, hvis vi ikke kan finde ud af det.

Eksempelvis skal vi være engagerede medarbejdere, som altid nyder vores arbejde med et smil på læben. Vi skal også nyde på den rigtige måde i vores fritid. Vi skal ikke bare drikke tilfældig kaffe, men studere kaffesorter og finde den helt rigtige sødme- og bitterbalance i kaffen fra Jamaicas blå bjerge. Dermed bliver ’friheden til at nyde’ hurtigt til en pligt til at disciplinere vores sanser og nyde på den rigtige måde.

Hedonismens nydelse og askesens afholdenhed er derfor en form for komplementære modsætninger. I askesen finder vi en skjult nydelse, og i hedonismen finder vi omvendt en skjult pligt.

Friheden til ikke at nyde

Ifølge Ugilt er de fire veninder i tv-serien Sex and the City pragteksempler på individet i det hedonistiske samfund og dets pligt til at nyde. Kvinderne bevæger sig igennem livet og foretager sig en masse forskellige ting, men de centrerer sig altid omkring hvordan de kan nyde mere og bedre. De stiller aldrig det grundlæggende spørgsmål: »Er det vigtigste i vores liv at optimere vores nydelse?«

Dette leder til Ugilts grundlæggende kritik af det hedonistiske samfund. Dette samfund præsenterer sig selv som et samfund, hvor individet er frit til at gøre som det passer hende, og nyde det. hun har lyst til. Men pointen er, at individet netop ikke er frit til at gøre som det passer hende. Hun er aldrig fri til ikke at nyde.

Rasmus Ugilt Jensen
Nydelse
60 sider. 39,95 kr.
Aarhus Universitetsforlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her