Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Brugsanvisning til ’Mein Kampf’

Adolf Hitler løj sig igennem ’Mein Kampf’. Men tyskerne elskede den og gjorde den til bestseller. Til januar udkommer bogen i ny kommenteret udgave. En tysk historiker har netop udgivet, hvad han selv kalder en ’brugsanvisning’ til den
Hitler taler for partifolk ved et stævne i 1938. Myterne om hans ’Mein Kampf’ er mange, men de færreste holder.

Hitler taler for partifolk ved et stævne i 1938. Myterne om hans ’Mein Kampf’ er mange, men de færreste holder.

Polfoto

Moderne Tider
31. oktober 2015

I ny og næ dukker en hidsig debattør op i den tyske offentlighed og ymter noget om, at »hvis det ikke lige havde været for det med jøderne, så gjorde Hitler mange gode ting«. Det er forskelligt, hvad han bliver rost for: Tog til tiden, motorvejene, Folkevognen (ok, måske ikke lige i øjeblikket), kvinderne hjemme ved kødgryderne og adskaffelsen af arbejdsløsheden. Sven Felix Kellerhoffs netop udkomne bog ’Min kamp’ – En tysk bogs karriere slår fast: Hitler ville ikke være Hitler uden det med jøderne. Antisemitismen var kernen i Hitlers verdensanskuelse. I hans bekendelsesskrift på i alt 780 sider finder man 600 passager båret af had til jøder.

Den 11. januar 2016 er en dato, man ser frem til med blandede følelser i Tyskland. Den dag udkommer en ny og kommenteret udgave af Adolf Hitlers Mein Kampf, der første gang kom i to bind i 1925/26. Siden 1946 har delstaten Bayern haft rettighederne til bogen. Den amerikanske besættelsesmagt gav dengang embedsmandsværket i Bayern klar besked: Sørg for, at denne bog aldrig udkommer igen. De bayerske embedsmænd holdt ord, men nu er det 70 år, siden forfatteren døde (Hitler begik selvmord den 30. april 1945), og rettighederne er udløbet.

Både tyske og udenlandske historikere har de senere årtier talt for, at det er nødvendigt at udgive bogen i en kommenteret udgave. Argumentet er, at de bayerske myndigheder ved at nægte at genudgive bogen har opnået præcis det modsatte af, hvad de ønskede: I stedet for at marginalisere Hitlers bog har de bidraget til myterne om den. Nu udgiver Institut für Zeitgeschichte i München bogen, der i øvrigt aldrig været uopdrivelig: Mange antikvariater har haft den som en bukkevare. Man har kunnet bestille den på bibliotekerne, og de sidste årtier har den været til at finde på internettet.

En dårlig læser

Sven Felix Kellerhoff, tysk historiker og journalist, skrev sin første artikel om Mein Kampf i 1993. Uden at have læst Hitlers sammenkog af propaganda og pøbelsmiger tror man Kellerhoff, når han på velresearchet vis gør klart, at den tyske diktator hverken stilistisk, sprogligt eller intellektuelt var nogen Cicero. Som han i øvrigt heller aldrig citerede, hverken i Mein Kampf eller i sine taler. Hitlers bog er fuld af selvmodsigelser, gentagelser, fejl og misforståede vendinger. Kellerhoff skriver, at Hitler hverken var »en systematisk læser eller en struktureret tænker«, og »saglig nøjagtighed interesserede Hitler lige så lidt som logisk argumentation«. En anmelder skrev dengang, at der hos læseren let kunne opstå »tvivl om memoireskribentens åndelige integritet«. Det kan undre, at et sådant makværk frem til Anden Verdenskrigs slutning kunne sælge 12,4 millioner eksemplarer i Tyskland og én million eksemplarer i udenlandske oversættelser. Forklaringen er måske, at antallet af myter og løgne i Mein Kampf næsten overgås af antallet af myter og løgne om den. Dem gør Kellerhoff op med.

Det begynder ved begyndelsen. En hårdnakket myte er, at Hitler skulle have dikteret bogen til sin sekretær Rudolf Hess, mens diktatoren in spe ruskede tremmer i Landsberg efter sit mislykkede ølstuekup i 1923. Det passer ikke. Hitler skrev bogen selv. Første bind kæmpede han sig selv igennem med et utal af slåfejl, andet bind dikterede han på Obersalzberg til en sekretær ved navn Hertha. En anden myte er, at med nationalsocialisterne ved magten fik nyslåede brudepar bogen udleveret direkte på rådhuset efter vielsen. Passer ikke. Udgaven var alt for dyr, kommunerne havde slet ikke råd til at investere i den, Bibelen var billigere. Ville man læse diktatorens udgydelser, måtte man selv investere en dengang ikke ubetydelig sum af 12 rigsmark i den. Hvad en hel del så også gjorde, omend der kom mere gang i slaget efter 30. januar 1933.

Snød i skat

Adolf Hitler, der brystede sig af at være en lille ubemidlet mand, blev mangemillionær på sin bog. Ikke mindst fordi han, hvad Kellerhoff i et stærkt underholdende afsnit gør rede for, snød i skat, så det drev. Af det lidt, han angav at tjene, trak han atter det meste fra som udgifter til reklamer, rejser, sekretær og privatchauffør. En emsig (og modig, skulle man mene) embedsmand i München krævede i 1934, at Adolf Hitler betalte et skatteefterslæb på 405.000 rigsmark. I dag ville det svare til et skattesmæk på syv millioner euro. Overraskende nok betalte han ikke. Og fra 1935 betalte Føreren slet ikke skat. Det lod han andre om.

En tredje hårdnakket myte er, at nok havde tyskerne købt Mein Kampf, men ingen havde læst den. Heler ikke korrekt. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig gennemførte amerikanerne en undersøgelse, hvor en femtedel af tyskerne indrømmede – i virkeligheden var det sikkert flere – at have læst hele eller dele af Mein Kampf. Det er svært at forestille sig, at Institut für Zeitgeschichtes udgave får samme udbredelse. Lykkelig- og naturligvis er det ingen supermarkedsudgave, som Otto Normalforbruger stikker i indkøbsvognen sammen med en halv liter cola og en dybfrossen pizza: Hvad der oprindeligt var to bind a 400 sider, udkommer nu som 1.900 sider og 3.500 fodnoter til en pris af 59 euro, 440 kr. Man kunne også mene, at citaterne i Kellerhoffs bog er alt rigeligt.

Sven Felix Kellerhoff
’Mein Kampf’ – Die Karriere eines deutschen Buches
336 sider. 22,95 euro
Klett-Cotta Verlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her