Læsetid 3 min.

Byliv: En snushønes eventyr

En nem genvej til et rigere liv er at få alle sanserne i spil: lyt, mærk, se, smag og snus. Jeg har snuset rundt i København. Helt bogstaveligt talt har jeg lukket øjnene for byens fristelser og til gengæld åbnet næsen på den danske klassiker: turen ned ad Strøget
En nem genvej til et rigere liv er at få alle sanserne i spil: lyt, mærk, se, smag og snus. Jeg har snuset rundt i København. Helt bogstaveligt talt har jeg lukket øjnene for byens fristelser og til gengæld åbnet næsen på den danske klassiker: turen ned ad Strøget
Pernille Sloth/iBureauet
17. oktober 2015

Som så mange andre jyder tager jeg toget derind. Det samme gør en skægget, ældre kvinde, der lader til at have kendt bedre dage. Hendes uvaskede kropslugt fylder hele kupeen. Duftens bestanddele er fint beskrevet af forfatteren Patrick Süskind, der lader sin franske parfumemager i 1700-tallet blande en menneskelugt af »katteskidt, eddike, salt, gammelost, ammoniak, muskat, filet horn, desmer, bævergejl, rådden fisk og æg«. Nemlig! Præcist og ulækkert. Det er forbløffende, så fed, fæl og fyldig lugten af uvasket hovedbund er.

Da jeg flyttede til København for mere end 15 år siden, var der ikke bad i mere end 10 procent af de københavnske lejligheder. Inklusive min egen bopæl, hvor jeg badede i køkkenet ved at sætte en bruseslange på vandhanen og brusede mig i babybadekarret for derefter at tømme det. Der var selvfølgelig også den mulighed at tage tøj på, gå ned til badeanstalten, tage et smådyrt bad i kølige omgivelser og klæde sig på igen for at tage hjem med sit våde håndklæde. Det bøvl var der mange, der ikke gad, og det kunne lugtes i busserne og på gaden.

Siden har almindelig velstandsforøgelse, fjernvarme, kvarterløft, metroseksualitet og enorm tilvækst af parfumer, deodoranter og sæber stort set fjernet den afskyelige stank af hovedbund fra det offentlige rum.

Nordisk lugtfrihed

Lettet stiger jeg ud på Hovedbanegården, som ikke lugter ret meget af pis mere. Der lugter faktisk ikke kraftigt af noget som helst (for os mennesker – hunde vil nok være uenige med mig), kun en smule af metal og brændt hår og gummi, en global metrolugt.

Jeg får et par undrende blikke i burgercafeen og på McDonald’s for at stå og sniffe højlydt ind. Min optagethed af at få en ny sansning af København får mig til at glemme, hvor uhøfligt og dyrisk det er at stå og få fært. Småflov og skuffet går jeg videre, der er ikke meget hverken burger eller pomme frite i luften, bedre udluftning må være skyld i lugttabet.

Ude af Hovedbanen går jeg tæt forbi både pissoir og skraldespand – ingen af delene lugter af noget særligt. Tømt, renset og meget ordentligt. Det samme gør sig gældende på de offentlige toiletter på Rådhuspladsen, fine og rene og skandinaviske: Håndsæben og rengøringsmidlerne er uparfumerede – modsat cirka alle andre lande uden for Norden. Hos os lugter renlighed af ingenting, ikke af hverken blomster eller supercitron.

Det er forståeligt, hvis tilrejsende det indtryk, at Danmark er et meget velfriseret og ordentligt land, når selv skraldespandene er tomme og velvaskede. De dyriske menneskelugte er væk på grund af velskrubbethed og omtanke, ikke forsøgt skjult under lag på lag af luftfrisker, klor eller endnu mere parfume.

Penge lugter ikke

Og dog. For visse produkter lugter! Rådhuspladsens kæmpestore reklamer lugter intenst af kemi og tryksværte. Jeg sender en medlidende tanke til de trykkere, der må stå i hjernefjernerstank hele dagen, for hvis man kan lugte reklamerne udenfor på en efterårsdag, hvordan er det så ikke indendørs?

Kemisk er også lugten af tøjbutikker. Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier, og Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man vasker sit tøj, inden man tager det på. Et tilsyneladende velbegrundet råd, når man bogstavelig talt snuser rundt i tøjforretninger. Plastik, imprægnering og farve er alt sammen gaver fra petrokemien, fremstillet af dygtige kemiingeniører, der tryller med råolie.

Næsen: genvejen til maven

Madbutikkerne prøver at lokke mig med den ene fede fritureduft efter den anden. Pommes frites, kinamad og shawarmakrydderier går lige i næsen på mig. Nogle af cafeerne lader til at have placeret udluftningen, så forbipasserende næser får en stråle kaffe- plus croissantduft. Fristende alt sammen, men allerbedst er nu vaffelbagerne. Uhm, den varme duft af smør, sukker og vanilje rammer lige ned i hyggecentret i hjernen.

God gammel tur, ny næsevinkel – snus selv ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu