Læsetid: 6 min.

Hvem er inde i Sørine Gotfredsen?

Sørine Gotfredsen viser med sin nye bog om nåde og narcissisme, at hun er fyldt op af Luther, Grundtvig, Kierkegaaard og især Søren Krarup, som hun spejler sig i i endnu en beskrivelse af et fortvivlet moderne væsen
Det, som er ærgerligt med Gotfredsens tænkning, er så, at hendes næsegruse beundring for Krarup faktisk forhindrer hende i at tænke ud fra de præmisser, hun selv stiller op

Det, som er ærgerligt med Gotfredsens tænkning, er så, at hendes næsegruse beundring for Krarup faktisk forhindrer hende i at tænke ud fra de præmisser, hun selv stiller op

Ulrik Hasemann

24. oktober 2015

På en måde går det galt allerede i prologen til Sørine Gotfredsens essay Løft blikket – nåde i narcissismens tid. Det gør det, når hun udlægger myten om Narcissus, den smukke yndling, som i Ovids version, forelskede sig i sit eget spejlbillede i en skovsø og døde af ulykkelig kærlighed til sit uopnåelige selv.

Hvorfor går det galt? Det gør det, fordi der er noget utrolig vigtigt Gotfredsen overser i myten: Narcissus, som han fremstilles hos Ovid, forelsker sig ikke i sig selv. Når han kikker ned i søen, er det slet ikke sig selv, han ser. Han forelsker sig i en anden. Den ’anden’ viser sig så helt tilfældigvis at være fuldkommen identisk med ham selv. Det fører til et kollaps, da det går op for ham. Den virkelige anden, de så uforståelige nymfer, afviser Narcissus, de lader hans hjerte koldt.

Kort sagt er det en temmelig vigtig pointe i myten om Narcissus, at han aldrig bliver voksen nok til at konfrontere sig med en seksualitet, der for alvor omfatter en anden. Narcissismens forlis består ikke at være introvert. Forliset består i ikke at være i stand til at elske et menneske, som er en fremmed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
  • Benny Jensen
  • Kirsten Andersen
  • Stig Bøg
  • Ida Faurholt Galle
  • jonas larsen
  • Jørn Andersen
  • Henrik Brøndum
  • Jens Jørn Pedersen
  • Jes Kiil
  • Ejvind Larsen
  • Jens Jacob Prasse
Lene Timmermann, Benny Jensen, Kirsten Andersen, Stig Bøg, Ida Faurholt Galle, jonas larsen, Jørn Andersen, Henrik Brøndum, Jens Jørn Pedersen, Jes Kiil, Ejvind Larsen og Jens Jacob Prasse anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Jeg er nødt til at rette den misforståelse, at man skal elske sig selv, for at kunne elske andre. Man skal elskes af andre for overhovedet at få aktiveret spejlneuronerne og dermed en fornemmelse af sig selv

Bjarne Bisgaard Jensen, Max Hansen, Annette Chronstedt, David Zennaro, Hanne Ribens, jonas larsen, Michael Kongstad Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Jacob Prasse

Hej Johnny. Hvor morsomt at læse, at du stadig efter alle disse år føler dig kaldet til autoritativt at rette andres misforståelser og med friske bemærkninger henvise til populærvidenskabelige metaforer. Får mig til at smile og huske de mange diskussioner, vi havde for snart 20 år siden.
For mig var det tvært imod svært opløftende endelig at læse en tekst om narcissisme, skrevet af en filosof, som faktisk har læst narcismyten og forstået både den førkristne kontekst, i hvilken myten er opstået, og de komplekse videnskabsteoretiske problemstillinger, den rejser og som gør at myten stadig i dag er så aktuel og vedkommende. Det lykkes Tine Byrckel i en kort tekst klart og tydeligt at anskueliggøre paradokset og den vigtige pointe, at Narcis netop ikke forelsker sig i sig selv. Det er jo det som overhovedet gør myten vedkommende, men det ses der helt bort fra i meget af det der skrives om narcisisme. Tak for det, Tine Byrckel, skriv noget mere!

Poul Genefke-Thye, David Zennaro, Teodora Hansen, Erik Feenstra, Lis Kyllikki Turunen Pedersen, Dana Hansen, Ida Faurholt Galle, jonas larsen, Jørn Andersen, Ole Sporring, Jacob Lorensen, Jes Kiil og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja ja, men selvoptagethed, selvglæde, selvfedhed, selviskhed, egennyttighed, egoisme mv. er nu uafviselige træk ved det moderne menneskes psyke, det må man lade Gotfredsen, og jeg da godt forstå, hun ikke befinder sig vel i den tidsånd. At nedgøre hendes synspunkt herom er lidt som at sige, at grådighed er ikke så slemt. Det var der mange, også teologer, der sagde efter 2008.

Det kan godt være, at problemet med Narcis er mangel på kærlighed til en anden, til noget uden for én selv, men det er så åbenbart et grundtema i vores tid, måske på grund af konkurrence, selvhævdelse, høj albueføring, i hvert fald synes savnet af kærlighed til noget fremmed at blive erstattet (sublimeret) af selvglæde på en energisk måde, fordi selvfremførelse kræver mere energi end kærlighed.

Jes Kiil, Ejvind Larsen, jonas larsen, Anne Eriksen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Hej Jacob
Jeg er ikke sikker på, at dette er det rette sted at udveksle personlige oplevelser, men jeg er enig i, at myten her bliver tolket forstandigt og ikke tidehvervsk indskrænket. Med hensyn til dine spidsfindigheder kan jeg blot populærvidenskabeligt og autoritativt konstatere, at der rent faktisk er mennesker, der ikke bliver klogere med årene.

Henrik Brøndum

Et dejlig sobert indlæg i debatten mellem de to måske mest uenige debattører i den danske offentlighed - Information contra Tidehverv.

Dana Hansen, David Zennaro, Jes Kiil og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ida Faurholt Galle

Kære Tine Byrckel, Tak fordi du ytrede dig og dermed fik sat begreberne på plads. Var ved at være bange for, at narcisissmebegrebet fra nu af skulle have sit egen danske betydning som udlagt af Sørine Gotfredsen m.fl.

Bjarne Bisgaard Jensen, Teodora Hansen, Dana Hansen, Hanne Ribens, jonas larsen, Jes Kiil, Jens Jørn Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Volontøren fra Frederiks Hospital til deklamatorisk Forestilling i Det lille Teater i Kannikestræde med 'Lykkens Galocher' på fødderne:

'Nu var hun inde i Sørines Hjerte. Det var et gammelt forfaldent Dueslag; Søren Krarups Portræt blev brugt som Vejrhane, denne stod i forbindelse med Dørene, og således gik disse op og i, så snart som Karup drejede sig.'

(Med skyldig tak til skomagersønnen Hans Christian Andersen fra Odense)

Hanne Ribens, jonas larsen, Jens Jørn Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Ja, hvem er mon inde i denne forvirrede "sjæl", tingesten, som vi alle kender, og ikke bryder os om.

Hilsen fra: Ateisten, som ikke bryder sig om hverken religiøse som politiske magtbegærlige "tosserier". Tosserier, som tilhører fortiden og som nutiden forlængst burde have lagt bag sig i udviklings prosessen.

Michael Kongstad Nielsen

Grethe Preisler,
- hvad er det for noget volontør snak, du har gang i? Jeg er ikke så velorienteret i diverse sladderspalter, men det enkelte menneske må dog kunne stå for sig selv, og ikke være inde i andre, eller snydt ud af næsen på dem.

georg christensen.
- hvor ved du fra, at vi alle ikke bryder os om tingesten?

"Det er et eget Folkefærd, de Poeter!" sagde Copisten, "jeg gad nok prøve paa at gaae ind i saadan en Natur, selv blive en Poet, jeg er vis paa, at jeg ikke skulde skrive saadanne Klynkevers, som de andre! -

- Det er ret en Foraarsdag for en Digter! Luften er saa usædvanlig klar, Skyerne saa smukke, og der er en Duft ved det Grønne! ja, i mange Aar har jeg ikke følt det, som i dette Øieblik."

georg christensen

Ja, jeg indrømmer gerne, jeg aner ikke, hvem der er inde i "Sørine Gotfredsen", mit udsagn er kun brygget på hendes for mig u udholdelige udsagn, hvor hendes bør bedømmes på lige fod med mine.

Når provokatøre bedømmes efter deres egne "selvisenesættelser" må de også forstå at andres "selvisenesættelser" kan have samme gyltighed.

Til Michael K Nielsen. Mit indlæg var kun beregnet som en provokation, en provokation mod "selvforståelsens" værdiløshed overfor fællesskabet, som bør bestå af forskellighed, med respekt derfor, og ikke i selvforståelsens magtbegærlighed, politisk som religiøst.

"Hvem er inde i Sørine Gotredsen?"
Undskyld mig, men jeg kan ikke komme i tanker om noget, der rager mig mindre.

Annette Chronstedt

- ha ha ha ha . . .
( man griner hele vejen hjem i Fars arme . . )
Tillykke med det blottede øje, kære tapre
nådesløse Sørine.

Grethe Preisler

Volontørens rejse gennem hjertekamrene på første række i Det lille Teater i Kannikestræde (fortsat til benefice for Michael Kongstad Nielsen)

"Derpå kom han i et spejlkabinet som det, vi har på slottet Rosenborg, men spejlene forstørrede i en utrolig grad. Midt på gulvet sad, som en Dalai Lama, personens ubetydelige jeg forbavset ved at se sin egen storhed.
Herefter troede han sig i et nålehus fuldt af spidse nåle, "Det er bestemt hjertet af en gammel ugift jomfru!" måtte han tænke, men det var ikke tilfældet, det var en ganske ung militær med flere ordener, just, som man sagde, en mand med ånd og hjerte.
Ganske fortumlet kom den syndige volontør ud af det sidste hjerte i rækken, han formåede ikke at ordne sine tanker, men mente, at det var hans alt for stærke fantasi, der var løbet af med ham. "Herregud", sukkede han, "jeg har bestemt ansats til at blive gal. Der er også utilgivelig hedt herinde" ...... "Jeg må tage den ting i tide. Et russisk bad kunne være godt, gid jeg allerede lå på øverste hylde".
Og så lå han på den øverste hylde i dampbadet, men han lå med alle klæderne, med støvlerne og galocherne på, og de hede vanddråber dryppede ham i ansigtet. "Huh!" skreg han og for ned for at få et styrtebad. Den opvartende karl gav også et højt skrig ved at se et påklædt menneske derinde. Volontøren havde imidlertid så megen fatning, at han hviskede til ham "Det er et væddemål!"
Men det første han gjorde, da han kom på sit eget værelse, var at få et stort spansk flueplaster i nakken og et ned af ryggen for at galskaben kunne trække ud. Næste morgen havde han en blodig ryg, det var det, han vandt ved 'Lykkens Galocher'"