Læsetid: 5 min.

Et imponerende værk om hjernens opdigtede verden

Vores bevidsthed er en fortælling, hjernen skaber, hævder Thomas Thaulov Raab i sit imponerende værk, der er besat af hjernens konstruktionskraft, men ikke filosoferer højlydt over de komplekse sammenhænge mellem hjerne, krop, verden og sprog
21. november 2015

Vi kender kun vores egen bevidsthed og får aldrig indblik i andre menneskers indersider. Bevidstheden kan kun opleves indefra, og bevidsthedsoplevelsen er hjernens model af verden. »Bevidstheden er ganske simpelt hjernens aktivitet,« og den er indlejret i hjernen. Bevidstheden er identisk med oplevelsen af de processer, hvormed hjernen afstemmer netværk med hinanden, og vore »erfaringer har præget os og formet vores oplevelse af verden ved fysisk at forme vores hjerne«. Hvordan vi oplever verden, bestemmes ikke af, hvordan vi sanser den ydre verden. Snarere er det således, at hjernen lærer os at opfatte verden. Hjernen er ikke en passiv modtager, men en aktiv skabende biologisk kraft i os, og »verden er noget, hjernen har opdigtet«. Hjernens primære funktion er at skabe en brugbar forestilling om den verden, vi lever i, samt fortløbende at tilpasse os omgivelserne. Hjernen er en meningsmaskine, der forsøger at håndtere og reducere de kaotiske informationer, vi udsættes for fra verden omkring os. Bevidsthedsoplevelsen er et produkt af hjernens indre og umærkelige skabelse, og det er menneskets evolutionshistoriske fortrin, at hjernen er plastisk og foranderlig, så vi til stadighed bliver afstemt med den verden, vi fødes og færdes i.

En hyldest til hjernens kraft

Med disse ord kan grundtankerne i Thomas Thaulov Raabs imponerende værk Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed på 463 sider kondenseres, uden at nærværende avis lider unødig overlast.

Thaulov Raab besidder et gedigent talent for videnskabsformidling, og kyndigt bliver læseren ført igennem hjerneforskningens og neurovidenskabens snørklede historie, introduceret til hjernens svimlende biologi og inviteret til at filosofere over, hvordan hjernen og bevidstheden er blevet opfattet inden for en lang række forskellige videnskaber og af en perlerække af eksperimentelle praktikere og tænksomme ånder. Dertil kommer, at forfatteren, der oprindeligt har læst litteraturvidenskab på KU, og som i adskillige år har arbejdet tæt sammen med Peter Lund Madsen, der forsvarede en doktorafhandling om hjernens energiforbrug i 1993, skriver et forbilledligt dansk, og at bogen er klart disponeret, spækket med faktabokse og illustrationer og sat smittende op på lækkert tykt papir. Tegningerne er kreeret af Andreas Erstling, Pinligt Selskab.

Skulle sam- og fremtidens unge danske lægestuderende falde over denne udgivelse fra deres eget forlag (FADL), vil de blive bevæbnet med en god portion ammunition til at bekrige og bekæmpe tre overfladiske påstande af typen: Mennesket er en sæk neuroner; hjernen er ren biokemi og ændrer sig ikke synderligt, efter vi er blevet født; mennesket er en simpel biologisk maskine, der sikrer, at den genetiske information (DNA) videreføres til kommende generationer.

Thaulov Raab viser, at menneskelivet er verdensåbent, og at tandemparret hjerne og bevidsthedsliv er en uhyre dynamisk størrelse. Men selv om de er en integreret del af mennesket, er de ikke lige stærke. Billedsprogligt udtrykt er hjernen en selvskabende programmør, og bevidstheden er et diskussionsforum og en kontrollør. Summa summarum: Bevidstheden spiller ikke førsteviolin, det gør hjernen; thi uden hjerne ingen bevidsthed. Thaulov Raabs værk læser jeg som én lang hyldest til hjernens kraft. I hans verdensbillede er hjernen dét uomgængelige centralperspektiv. Hjernen udgør både det konstituerende og det konstruerende fikspunkt for det at være menneske.

At indtænke kroppen og sproget

I 1945 skrev den franske filosof Maurice Merleau-Ponty i Phénomenologie de la perception, at kroppen er vor forankring i verden, og at der er viden i både hænder, ben og køn. Kroppen er vor generelle måde at have en verden på, og at det er med min krop, jeg forstår den anden. Kroppen er et knudepunkt af levende betydninger. Disse skelsættende formuleringer har inspireret kropsfænomenologiske forskere og filosoffer til at se nærmere på relationerne mellem krop, bevidsthed og verden.

Men desværre går Thaulov Raab ikke i dialog med Merleau-Ponty, hans moderne arvtagere eller med kognitive semantikere på den anden side af Atlanten, Georg Lakoff og Mark Johnson. Blot titlen på, men ikke mindst indholdet i sidstnævntes bog: The Body in the Mind. The Bodily Basis of Meaning, Imagination, and Reason (1990) giver ellers rig mulighed for at se nærmere på indsigten i og argumentet for, at kroppen også (befind)er (sig) i bevidstheden, hvorfor hjerneforskningen i langt mere omfattende grad bør søge at indtænke menneskets fuldtonede kropslige væren i verden i sit perspektiv. Forstår man derimod udelukkende bevidstheden som et produkt af hjernens indre kræfter og gedulgte suverænitet, så risikerer hjernen at blive hypostaseret som en ny form for metafysik. Den gøres til sin egen førsteårsag og ligner dermed Gud, godt nok i ny og profan forklædning.

Dertil kommer også, at det jo netop er med hele kroppen, vi forstår ikke blot os selv, men også det andet menneske. Vi er ikke udleveret til alene at være bevidsthedsdyr eller til at være udstyret med den knop og gevækst, der sidder på halsen, dvs. med hjernen i og for sig selv. Vi tænker så at sige med hele kroppen, som den danske fænomenolog og idéhistoriker Ole Fogh Kirkeby aldrig bliver træt af både at sige og skrive.

Det forekommer mig heller ikke korrekt at hævde, som Thaulov Raab proklamerer på side 99, at vi kan tvivle på alt, men ikke på, at vi oplever verden, hvorfor bevidsthedsoplevelse må være et udgangspunkt for al tænkning og for alt liv. Det giver f.eks. ikke mening at tvivle på, om andre mennesker har øjne og ører, og om grammatikkens og matematikkens regler var i omløb, før jeg blev født. Vi har med den østrigsk-engelske filosof Ludwig Wittgenstein vished for en masse forskellige ting, bl.a. at vi ikke har født os selv, været Karl Marx i et tidligere liv eller kan svømme til New York under vandet kun iført badebukser.

Thaulov Raabs sprogbegreb har ikke øje for, at social kommunikation, forståelse og fortolkning kalder på et individualitets-, hjerne- og bevidsthedsoverskridende perspektiv. Som mennesker er vi indlejret i en række sproglige bånd, der ikke lade sig forklare ved at rekurrere til hjernen og den individuelle bevidsthed. At Thaulov Raab opløser sprogets eksistens i sproglyde og gutturale muskelbevægelser, som det sker på side 258, forstår jeg simpelthen ikke, og det ikke kun, fordi han er litterat og med al tydelighed elsker litteratur, teori og tænkning.

I modsætning til at fokusere på alt det, der med forfatterens ord skulle komme indefra, dvs. den foranderlige hjernes skabelse af den forunderlige bevidsthed, vil jeg advokere for, at det er såvel en hjerneforskningsmæssig som en filosofisk udfordring at blotlægge de delikate og stridsomme sammenhænge mellem hjerne, krop, verden og sprog.

Hvad blev der af den plastiske hjerne?

Jeg betvivler ikke, at vi også lever i en konstruktion, som hjernen laver, endsige at det skulle være forkert, at hjernen hele tiden modellerer og repræsenterer vort verdenssyn, ofte endda under bevidsthedens tærskel. Men mon ikke det er mere forskningsfrugtbart at opfatte hjernen som et orkester uden centraldirigent, og at se på de processer, der præger hjernen og gør den plastisk.

Thaulov Raab er betaget af hjernen i et endogent og primært naturvidenskabeligt informeret perspektiv; men han formår ikke i denne ellers så læsværdige bog at demonstrere, hvordan hjernens plasticitet hænger intimt sammen med kropslige bevægelser, begivenheder i verdens gang og med det sociale liv, der synes at synkronisere os med hinanden på måder, der næppe kan kortlægges af hjerneforskningen uden gevaldige og nysgerrige sideblik til sociologien, antropologien, kultur- og sprogvidenskaberne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu