Læsetid 3 min.

I Bahrain er revolutionen ikke slut

Det Arabiske Forår i Bahrain blev en overset ’revolution’, der druknede i regionale og geopolitiske interesser. Ny antologi illustrerer Bahrains betydning og interessante kamp for øget politisk retfærdighed på fornem vis
16. januar 2016

På årets anden dag besluttede vores gode allierede i Saudi Arabien at henrette 47 personer. Blandt dem den prominente shiitiske retslærde, Sheikh Nimr al-Nimr. Sheikh Nimr blev arresteret i 2012, da det Arabiske Forår også havde ramt dele af Saudi Arabien. På det tidspunkt var der i det østlige Saudi Arabien daglige demonstrationer blandt landets shiitiske minoritet, som krævede øgede politiske rettigheder. Sheikh al-Nimr var blandt lederne. I 2014 blev han dømt til døden i en retssag, som Amnesty International har beskrevet som »politisk og klart urimelig«. Al-Nimrs henrettelse er direkte relateret til striden mellem Saudi Arabien og Iran om regionalt hegemoni. Gennem en årrække har denne strid udspillet sig som en proxykrig mellem de to regionale stormagter med uoverskuelige konsekvenser i Syrien, Yemen, Irak, og ikke mindst lilleputstaten Bahrain. Alle steder tegner der sig et billede af nærmest uoverkommelige sekteriske uoverensstemmelser mellem sunni- og shia-muslimer, selv om regionens problemer naturligvis stikker langt dybere end denne forsimplede stereotyp tilsiger.

Demonstrationer udspillede sig blandt andet i Iran, Irak og Bahrain i kølvandet på henrettelsen af Nimr. Netop Bahrain har historisk været skueplads for magtkampen imellem Saudi Arabien og Iran. Nu koger det igen på øen, og mere undertrykkelse og misinformation bliver i disse dage udbasuneret fra hovedstaden Manama, alt imens verden venter på konsekvenserne af den tilspidsede konflikt mellem de regionale stormagter.

De fordømtes stemmer

I efteråret 2015 udkom antologien Bahrain’s Uprising. Resistance and Repression in the Gulf. Værket er redigeret af Ala’a Shehabi og Marc Owen Jones, som begge er kompetente akademikere, men også aktivister i kampen mod det undertrykkende regime i Manama. De to redaktører er også hovedkræfterne bag bahrainwatch.org, der i tråd med revolutionen arbejder på at promovere demokrati og social retfærdighed. De øvrige bidragydere har mere eller mindre samme profil. Linsen er konsekvent zoomet ind på modstand og undertrykkelse. Der er mange stemmer i bogen. Øjenvidneberetninger, skønlitterære bidrag og analyser af politologisk og historisk karakter.

Det er især analyserne, der er blændende. Antologien begynder med en fornem indledning, der sætter den kritiske scene og kontekstualiserer og diskuterer oprøret i Bahrain i 2011. Herefter følger tre sektioner. I den første, »Voices from the condemned«, er især den sekulære demokratiforkæmper Ibrahim Sherifs bidrag af interesse. Redaktørerne har simpelthen valgt at genoptrykke hans forsvarstale i appelretten fra 2012. En stærk tale fra en herre, der efter fire år i fængsel blev løsladt i sommeren 2015. I anden del, »Configuring Dissent«, er det Bhatia og Shehabis bidrag, der stikker ud. Her analyseres evnen til at organisere modstanden mod undertrykkelse på Bahrain gennem en menneskerettighedsdiskurs, men forfatterne analyserer også, hvordan den Bahrainske opposition konsekvent har evnet at organisere sig igennem det 20. århundrede, og hvorledes denne organisation ingenlunde var forbundet med sekterisme, omend forfatterne også viser, hvorledes shia-islamisme fra 1980’erne har markeret sig stærkere.

Bogens sidste del, som går under titlen »Surpressing dissent in an acceptable manner«, er på et højt informativt og analytisk niveau. Zoe Holmens historiske gennemgang af relationerne mellem den tidligere kolonimagt Storbritannien og Khalifa-familien i Bahrain er glimrende, og beskæmmende. Det er et af de tydeligste eksempler på selektiv vestlig politik i regionen, hvor alle italesatte værdier tilsidesættes til fordel for magtpolitiske interesser.

Fortjener en opfølgning

Marc Owen Jones står for de sidste to kapitler, og især det, som omhandler regimets ret succesfulde forsøg på at chikanere oppositionens aktive tilstedeværelse i cyberspace, er interessant. Takket være ressourcer og tæt samarbejde med vestlige firmaer, der spreder virusser, og (vestlige) PR-firmaer, der for millioner af petrodollars leverer misinformation, har regimet også på denne front været i stand til at bevare en form for status quo, til trods for en ellers ganske effektiv opposition.

Det er absolut et af de bedste værker om Bahrain og Golfen i de senere år. Kræfterne bag Bahrain’s Uprising har planer om at udgive et bind 2, som blandt andet også skal omfatte kønspolitiske analyser, samt have fokus på migrantarbejder-problematikken. Lad os håbe, at det lykkes, da det netop udkomne værk fortjener en opfølgning – og undertrykkelsen i Bahrain en ende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu