Gensyn med Endlösung

David Cesaranis værk om Holocaust er faktamættet og nøgternt – og derfor desto mere bevægende
13. februar 2016

Jan Karski, en kurér fra den polske modstandsbevægelse, var blandt de første kilder, der over for Washington og London berettede om det sande omfang af nazisternes massemord på polske jøder. Han havde meget svært ved at vinde gehør. Som Felix Frankfurter, præsident Roosevelts juridiske rådgiver, udbrød: »Jeg tror ikke på Dem. Jeg ved, De ikke er en løgner, men jeg tror ikke på Dem!«

Samme reaktion melder sig på næsten hver en side ved læsning af David Cesaranis Final Solution. Hvor mange jøder blev dræbt og hvordan? Indebar Hitlers projekt virkelig en totaludryddelse af Europas jødiske folkeelement? Hvilke slags mennesker kunne rekrutteres til at forestå massedrab på det ene menneske efter det andet – kvinder, børn, gamle, unge – i den ene blodmættede dag efter den anden? Bogens ærinde er at inddrage den seneste generations forskningsindsigter, som ikke alle er blevet almen viden. Dens særlige indfaldsvinkel er at holde sig mest muligt til at redegøre for de nøgne kendsgerninger og at afstå fra at søge motivforklaringer.

Blandt de mest interessante nye pointer er påvisningen af, i hvor høj grad det nazistiske bureaukrati var splittet imellem to selvmodsigende positioner: ønsket om at udnytte og ønsket om at udrydde. Ghettoer blev tømt, fordi jøder skulle massakreres, men fyldt med andre jøder, der skulle sy uniformer. Helt frem til 1945 blev nye jøder rekrutteret til tvangsarbejde.

Cesarani korrigerer også den udbredte forestilling, at det nazistiske udryddelsesmaskineri skulle have været specielt innovativt eller teknologisk sindrigt. Det var tværtimod uhyre besværligt at bygge og drive lejre, og drabsmaskineriet var langt fra så effektivt optimeret, som det ofte antages. Togtransporterne viser sig også at have været elendigt koordineret.

Cesarani, der døde i oktober sidste år efter at have færdiggjort manuskriptet, går endvidere i rette med Hannah Arendts tese om ’ondskabens banalitet’. Rigtig mange mennesker deltog i myrderierne, og rigtig mange af dem var så langtfra banale funktionærer. Ej heller var de altid ’onde’: Cesarani går langt for at rehabiliteret de jødiske ’kollaboratører’, som Arendt dømte næsten lige så hårdt som gerningsmændene.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

David Cesaranis

Final solution. 1.056 sider. 30 pund.

Macmillan

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu