Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Hvis du mener, religionskritik er racisme

To dage, før den franske tegner og chefredaktør for satirebladet Charlie Hebdo Charb blev skudt ned sammen med syv af sine kolleger, havde han færdiggjort et manifest. Dette er manifestets dedikation og et uddrag af første kapitel
Moderne Tider
6. februar 2016

Hvis du mener, at kritik af religionerne er udtryk for racisme,

Hvis du mener, at »islam« er navnet på et folk,

Hvis du mener, at man kan grine ad alt undtagen det, der er helligt for dig,

Hvis du mener, at det åbner paradis’ porte for dig at få gudsbespottere dømt,

Hvis du mener, at humor er uforenelig med islam,

Hvis du mener, at en tegning er farligere end en amerikansk drone,

Hvis du mener, at muslimer er ude af stand til at læse mellem linjerne,

Hvis du mener, at de venstreorienterede ateister går fascisternes og fremmedhadernes ærinde,

Hvis du mener, at et menneske, hvis forældre begge er muslimer, ikke kan være andet end muslim,

Hvis du mener at vide, hvor mange muslimer der er i Frankrig,

Hvis du mener, det er afgørende at inddele et lands borgere efter deres religion,

Hvis du mener, at den bedste måde at forsvare islam på, er at popularisere begrebet islamofobi,

Hvis du mener, at den bedste måde at forsvare muslimerne på, er at forsvare islam,

Hvis du mener, det står skrevet i Koranen, at det er forbudt at tegne profeten Muhammed,

Hvis du mener, at en karikaturtegning af en jihadist i en latterlig stilling er en krænkelse af islam,

Hvis du mener, at fascisterne især angriber islam, når de går efter en araber,

Hvis du mener, at der til ethvert fællesskab burde være knyttet en antiracistisk forening,

Hvis du mener, at islamofobi er en pendant til antisemitisme,

Hvis du mener, at zionisterne, der styrer verden, har betalt en ghostwriter for at skrive denne bog,

Så ønsker jeg dig god fornøjelse, for så henvender dette skrift sig til dig.

Racismen overhalet af islamofobien

Nej, ordet ’islamofobi’ er virkelig ikke særlig velvalgt, hvis det skal dække det had, som visse skvadderhoveder nærer til muslimer. Og ikke alene er det ikke særlig velvalgt, det er også farligt.

Betragter man ordet fra en rent etymologisk vinkel, betyder det ’frygt for islam’. Men for opfinderne, tilhængerne og brugerne af ordet tjener det til at betegne had til muslimerne. Det er mærkeligt, at begrebet ’muslimofobi’ og det bredere begreb ’racisme’ ikke har fået forrang for ’islamofobi’, ikke? Fra et etymologisk synspunkt ville betydningen være bare en smule mindre vakkelvorn. Men hvorfor er ordet ’islam-ofobi’ så alligevel gået af med sejren?

Det kan skyldes uvidenhed, dovenskab, misforståelse, men det skyldes også, at mange af dem, der bekæmper islamofobien, i virkeligheden ikke gør det for at forsvare muslimerne som individer, men for at forsvare profeten Muhammeds religion.

Racisme har eksisteret i alle lande lige siden opfindelsen af syndebukken, og der vil højst sandsynligt altid findes racister. Og det nytter ikke noget som modtræk imod den at ransage samtlige borgeres hjerner på jagt efter den mindste gnist af racisme; derimod gælder det om at forhindre racisterne i at formulere deres kvalmende meninger og kræve deres ’ret’ til at være racister, til at udtrykke deres had.

I Frankrig har den tidligere præsident Sarkozy og hans debat om national identitet i høj grad været med til at banalisere racistiske udtalelser. Når landets øverste myndighed henvender sig til en flok idioter og skiderikker med budskabet: »Giv los, kammerater,« hvad tror du så, at idioterne og skiderikkerne gør? De begynder at sige offentligt, hvad de tidligere nøjedes med at bralre op om under desserten efter vel-alkoholiserede familiesammenkomster.

De racistiske meningstilkendegivelser, som det hidtil var lykkedes foreninger, politikere og intellektuelle at begrænse til afstanden mellem fremmedhaderens mund og hans køkkendør, slap nu ud på gaden og overskyllede medierne og forurenede de sociale medier yderligere.

Jo, vi er vidne til en eksplosion af racistiske ytringer, men selve ordet ’racisme’ er langsomt ved at glide i baggrunden. Simpelthen fordi det langsomt bliver erstattet af ordet ’islamofobi’.

Når en tilsløret kvinde bliver krænket og udsat for overgreb, fordi hun er sløret på muslimsk manér (voldsmanden, som det aldrig lykkes at pågribe, beskrives som regel som en skinhead), bakker anti-islamofoben offeret op i dets egenskab af repræsentant for islam.

Ikke fordi det drejer sig om en kvindelig medborger, der er blevet forulempet af en fascist på grund af sin tro. For hendes forsvarer er det alvorligste, at hun er blevet angrebet ikke i sin egenskab af en borger, der har ret til at gå klædt, som det passer hende, men i sin egenskab af muslimsk kvinde.

Det sande offer er islam. Gud sættes således meget højere end den troende, men når man krænker den troende, er det gud, man forsøgte at ramme. For den anti--islamofobiske forkæmper er dét det egentligt utålelige.

Og det er grunden til, at antiislamofoberne, som det skal handle om her, ikke har erklæret sig for -antimuslimofober. De betragter udelukkende de muslimer, de forsvarer, som guds instrumenter.

I så høj grad, at man kunne have indtryk af, at udlændinge eller borgere af udenlandsk oprindelse i dag udelukkende udsættes for angreb i Frankrig, fordi de er muslimer. Racismeofre af indisk eller asiatisk oprindelse, romaer, afrikanere og borgere fra antillerne m.v. vil snart gøre klogt i at finde sig en religion, hvis de vil forsvares.

Forkæmperne for multikulturalisme, der forsøger at tvinge begrebet ’islamofobi’ igennem over for de juridiske og politiske myndigheder, har kun ét mål, nemlig at få racismeofrene til at erklære sig for muslimer. At der findes racister, der tilmed er islamofober, ja, undskyld, men det er næsten uinteressant.

De er først og fremmest racister, og det er selvfølgelig udlændingen eller personen af udenlandsk oprindel- se, de sigter på via islam. Hvis man hos racisten kun ser islamofobien, undervurderer man den racistiske fare. Gårsdagens antiracist er i gang med at forvandle sig til en superspecialiseret kræmmer i en mindretalsversion af diskrimination.

Kæmper man mod racismen, kæmper man mod alle former for racisme. Kæmper man mod islamofobi, hvad kæmper man så imod? Mod det at kritisere en religion eller mod hadet til den pågældende religions tilhængere, fordi de er af udenlandsk oprindelse?

Mens vi diskuterer, om det er udtryk for racisme eller ej at kalde Koranen for en åndssvag bog, vrider racisterne sig af grin. Hvis Frankrigs muslimer i morgen omvendte sig til katolicismen eller afstod fra enhver form for religion, ville det ikke ændre noget ved racisternes budskab: Udlændinge eller franske statsborgere af udenlandsk oprindelse vil fortsat blive udråbt til ansvarlige for alle vores onder.

Stéphane Charbonnier (Charb)
Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde.
På dansk ved Jesper Tang
88 sider. 99,95 kr.
Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

"Hvis Frankrigs muslimer i morgen omvendte sig til katolicismen eller afstod fra enhver form for religion, ville det ikke ændre noget ved racisternes budskab: Udlændinge eller franske statsborgere af udenlandsk oprindelse vil fortsat blive udråbt til ansvarlige for alle vores onder."

Derfor er der også nogle af os, der toner rent flag, og kalder islamofoberne for racister. Men så kommer islamofoberne som regel på banen og belærer os om, at de skam ikke er racister, blot bekymrede religionskritikere.

Så Charbs argument er ikke fyldestgørende for danske forhold. Det er ikke de danske antiracister, der insisterer på, at der er tale om islamofobi, derimod er det racisterne, der "er i gang med at forvandle sig til en superspecialiseret kræmmer", som skrevet står.

Men begrebsforvirringen er efterhånden total: "Intern racisme omfatter ifølge [Naser Kader], at ekstreme islamistiske grupper chikanerer moderate muslimer, som ikke slavisk følger Koranens bud."

https://www.information.dk/telegram/2010/07/naser-khader-ser-racisme-dan...

Khader kalder altså det, Charb ville kalde for "islamofobi" for "racisme", selv om der er tale om en intern religionskritik mellem medlemmer af samme "race". Så hvad er hvad, er racisme genus og islamofobi specie, eller omvendt?

Lad os kalde en spade for en spade. Islamofober er racister.