Vestlige gidsler hos IS og bevægelsens forgængere i Irak blev holdt indespærret i et næsten totalt mørke, fik meget lidt at spise, blev udsat for gentagen og brutal tortur, simulerede henrettelser og psykologiske pinsler uden ende, før de blev halshugget foran et kamera på den mest sadistiske og chokerende måde.
Den førende IS-bøddel var længe en ung brite af kuwaitisk afstamning ved navn Mohammed Emwazi alias Jihadi John. Emwazi voksede op i London i en familie, der havde fået asyl i Storbritannien.
Som teenager holdt han af popmusik. Han drak alkohol og gik på diskoteker. Han var intelligent nok til at komme ind på Westminster University, hvor han fik en grad i datalogi.
Hvordan kunne denne ikke utypiske unge mand fra London udvikle sig til psykopatisk sadist og kvalmende morder?
Svigtet eller villedt?
Det spørgsmål søger journalist Robert Verkaik at besvare i Jihadi John: The Making of a terrorist. Verkaik mødte og talt med Emwazi i 2010, da han interviewede ham for The Independent om den chikane, Emwazi mente sig udsat for fra britiske efterretningstjenester, især MI5’s side.
Emwazi var i søgelyset på grund af de jihadistiske forbindelser, han plejede omgang med, men også fordi han var blevet afsløret i et forsøg på at slutte sig til al-Shabaab i Somalia. Derefter blev han holdt under observation. Dette fik ham angiveligt til at udvikle en patologisk forurettelse over for den britiske stat.
Verkaik synes splittet imellem, hvor meget han skal tro på Emwazis fortælling om den unge idealistiske mand, der blev radikaliseret af chikane. Eller om ikke utallige indicier taler for, at han allerede længe før dette var øvet løgner og fanatisk jihadist.
Trods en detaljeret udredning sidder man ved endt læsning tilbage med mysteriet: Vi ved stadig ikke, hvordan Emzawi kom til at abonnere på de anskuelser, der førte ham ind på et så destruktivt vildspor. Men vi ved, at disse anskuelser må bekæmpes, hvis vi vil undgå, at andre fremmedgjorte unge mennesker inspireres til at følge hans eksempel.
© The Observer og Information
versat af Niels Ivar Larsen
