Læsetid: 3 min.

Kunsten stiger i Bredgade

Jeg stak et par millioner i baglommen og begav mig ind i det fornemme, gamle auktionshus Bruun Rasmussen. Man skal nemlig være godt polstret, hvis man vil købe værker af Hammershøi
Jeg stak et par millioner i baglommen og begav mig ind i det fornemme, gamle auktionshus Bruun Rasmussen. Man skal nemlig være godt polstret, hvis man vil købe værker af Hammershøi

iBureauet/Rasmus Fly Filbert

26. marts 2016

Af Kristen Bjørnkjær · Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet

I Københavns statelige Bredgade kan man komme på udstilling bare ved at spadsere igennem den, så mange kunstgallerier og design- og antikvitetsbutikker med vinduer ud til gaden er der. Lidt overdrevet, bevares, men der er da en halv snes gallerier plus et designmuseum. På visse sene eftermiddage kan man bag tre høje buevinduer ane en høj mand på en talerstol elegant slå ud med armene. Går man ind, og det er man velkommen til, ser man, at det hverken er Brandes eller Lenin, der er genopstandne, og heller ikke en øvelse i korsang. En lille hammer i hans ene hånd røber, hvem vi har at gøre med: en auktionarius.

Jeg går ind i det tæt pakkede lokale.

Jeg har været der nogle gange før, men denne gang har jeg et par millioner i baglommen, klar til at byde på et maleri. Kunstkøb her er ikke for fattigrøve. For nogle mennesker er det en sport at gå til auktion, blot fordi man føler sig draget af stemningen. Jeg køber et katalog, snupper et glas gratis hvidvin og sætter mig ved siden af en snaksom kvinde, som halvt hviskende fortæller, at hun er der, fordi nogle af hendes bekendte har sat et maleri til salg, som de håber at få 70.000 kroner for, men man kan aldrig vide.

Fordi jeg har været der før, ved jeg, at auktionarius er husets ejer og senior, Jesper Bruun Rasmussen, som har arvet firmaet efter sin far.

Filmisk location

Filmkunstnere har altid haft et godt øje til auktioner, der som location med iboende drama rangerer lige under politistation, hospital og lufthavn. Mest berømt er scenen i Hitchcock- gyseren Menneskejagt, hvor Cary Grant på flugt fra gangstere, der vil myrde ham, i et auktionslokale kommer med nogle helt vilde bud for simpelthen at blive anholdt af politiet, hvilket vil redde hans liv. Det behøver jeg ikke, da jeg aldrig har gjort noget forkert.

Ikke helt så dramatisk går det til i Bredgade, men jeg kan da se, at et par rækker foran mig sidder skuespillerparret Lisbeth Lundquist og Søren Østergaard, men nej, nu rejser førstnævnte sig og går, mens sidstnævnte bliver siddende. Hvorfor går hun? Har de gang i et komplot? Eller samler han indtryk til en ny monolog? Man gad godt se Søren Østergaard snakke sort i en rolle som auktionarius evt. kombineret med hans glansnummer: Bager Jørgen og tarteletterne. Faktisk bliver det hele optaget af et webkamera.

En maestro

En lille håndfuld Hammershøi-malerier er sat til salg. Det sker ikke ofte, men når det sker, møder det stor bevågenhed fra samlere og museumsfolk både i Danmark og i andre lande. På en måde var det morsommere dengang, de selv skulle være til stede i salen, end i dag, hvor de typisk afgiver deres bud via telefon, men man fornemmer alligevel dramaet, når de byder hinanden op i en duel, hvor millioner af kroner skifter ejer i løbet af få minutter.

Lynhurtigt går det, når auktionarius snakker billederne op i værdi med små, lune kommentarer, som han økonomiserer med. Det skal ikke være det bare pjat.

Hvordan han fra sit podium kan nå at aflæse de hurtige bud, enkelte kommer stadig fra salen, er en gåde – som har han et panoramasyn. En sand maestro i arbejde. Intet overser han. Man skal passe på, man ikke kommer til at klø sig i nakken eller lave en anden ukontrolleret bevægelse, så man ikke pludselig hænger på regningen … tænker jeg og bemærker, at han aldrig bruger udtrykket ’ingen højere’. Første, anden, tredje, hammerslag. Videre til næste maleri, akvarel eller skulptur.

Okay, han har stået der hele sit liv. Dog ikke uafbrudt.

Sat af

Den Hammershøi, jeg er interesseret i, har et utypisk motiv, Landskab fra Kongevej ved Gentofte. Det beviser, at kunstneren nogle gange begav sig udendørs, selvom han mest er kendt for at male sine egne stuer i grå og sorte nuancer. Det er vurderet til en million, men ryger for 4,3 millioner, hvilket sætter mig helt og aldeles af, og jeg stikker mine to millioner tilbage i baglommen. Nå, det var jo også bare noget, jeg legede.

Min sidekvinde glæder sig over, at hendes bekendtes billede går for 90.000 kroner. Senere erfarer jeg, at Kongevejen er købt af Davids Samling og således forbliver i fædrelandet. Auktionen trækker ud, og jeg går hjem – tids nok til at følge resten live på auktionshusets hjemmeside.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu