Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Sandheden’ om Nordkoreas mystiske kidnapningsprojekt

13 japanske statsborgere blev i 1970’erne og 80’erne bortført til Nordkorea. Målet var at hævne japanske overgreb i Korea i 1800-tallet og at udklække et kuld superspioner. Ny bog om affæren afdækker en virkelighed, der overgår fantasien
Moderne Tider
12. marts 2016

Historien i bogen The Invitation-Only Zone – the True Story of North Korea’s Abduction Project kunne lige så godt være fiktion: 13 japanske statsborgere blev i 1970’erne og 80’erne kidnappet af nordkoreanske agenter, der tvang dem til at assimilere sig og leve som nordkoreanere.

Kidnapningerne foregik, ifølge bogen, som hævn for Japans annektering af den koreanske halvø i 1800-tallet – og formålet var, at de kidnappede japanere skulle få børn, der kunne uddannes som nordkoreanske spioner.

Efter årtier som nordkoreanere – med den dødsensfarlige hemmelighed, at de i virkeligheden er bortførte japanere – lykkes det den japanske regering at forhandle fem af dem hjem. De sidste ottes skæbner er stadig ukendte.

Forfatter Robert S. Boynton har interviewet flere af kidnapningsofrene og ud fra deres fortællinger konstrueret en næsten orwelliansk beskrivelse af deres liv i de forskellige ’kun for inviterede-zoner’, hvor Nordkorea indkvarterer udenlandske statsborgere, der mere eller mindre frivilligt opholder sig i landet.

Sandheden findes ikke

En af bogens hovedpersoner, Kauro Hasuike, fortæller blandt andet hvordan han i 1978 sammen med sin kæreste bliver bortført under en strandtur. De bliver adskilt og hver tildelt en tilsynsførende agent, der har til opgave at lære dem den selvopfundne nordkoreanske filosofi juchi, der ret beset blot opridser Nordkoreas forståelse af sig selv som det mest fantastiske land i verden.

Efter næsten to år med terpen i nordkoreansk, men uden svar på, hvad der blev af kæresten, bliver de pludselig genforenet og gift. Efter giftermålet er de klar til anden fase af planen – de får en bolig i ’zonen’ og to børn.

Det er en sælsom og spændende fortælling, der for så vidt kunne have båret hele bogen. 

Men det er desværre ikke bogens ærinde. Det er, som det fremgår af titlen, at fortælle »den sande historie« om Nordkoreas kidnapninger. Og her er der lidt slinger i strukturen.

For der findes ingen ’sandhed’, når det handler om Nordkorea. Der er ikke dokumentation nok til at fortælle udtømmende om et virkelig usammenhængende projekt, der er fostret i krinkelkrogene af den nordkoreanske regering, og der er ingen mulighed for at efterprøve de forskellige teo-rier, når der ikke kan inddrages enten nordkoreanske embedsmænd eller officielle dokumenter.

Når forfatteren stiller historien sådan op, så undgår han ikke spørgsmålene om, hvad den egentlige begrundelse for kidnapningerne var, og hvorfor det netop var Kauro Hasuike og de andre, der blev bortført.

Det kan kun den nordkoreanske regering svare på.

Personlige refleksioner

Til gengæld har bogen som stort lyspunkt de bortførtes egne beskrivelser – som forfatteren med fordel kunne have trukket op som hovedhistorie. Det er ikke mange, der kan beskrive hverdagen i Nordkorea, og de steder, hvor ofrene fortæller om deres egne følelser og reflektioner over deres situation, er de bedste passager i bogen.

Blandt andet beskriver Kauro, hvordan han foregiver sorg over Den Store Leder, Kim Il-Sungs, død i 1994, ved at kaste sig hulkende til jorden, mens han panisk forsøger at regne ud, hvordan han bedst undgår, at hans tilsynsførende opdager, at han ikke i virkeligheden er ked af det. Eller da han senere reflekterer over sin indoktrinering – efter 24 år i Nordkorea, er han så japaner? Eller nordkoreaner? Det er ikke muligt, med den an-spændte politiske situation de to lande imellem, at være begge dele.

Bogen dvæler ikke synderligt ved sine personers ellers ret unikke reflektioner. Men det er alligevel en anbefalelsesværdig bog. Den er fyldt med ny viden om et svært emne – og så er den nærmest evigt aktuel, fordi den nordkoreanske regering fortsat er dybt uforudsigelig og irrationel.

Omfanget er stadig ukendt

Kauro og fire andre vendte hjem til Japan i 2002, men stadig i dag kender ingen omfanget af kidnapningsprojektet: Flere familier, ikke kun japanske, men også fra andre dele af verden, har efterfølgende hævdet, at deres forsvundne kære er blevet kidnappet af regimet.

Så sent som i starten af denne måned dukkede en amerikansk studerende op på nordkoreansk fjernsyn, grædende og tryglende om nåde, efter at være blevet anholdt og tilbageholdt i Nordkorea for at have taget et propagandabanner med fra sit hotel. Det var det første livstegn fra ham i to måneder.

Kombineret med strømmen af kuldegysende nyheder fra Kim Jong-un og hans besynderlige styre efterlader bogen læseren med dette ubesvarlige spørgsmål: Hvor mange mennesker har egentlig fået stjålet deres liv og identitet af den nordkoreanske regering?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her