Læsetid: 5 min.

Splittelsens filosofi

Den såkaldte slovenske skole forsøger konstant at begribe bruddet. Filosoffen Mladen Dolars originale og skarpe sammentænkning af klassisk tysk filosofi og moderne fransk psykoanalyse kan nu læses på dansk
26. marts 2016

Når talen og pennen falder på filosoffen Slavoj Žižek, præsenteres han ofte som en del af ’den slovenske skole’, men det forklares sjældent, hvem denne skole egentlig består af – det er nogle gange, som om Žižek er den slovenske skole.

Med ordene »Til Alenka og Mladen – fordi partiet altid har ret« dedikerede Žižek for et par år siden sit 1000-siders magnus opus, Less Than Nothing, til skolens to andre centrale figurer: Alenka Zupančič, som blev præsenteret på dansk i 2012 med den fremragende bog Komedie. Kunsten at skille sig ind, og Mladen Dolar, som nu bliver præsenteret på dansk under den yderst retvisende og særdeles uinspirerende titel Køn filosofi psykoanalyse (hvis man ser på omslaget, vel at mærke. Ifølge kolofonen og titelbladet er titlen Køn, filosofi og psykoanalyse). Den trofaste Information-læser genkender måske navnet fra Moderne Tiders husfilosoffer, Center for Vild Analyse, der har udfoldet sig som den danske fraktion af den slovenske skole, og for hvem Dolar er en slags faderfigur.

Negativitet, brud, revner

Den slovenske trio er praktisk talt altid enige, og det er tydeligt, at Dolar bevæger sig inden for den samme analyse- og referenceramme som sine partikammerater: den klassiske tyske filosofi (især filosoffen G.W.F. Hegel) og diverse venstrefløjstænkere koblet med psykoanalysen, repræsenteret af urfaderen Freud og den franske psykoanalytiker Jacques Lacans umulige og meget franske begrebsverden – en teoretisk konstellation, der i de mange værker fra skolens hænder har vist sin analytiske slagkraft.

Køn filosofi psykoanalyse består af seks essays, hvoraf tre udkommer for første gang. De kredser alle om det, der kan siges at være den slovenske skoles raison d’être: Forsøget på at tænke alt det, der ikke passer ind, det, der går galt, er for meget og for lidt og altid rammer ved siden af, det modsætningsfyldte, splittelsen – eller som Hegel måske ville udtrykke det: Negativiteten i væren selv, den omstændighed at verden ikke er en harmonisk totalitet, men er fyldt med revner.

I essayet »Hegel og Freud« træder dette tema særligt frem. På overfladen er Hegel og Freud diametrale modsætninger, men ser man nærmere på det, var de begge optaget af at opsøge og begribe den føromtalte negativitet. Hos Freud viser det sig i undersøgelsen af det ubevidstes udtryksformer i eksempelvis fortalelser, forglemmelser, tvangshandlinger, drømme: Det ubevidste viser sig som tilsyneladende uforklarlige huller og forstyrrelser i talen og tænkningen, som insisterende, meningsløse symptomer. Psykoanalysen er med Dolars ord ikke »en jagt efter mening, den er ikke ude efter at grave skjulte betydninger frem, der er dybt begravede i det ubevidste; den er blotlæggelsen af en kløft, af et brud på meningen – navnet på dette brud er det ubevidste.« Og hos Hegel får vi på et mere grundlæggende, filosofisk niveau en insisteren på verdens iboende ufuldstændighed, eller som Dolar formulerer det:

»Hvis der er noget uoverskueligt og forbløffende ved Hegel, så bunder dette i hans storstilede bestræbelse på at jage sprækken, der ikke skal forstås som en fiasko, en defekt, men som et mulighedsskabende princip, at forstå det som det negatives skabende kraft.«

Tænkende tekster

Den slovenske skole er ikke en forskelsløs masse, og hvis man har en tilbøjelighed til at blive lidt træt og forpustet af Žižeks frenetiske og til tider ufokuserede stil, kan man med fordel konsultere Dolar, hvor man får den mere rolige og grundige filosofiske drøvtygning af begreberne. Dolars essays, der er flot oversat og forsynet med et grundigt noteapparat, er præget af en særlig filosofisk stil: Frem for at blive præsenteret for teser, der skal underbygges, eller kæder af argumenter, der sammenstykkes i en forkromet konklusion, får vi præsenteret tænkningen i praksis. Det er, som om teksten selv tænker, og det er fascinerende at følge tanke- og associationsrækkerne frem for blot at blive serveret det steriliserede resultat.

Ofte begynder Dolar med et tilsyneladende lidt besynderligt udgangspunkt: en drøm, et ordsprog, et uanseligt citat eller en anekdote. Disse eksempler fungerer som anstødsstenen, der sætter tænkningen i gang. I bogens første essay er det et vidunderligt citat fra Søren Kierkegaards Gjentagelsen, der indtager denne funktion:

»Et vittigt hoved har sagt, at man kunne inddele Menneskeheden i Officierer, Tjenestepiger og Skorstensfeiere. Denne bemærkning er ikke blot vittig, men tillige dybsindig, og der skal et stort speculativt Talent til, for at give bedre Inddeling. Naar en Inddeling ikke ideelt udtømmer sin Gjenstand, saa er den tilfældige i alle Maader at foretrække, fordi den sætter Phantasien i Bevægelse.«

Dolar læser officererne og tjenestepigerne som »den karikerede legemliggørelse af mænd og kvinder, her taget til det patriarkalsk groteske«, og stiller derfor spørgsmålet: Men hvad med skorstensfejerne? Igennem en udlægning af Lacans begreb om fallos læser Dolar skorstensfejerne som en indikator for selve kønsforskellen – eller snarere for det faktum, at opdelingen af alle mennesker i to køn aldrig helt lykkes: Skorstensfejerne repræsenterer den rest, der aldrig går op, den excessive tilføjelse, der undergraver den harmoniske opdeling i to. Skorstensfejerne »udstiller kontingensen af den serie, der begyndte med de eksemplariske legemliggørelser af Mænd og Kvinder, og skorstensfejerne underminerer samtidig validiteten af de forudsætninger, der betingede disses roller som officerer og tjenestepiger.«

Thales i brønden

Et andet eksempel på Dolars procedure findes i bogens sidste essay, der tager sit udgangspunkt i filosofiens urmyte: Thales fra Milet, den allerførste filosof, der cirka 600 år før vores tidsregning snublede og faldt i en brønd, fordi han var optaget af at observere stjernerne. En ung, kvindelig slave fra Thrakien kom ham til undsætning, mens hun spottende leede ad ham.

Den filosofiske tradition har genfortalt sig selv denne identitetsskabende anekdote lige siden – som regel med en arrogant nedladenhed over for den uforstående hob, her repræsenteret af den kvindelige slave, der håner filosoffen for ikke at se, hvad der er lige for næsen af ham. Dolar opregner og analyserer seks modsætninger i denne historie: manden/kvinden, aristokrat/slave, græker/indvandrer, uddannet/uuddannet, ånden/kroppen og begrebet/stemmen, og viser, hvordan anekdoten »omhandler sex, køn, race og klasse«. Han følger anekdoten op igennem filosofihistorien, fra Platon til den humorforladte Heidegger, og viser, hvordan slavens latter faktisk siger noget væsentligt om filosofien (og hermed er vi tilbage ved negativiteten):

»Spørgsmålene om klasse, køn og stemmen giver genlyd i latteren, og de bliver ved med at bore et hul, en række huller, ind i narrativet om fremskridtet for viden. Denne latter udgør en rift i universaliteten, en universalitetens rift, ikke som dens ydre grænse, men som noget, der konstituerer den, dens indre splittelse.«

Man bør ikke lade sig skræmme væk af det yderst utiltalende omslag på Køn filosofi psykoanalyse: Under det gemmer sig seks velskrevne og -tænkte essays. Og selv om man savner et forord, der kunne introducere til Dolar og sætte hans arbejde ind i dets teoretiske kontekst, er bogen en kærkommen introduktion af en tænker, der desværre ofte står i skyggen af Žižek, men som fortjener at stå som en af samtidens væsentlige tænkere i egen ret.

Mladen Dolar: Køn filosofi psykoanalyse. Oversat af Bjarke Skærlund Risager. 172 sider. 240 kr. Forlaget Philosophia

Mladen Dolar og hans kollega, sociologen Renata Salecl, kan opleves i København den 25. til 27. august, hvor de gæster Dansk Selskab for Teoretisk Psykoanalyses konference The Science of the Signifier på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu