Læsetid: 7 min.

Brune mænd i swingerklubben

Hvis der findes et kastesystem i Danmark, så er det i swingerklubben, man kan finde de urørlige; dem ingen vil have med at gøre, hverken menneskeligt eller seksuelt
Hvis der findes et kastesystem i Danmark, så er det i swingerklubben, man kan finde de urørlige; dem ingen vil have med at gøre, hverken menneskeligt eller seksuelt

Rasmus Fly Filbert

30. april 2016

Du skal ikke være nervøs,« siger han. Bartenderen på Club 18 i Istedgade 18. Jeg sidder i baren og drikker en sodavand, mens jeg kigger på en svulstig tatoveret kvinderøv. Det er nat, og jeg sidder i en kælder i en swingerklub og føler mig som det mest malplacerede menneske i lokalet.

Det emmer nærmest ud af mig, at jeg er på et voyeuristisk eventyr, og jeg er dårlig til at skjule min nysgerrighed og ængstelse.

Jeg tager en tår af min cola og kigger rundt. Jeg kan ikke beslutte mig for, om indretningen er genial eller grim. Jeg føler hensat til både 80’erne og 90’erne, men beslutter mig for acceptere klubbens æstetik.

»Hvad vil du have og drikke,« spørger en lidt ældre og lettere beruset herre mig.

»Jeg drikker sodavand og ellers tak.«

»Nå, nå. Kommer du tit her?«

»Nej. Aldrig. Hvad med dig?«

»Det er anden gang,« siger han og aer mig venligt på skulderen.

Døren går op, og ind træder fire politibetjente. En kvinde og tre mænd. Den ene kigger på mig. Jeg skammer mig. Hvad tror han mon ikke om mig. Hvad mon alle mændene, der står i lokalet ikke tror om mig. Det må da stråle ud af mig, at jeg ikke er swinger.

Jeg er bare en ganske almindelig kvinde, total heteronormativ, der lever i et monogamt parforhold, og som for en nat har besluttet sig for at udforske en swingerklub i mit nabolag. Jeg retter blikket mod den ældre herre igen.

»Hvad er der sket med din fod‚« spørger jeg.

»Lang historie ...,« svarer han.

Døren åbner igen. Denne gang træder nogle unge fyre ind. Unge efterkommere. 2.-, 3.-generationsindvandrere. Brune. De sætter sig ind i et lille sofahjørne, der ligger i forlængelse af baren. Jeg er forbløffet. Er de swingere?

»… og nu sidder jeg derhjemme. Jeg har arbejdet som hjemmehjælper de sidste 26 år.«

»Jeg skal have en smøg nu,« siger jeg til ham.

»Rygerummet er lige til venstre nede ad gangen.«

Jeg rejser mig. Dels for at opdage de 320 kvadratmeter, klubben fordeler sig på, men også for at finde ud af, hvem de unge Gs er. Jeg sniger mig langs væggene. Jeg kigger ind i et af klubbens rygelokaler. Der sidder to kvinder og et par mænd og småsludrer. Jeg går videre. Gangen er snæver. Og mørk.

En fyr klapper mig på røven. Hvis jeg ville, kunne jeg godt snakke ham ned med feministiske slagord, men det virker ikke, som om det er det rette sted eller tidspunkt, og lettere pikeret går jeg tilbage til barområdet og finder de unge fyre. Jeg sætter mig hen til dem. De kigger på mig. De virker både selvsikre og usikre. Og liderlige.

»Jeg er altså ikke ude på noget. Overhovedet. Jeg er her bare for at tjekke stedet ud,« får jeg sagt uden at blinke. »Hvad med jer, kommer I her ofte?«

»Ja,« siger en af dem. Han ligner ikke en, der er en dag over 20. Han ligner prototypen på en ægte G: kasket, hættetrøje, baggy-jeans, sneaks, træningstøj, og brun hudfarve.

»Har du ikke lyst til at vise mig rundt, jeg er ikke så bekendt med stedet?«

»Jo, selvfølgelig,« svarer han høfligt.

»Her er badet, rygerum, bollekabiner, bollekabiner, bollekabiner, lille biograf, darkroom og så videre,« forklarer han.

Der mennesker i alle rummene, og der er flest mænd. Mænd med indvandrerbaggrund. Og de kigger undersøgende på en. På mig. Jeg fornemmer en desperation fra dem. Og jeg bryder mig ikke om det. Eller: Det tænder mig på ingen måde. Det er ikke liderligt. Det er intimiderende.

Men samtidig, oplever jeg også en lavmælt tristesse i deres øjne. En sørgmodighed, der fortæller mig, at de er udstødte. Samfundets udstødte. Hvis der findes et kastesystem i Danmark, er disse mennesker de urørlige. Ingen vil dem. Hverken seksuelt eller menneskeligt.

Under normale omstændigheder ville jeg ikke ænse dem. Men her, i Club 18, blev jeg konfronteret med dem hele tiden. Jeg blev konfronteret med en virkelighed, en subkultur, jeg ikke vidste eksisterede.

Jeg burde jo vide bedre. Mig, der er vokset op i en kultur, hvor mænd og kvinder bliver forskelsbehandlet, men hvor sex også er det største tabu. Hvor libidoen for alt i verden skal undertrykkes. Hvor pigerne skal være jomfruer, indtil de bliver gift, og drengene, mændene, ja, hvad med dem? De er her, i Club 18.

Den unge G går hen mod en bollekabine og banker på. »Hallo, er du snart færdig,« råber han sagte.

»Hvem er derinde,« spørger jeg.

»Min ven, han er sammen med en eller anden dame. En rigtig dame. Vi er ikke sammen med de damer som har pikke. Det er beskidt.«

Da jeg var 15-16 år, sad jeg hjemme i mine forældres hjørnesofa sammen med mine brødre. Mor og far var ude at gå en aftentur. Vi så tv. Et uskyldigt dyreprogram om heste. I en scene ser man en hingst bedække en hoppe. Og jeg kan den dag i dag stadig huske, at hingstens penis var gigantisk. Vi børn sad fuldstændig opslugte.

Lige som hingsten var ved at trænge ind i hoppen kom mine forældre ind. Min far løb hen til tv’et og slukkede det. »Det er beskidt,«, sagde han højt, »det må I ikke se.« Det var hverken første eller sidste gang i mit liv, at jeg hørte udtrykket ’beskidt’.

Tilbage i Club 18 stiller jeg mig hen til bollekabinen i håb om at kunne høre, hvad der foregår bag den lukkede dør. Der er mærkeligt stille. Måske er de ved at være færdige. Måske står han og tørrer pikken efter med en af de mange køkkenruller, der står rundtomkring i klubben. Eller måske, måske sidder han bare over for et menneske, en kvinde, og får omsorg. Nærvær. Et kærligt blik.

Jeg bliver stående i nærheden af døren i et par minutter. Jeg er interesseret i at se, hvordan han ser ud, når han forlader kabinen. Er det en bodsgang? En afmålt glædesrus? Eller en sejr? Kom nu ud, og se mig øjnene.

Jeg prøver at finde et spejl i klubben, så jeg kan se mig selv i øjnene og nette mig. Selv om jeg ikke er ude på noget, vil jeg gerne fremstå attraktiv. Og jeg ser mig selv. Ikke værst. Men jeg ser også et ubehag. En skamfølelse. En skyldfølelse.

Jeg havde egentlig forventet, at jeg på mit første besøg på en swingerklub skulle svømme i et spermhav fra fede hvide mænd, der knaldede løs med tyndfede damer. Men virkeligheden er en anden. Jeg ser mænd med samme kulturelle baggrund som jeg selv. Og her står jeg og belurer dem. Lukrerer på dem. Og nu udleverer jeg dem: Brune mænd går i swingerklub.

Jeg har en hemmelighed. Den mand, der tog min mødom fra mig, den mand, jeg gav min mødom, ved ikke, at det var det, der skete. Han måtte ikke vide, at jeg var jomfru. Og liderlig. Han måtte ikke vide, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle dyrke sex. Han skulle tænke, at jeg var normal. At jeg var ligesom andre piger.

Og jeg kan huske, at vi ikke kyssede godt sammen, og at jeg bare lå med benene i vejret og rokkede med. Og så kom han. Det var det. Dagen efter købte jeg en fortrydelsespille. Nu var jeg en kvinde, tænkte jeg. Jeg var alt det, mine forældre ønskede jeg skulle være, men med en tyrkisk mand. I et ægteskab. Jeg var ikke ren længere. Jeg var beskidt. Jeg havde lige dyrket sex uden for ægteskabet, med en hvid mand, og jeg havde en seksualitet.

Jeg går min bodsgang hen til et af Club 18’s rygerum. Jeg sætter mig i en sofa ved siden af Suzy, der omtaler sig selv som tranny, og tænder en cigaret. Suzy er smuk og veltrænet. En sort mand er meget fokuseret på hendes overarme og beder hende fra tid til anden om at spænde sine muskler til stor morskab for de tilstedeværende.

»Jeg kan ikke lide de muslimske mænd,« hvisker Suzy til mig, »de er meget aggressive. Faktisk er der ingen af kvinderne hernede, der kan lide dem. De ved ikke, hvordan de skal opføre sig.«

Jeg kigger på hende, og på de mænd, der sidder over for os. En pakistansk mand prøver at fange min opmærksomhed.

»Taler du dansk,« spørger han mig om, og rækker ud efter min hånd, »kom med mig.«

»Nej, nej, jeg er ikke til det der,« får jeg sagt uden et smil på læben eller i øjnene. Han kigger modløst på mig.

Kære mand, jeg kan godt se din smerte. Din skam. Din liderlighed. Jeg kan godt forstå, at du ønsker dig nydelse. Den er dig velundt. Du er opdraget i en kultur, hvor sex – og kærlighed – kun eksisterer på andres præmisser. Og nu bor du i et land, i en by, hvor samfundet er seksualiseret, og hvor sex er en menneskeret, men du ved ikke, hvordan du skal bære dig ad med at få afløb for dine lyster.

Nu sidder du i en mørk kælder i Istedgade, i Club 18, og rækker ud efter endnu en afvisning. Men rundt om hjørnet samler du en sexsælger op.

Club 18. Istedgade 18, København V
Dgl. kl. 20-02. Fr., lø.: 20-06

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Niels Duus Nielsen
  • Tanni Kromann
  • Olaf Tehrani
Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Tanni Kromann og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter hansen

Det er meget tidstypisk at journalister ikke undersøger, dissekerer virkeligheden. Istedet er den bare et fartøj der formidler journalistens projekt og ego.

Maria Busch

Det er et eller andet, jeg ikke forstår. Er den patriarkalske kultur bare faldet ned fra himlen, eller er der nogen der har skabt den og oppebærer den? Hvis sidstnævnte er tilfældet, og med mindre vi som udgangspunkt mener, at kvinder godt kan lide at blive undertrykte, så må vi formode, at det er en mandeskabt kultur. Hvordan filan kan det være synd for nogen, der selv aktivt støtter op om denne kultur? Om noget er de nogle kæmpe hyklere. Hvis de i stedet kæmpede for kvinders frie seksualitet, så kunne det jo være, at de ikke behøvede at få sex på en swingerklub, hvis det bringer dem så stor smerte. I'm lost for words. Og hvad er det for noget vrøvl i underrubrikken — de er øjensynligt ikke uønskede sexuelt. Du skriver jo selv om de her drenge, at de kun knalder rigtige damer — ikke damer med pik, da det er beskidt. Din artikel hænger desværre ikke sammen. Den er fuld af postulater og følelsesporno. Det er en ommer.

Jakob Silberbrandt, Mona Blenstrup og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Til Maria Busch

Kvinderne i såkaldte "patriarkalske" kulturer støtter fuldt og helt op om det som foregår. Og du har fuldstændig ret, underrubrikken har ingen dækning.

Til artiklen

Det er egentlig sjov. Hvis noget er problematisk for "brune" kvinder, så er de undertrykt. Hvis noget er problematisk for "brune" mænd så er de åbenbart som beskrevet i artiklen ynkelige, fordi de ikke kan finde ud af det.

Der er ikke noget at sige til at indvandrerne har svært ved at afkode dansk "ligestilling".

Jacob Hansen, Lise Lotte Rahbek, Morten Jespersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
curt jensen

Maria Busch,
Hvis du virkelig søger efter svar på dine spørgsmål så behøver du bare udforske vores samfunds kulturhistorie, sådan ca. 50 år tilbage.

curt jensen

Men jeg er så vidt enig i at artiklen er noget plat. Et forsøg at score billige points uden at få skidt på hænderne eller mere private kropsdele, efter antagelsen at sex altid sælger. Og tilsyneladende passer det jo, ellers havde artiklen jo aldrig set dagens lys.

Karsten Aaen

Jeg ved ikke hvorfor det her er interessant - at der i en swingerklub i København er en overvægt af det som skribenten her kalder for brune mænd. Ude i det ganske danske land er der altså en hel del swingerklubber, bl.a. i området hvor jeg bor. Og her er der altså ikke kun brune mænd; der er en hel del almindelige kvinder også, der er håndværkere, der er direktører, der arbejdsmænd mm.

Jette Antonsen

Kære Ayse,
Spændende at læse om din oplevelse, men jeg er ikke helt enig med dig i den afsluttende tekst. Sex er ikke en menneskeret i Danmark eller i København. Sex er noget man har med et andet menneske, hvis dette menneske er indforstået med det, naturligvis. Sex er en gensidig "pagt" imellem to og en ultimativ tillidserklæring. Jeg aner grundlæggende ikke hvad disse drenges (Gs) årsag til, at gå på swingerklub er, men idéen om, at sex er en "ret", er en lidt langt ude påstand. I mine øjne. Selvfølgelig er det synd for dem, hvis de har svært ved, at aflæse nogle koder i det danske samfund, som kan skabe dem kontakt til piger eller kvinder - og endnu mere frygteligt er det, hvis de bliver mødt af fordomme, som gør det endnu sværere for dem. Men idéen om, at sex er noget man har "ret" til er simpelthen ikke korrekt.

mikael christansen

sex er noget man gør fordi begge ønsker det er ikke valg du selv kan træffe , din krop bestemmer du selv over brune mænd ligger lidt negativt , men der skrives også meget om udenlandske mænd ikke respekter et nej men der nu også dansker der ikke respektere et nej , så lidt hård med brune mænd det er mere en debat at respektere andres grænser der står jo , de kan være mere grove de brune mænd
jeg tror meget det er voldtægt debat at hvis ikke siger nej hårdt nok er det ikke nej og jo stærkere mand jo sværere er det modstå og så en gruppe mænd er jo endnu svære at sige hårdt nok nej de er jo flere end en.

Touhami Bennour

Jurister har deres made at sige det på men filosofer har en anden at sige det samme ting på. Hvad angår historisk udvikling følger jeg filosoffer. Mohammed har fra begyndelse sagt "hvordan kan I blive slave når I er født af deres mødre fri." Det er en filosofisk sætning, og det er det, der påvirker kulturen, lovgivning kan være forskelligt. Men ligestilling er der I dsen arabiske culture og forlænge siden.
Løsningen på problemet er forskellig

Touhami Bennour

At slå børn og konen har haft sin tid og det er slut nu. Jeg har selv fik tesk fra min far, men jeg har hørt at han gør det ikke mere. Han elsker sin børn og konen,og hvis det er bedre med ikke at slå så gør han heller ikke. Og det gør han ikke mere. Det var en tid. Prins Henrik slå også sine børn det sagde kronprins selv, men jeg tror, den tid er forbi også for ham.