Læsetid: 5 min.

Et universitet af daglejere og døgnfluer

Universitetet er blevet maltrakteret til ukendelighed. En væsentlig årsag til ødelæggelsen skal ifølge fransk historiker findes i de prekære ansættelsesformer, der har vundet terræn i takt med de universitetsreformer, der er blevet gennemført i store dele af verden siden 00’erne
23. april 2016

Hvis der er andet end saltstænger og Asti til ph.d.-receptionen, kan man være sikker på, at stipendiet har været erhvervsfinansieret.

Det er en velkendt historie, at universiteterne fattes penge, og at det går ud over mange og vigtigere ting end beværtningen ved ph.d.-forsvar. Senest har Københavns Universitet skabt skandale ved – foruden massefyringer – at lukke flere velrenommerede sprog- og kulturstudier, heriblandt Finsk og Tibetologi.

Men de voldsomme nedskæringer er ikke den eneste grund til, at vi i dag måske ikke længere retmæssigt kan bruge betegnelsen ’universitet’ om de højere læreanstalter.

Ifølge den franske historiker Christophe Granger betyder nye ansættelsesvilkår og øget konkurrence, at universiteterne er blevet overladt til deres succes som virksomheder, hvilket hindrer dem i at opfylde den funktion, de burde have: at uddanne folk, der bedst muligt kan opretholde et kritisk blik på verden og videreføre forskningstraditioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Anders Jensen
  • Steffen Gliese
  • Rasmus Knus
  • Jørn Erslev Andersen
Sup Aya Laya, Anders Jensen, Steffen Gliese, Rasmus Knus og Jørn Erslev Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Præcis beskrivelse af den neoliberale indflydelse på universiteterne - der er blevet 'de lange knives ' arbejdsplads - og styres af bestyrelsesmedlemmer som Asger Åmund & Co fra medico/pharma virksomheder