Læsetid: 3 min.

Et helteepos om den rigtige Rambo

Dokumentaristisk bog fortæller den utrolige historie om vietnamveteranen Roy Benavidez, der hullet som en si løb gennem kugleregn i fjendeland under Vietnam-krigen og reddede otte menneskers liv
11. juni 2016

Hvis der er en ting, historien om Vietnamkrigen ikke mangler, så er det fortællinger om amerikanske helte-soldater og kammeratskab i junglen. Der er film som Platoon, Deer Hunter, Dommedag Nu og Full Metal Jacket for nu blot at nævne de allermest åbenlyse.

Så forfatteren Eric Blehms bog, Legend med undertitlen The Incredible Story of Green Beret Sergeant Roy Benavidez’s Heroic Mission to Rescue a Special Forces Team Caught Behind Enemy Lines, der handler om netop det, skal skille sig væsentligt ud for at være læseværdig. Og det gør den.

Først og fremmest er det – som titlen antyder – en utrolig historie om en mand, der tilsyneladende på ren viljestyrke alene formår at få reddet otte af sine soldaterkammerater ud fra et tabt slag mod den nordvietnamesiske hær i krigens mest intense år, 1968.

Den stadige tavshed

Derudover er det er en velstruktureret bog, hvor forfatteren dygtigt omsætter det dokumentariske materiale til noget, der til forveksling ligner en spændingsroman. Bogen er bygget på samtaler med soldaterkammerater og familie, og interview, som Roy Benavidez gav, inden han døde i 1998. Eric Blehm bruger sit eget flydende sprog og sin egen forfatterværktøjskasse så godt, at for eksempel højdepunktet, selve den dramatiske mission, er som at læse Platoon som bog. Det er Sergent Elias, der i Willem Dafoes skikkelse, løber mod den lettende helikopter med nordvietnamesiske soldater i hælene og kuglerne piftende om ørerne.

At Benavidez, til forskel fra Sergent Elias, overlever krigen, ved læseren fra starten. Men det bruger forfatteren blot til at give bogen et ekstra lag: For på trods af sin åbenlyse kvalifikation får Roy Benavidez ikke efterfølgende den amerikanske hærs højeste hæder, Kongressens Æresmedalje, for sin heltegerning.

Ikke at han søger den selv – han er indbegrebet af integritet og alt for beskeden til sådan noget. Men den bliver af flere omgange søgt på hans vegne, og hver gang følger et afslag fra den anonyme militærkommitte, der afgør den slags sager. Der er ingen officiel forklaring, men det er åbenlyst hvorfor: Benavidez redningsmanøvre foregik i det neutrale Cambodja, hvor amerikanske soldater ikke havde noget at gøre.

Blehms bog bidrager uden større palaver til den politiske diskussion om USA’s aktiviteter i Cambodja under krigen, fordi materialet fra soldaterkammeraterne og Benavidez egne beskrivelser, er rigt på dokumentation for præcis, hvordan og hvor selvfølgeligt de amerikanske soldater udførte missioner på cambodjansk jord i 1968.

Roy Benavidez udstationering var blot et halvt års tid før, præsident Richard Nixon gav ordre til at tæppebombe Cambodjas sydøstlige hjørne i et forsøg på at eliminere den nordvietnamesiske tilstedeværelse der, og den beslutning er stadig i dag en af USA’s ømme tæer i forbindelse med Vietnam-krigen.

Fortællingen om den manglende medalje sætter bogen ind i en aktuel kontekst. og det gør den kun bedre. For selv om Vietnam i dag er et relativt åbent, moderne land, så har krigen en enorm indflydelse på landets politiske dispositioner, især i forhold til USA. Den våbenembargo, som Vietnam har været underlagt siden krigen, er for eksempel netop ved at blive ophævet nu, og da præsident Barack Obama for nogle uger siden gæstede landet, var det som den kun tredje præsident på 40 år.

Heltedåd

Forfatteren har dog valgt at lade den politiske diskussion, som han let kunne have rejst med sit materiale, ligge og simre under overfladen for i stedet at fokusere på historien om Roy Benavidez.

Her kan man argumentere for, at selv om det er problematisk, at den amerikanske hær viger tilbage fra at give velfortjent hæder, så er det endnu mere problematisk, hvis det bliver en legitim selvfølgelighed, at amerikansk militær opererede i Cambodja under Vietnamkrigen.

Her overser bogen at nævne, hvor stor skade krigen, og i særdeleshed Nixons kontroversielle »Operation Menu«, som tæppebombningen af landet officielt hed, påførte Cambodja. I Eric Blehms bog er nordvietnameserne ubetinget onde, amerikanerne gode, og Cambodja er fuld af Charlie.

På den måde bidrager bogen, selvom den er dokumentaristisk, mere til traditionen for glorværdige historier om heltedåd og soldaterkammeratskab end til historien om Vietnamkrigen.

Den har imidlertid heller ikke lagt op til andet, og den gør det mesterligt. Så det er anbefalelsesværdigt at lægge de kritiske briller fra sig et øjeblik – og bare nyde en rigtig god historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu