Læsetid: 2 min.

Nøgent diplomati

Der er håb for Storbritannien i verden i dette optimistiske communiqué fra en eksambassadør
25. juni 2016

I 1931 beklagede en fransk diplomat sig over, at »pressens aktiviteter og uvidenheden i en offentlighed, der insisterer på at få alt fortalt, ikke skaber en gunstig atmosfære for at forfølge politiske planer«.

Den ide – at offentligheden ikke bør fortælles sandheden – strider mod vores forståelse af åben, demokratisk regeringsførelse, og alligevel har stadig flere en fornemmelse af at blive ført bag lyset af politikerne. Det anerkender Tom Fletcher, når han taler om »dalende tillid til den politiske klasse«.

Fletcher var ambassadør i Libanon fra 2011 til sidste sommer. Nu har han skrevet en bog om, hvordan den digitale tidsalder vil ændre diplomatiet og også magten.

I første del af Naked Diplomacy giver han et overblik over diplomatiet fra det tidlige kinesiske frem til den epokegørende Wienerkongres, hvor det 19. århundredes stormagter inddelte verden i indflydelsessfærer.

Den gode diplomats væsentligste kvaliteter var takt, nysgerrighed, mod og evnen til at komme overens med alle. Ærlighed var ikke på listen.

Anden del åbner med kapitlet »Diplomacy«, og ser på de transformerende effekter og muligheder, som teknologi har på diplomati og regeringsførelse. Han skriver om hård og blød magt, om effektiviteten af nuklear afskrækkelse og om, hvordan James Bond tjener Storbritanniens nationale interesser.

Fletchers beskriver fremtidens britiske ambassadør som en forkæmper for menneskerettigheder og civilsamfundet, som en der sørger for britiske borgeres sikkerhed og fremmer britisk erhvervsliv. Den ideelle ambassadør vil være »lobbyist, leder, kommunikatør, pioner, iværksætter, aktivist, forkæmper, fortaler«, og vigtigst af alt ikke en karrierediplomat.

Til sidst går Fletcher fra at tale om ’vi, diplomater’ til ’vi, borgere’. I stedet for at argumentere for en gentænkt udenrigstjeneste bliver Naked Diplomacy en opfordring til os alle til at genoverveje vores plads i samfundet og i verden.

Det er en opfordring om at være modig, kreativ, involveret og koblet på. Diplomati, insisterer han, er for vigtigt til at blive overladt til diplomater, og han opfordrer os »borger-diplomater« til at engagere os, til at udøve magt.

© The Guardian og Information

Oversat af Emil Rottbøll

Tom Fletcher: 'Naked Diplomacy'
212 sider. 19 pund
William Collins

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu