Læsetid: 3 min.

Er ’hele verdens fabrik’ ved at eksplodere?

Staten og kapitalen bliver i disse år udsat for et massivt pres fra kinesiske arbejdere, der strejker, saboterer, blokerer og besætter mere og mere. Det nye tidsskrift Chuang analyserer den kinesiske kapitalismes baggrund og dokumenterer nutidens protester
27. august 2016

I de seneste år der er opstået et mylder af europæiske og amerikanske grupper og tidsskrifter, der forsøger at gentænke og genoplive kommunismen som en politisk horisont for nutidens kamp mod kapitalismen.

Med udgangspunkt i grundige og originale analyser tager grupper og tidsskrifter som Endnotes, SIC, Blaumachen og Théorie Communiste et opgør med det 20. århundredes venstrefløj: ud med arbejderbevægelsen, partiet, glorificeringen af den mandlige industriarbejder og visheden om være på historiens side.

I stedet for at fortabe sig i længslen efter røde faner og arbejdersange eller i ligegyldige diskussioner om, hvem der forrådte hvem i den russiske revolution, udvikles der en analytisk distance til venstrefløjens egen historie.

Sidstnævnte undersøges grundigt, men kun for at demonstrere den elementære pointe: Vi lever i en ny tid, i en anderledes og ’restruktureret’ kapitalisme, og kampen mod denne deindustrialiserede og gældsdrevne krisekapitalisme er anderledes end kampen mod fortidens fordistiske industrikapitalisme.

Kommunismen skal derfor gentænkes som kommunisering, dvs. en proces hvori fællesskaber direkte vrister omverdenen fri af kapitalens og statens kløer og skaber et samfund, der er til for alle.

I denne optik har kommunisme ligeså lidt at gøre med despotiske statsapparater som med kapitalens voldelige profitlogik.

Begravelsesritualer

Nu er turen så kommet til Kina, der med tidsskriftet Chuang bliver kørt igennem kommuniseringens analysemaskine.

Første nummer er en lækker lille lyserød hjemmetryks-agtig bog med meget små bogstaver og helt uden forfatternavne og forlag. Navnet referer til billedet af en hest, der bryder gennem en port og betyder bl.a. ’at bryde fri’, ’angribe’ og ’blokere’.

»For at forstå det levende må man først vende sig mod det tabte. Selv om vi tager den nuværende situation som vores udgangspunkt, foretager vi også begravelsesritualer for de døde generationer, der har befolket den kommunistiske horisonts kollaps i Østasien.«

Således indledes den 140-sider lange artikel Sorghum and Steel (’Durra og stål’), der udgør kernen i tidsskriftet og fortæller Kinas økonomiske historie fra starten af det 20. århundrede til 1970’erne.

Artiklen fortsættes i de næste to numre af Chuang, så der er i praksis tale om et selvstændigt værk om det moderne Kinas historie. Og det er stærke sager.

Med et væld af referencer til nyere forskning og en systematisk og kritisk omgang med data leverer artiklen et velskrevet overblik over den socialistiske æra og optegner den historiske baggrund for nutidens sociale konflikter.

Det er en solid omgang materialistisk historieskrivning; fremfor historien om de store mænd og deres personligheder, tanker og viljer (f.eks. nævnes Mao stort set ikke) får vi historien om produktions- og ejendomsforhold på landet, om bøndernes forhold i de forskellige dele af Kina, 1950’ernes industrialisering og de klassedynamikker, den skabte.

Revolutionære optøjer

En anden artikel analyserer de seneste års protester på landet, og i et efterfølgende interview fortæller Zhuang Liehon, der var en af lederne i det såkaldte Wukan-oprør i 2011, om hvordan han sammen med 13.000 andre indbyggere gjorde oprør mod en korrupt alliance af lokale myndigheder og kapitalister, der eksproprierede bønderne og solgte deres jord til latterligt lave priser.

Den fremragende artikel »Ingen vej frem, ingen vej tilbage. Kina i optøjernes æra« analyserer de seneste års urbane protester, der primært tager form af eskalerende optøjer.

Ifølge Chuang er mulighederne for dannelsen af en arbejderbevægelse à la Europa i det 19. og 20. århundrede ikke tilstede i Kina, og vi skal derfor ikke forvente at se en genopførelse af den form for klassekamp, der prægede industrialiseringen i vesten.

Det er imidlertid »ikke en svaghed, men faktisk en åbning. Når det bliver for dyrt at opretholde og bekræfte arbejdernes liv som arbejdere, signaleres det, at den gensidigt styrkende cyklus mellem arbejde og kapital er begyndt at rådne, og muligheden for at bryde denne cyklus helt kommer til syne«.

Nutidens krisekapitalisme rummer ikke muligheden for klassekompromis og presser derfor ifølge Chuang de kinesiske arbejderprotester ind i radikale former. Og med den essentielle rolle, Kina spiller i kapitalens globale netværk, er der god grund til at holde øje med de sprækker, der åbner sig i ’hele verdens fabrik’.

»Nogle fakta er skrevet på begivenhedernes overflade. Fra Guangzhou til Kairo er det tydeligt,. at noget er ved at vågne.«

Chuang #1: Dead Generations
242 sider. 10 dollar
Juli 2016
Køb på akpress.org eller læs på chuangcn.org

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Bill Atkins
Mikael Velschow-Rasmussen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu