Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Globaliseringen blev opfundet i Rom

Mary Beards ’SPQR’ er et sandt overflødighedshorn af viden og refleksioner om, hvordan Romerriget opstod, udviklede sig og stadig præger verden. Bogen er derved i sig selv et argument for bevarelse af de klassiske fag på universiteterne
Moderne Tider
3. september 2016

De færreste kan prale af et overblik over Romerrigets historie. De flestes forestillinger om det romerske imperiums storhed og fald består af brudstykker formidlet gennem litteratur og film.

Men hvis man vil forsøge at sætte den spredte viden i system, er Mary Beards SPQR et nyttigt og fornøjeligt redskab. Beard, som er professor i klassiske sprog ved universitetet i Cambridge, gennemgår rigets første årtusinde – fra Roms mytiske grundlæggelse i 753 f.v.t. til kejserdømmets begyndende opløsning – for at besvare spørgsmålene:

»Hvordan og hvorfor blev en almindelig lille landsby i det centrale Italien så meget større end alle andre byer omkring Middelhavet i oldtiden? Hvad var – om noget – så særligt ved romerne?«

Bogen begynder ved det sidste århundrede f.v.t. Den overlevende litteratur fra denne periode er så righoldig, at det er muligt rekonstruere det sociale og politiske i liv i Romerriget, som på det tidspunkt befandt sig i overgangsfasen mellem republik og kejserdømme, mere detaljeret end nogen anden civilisations.

Samtidig spekulerede forfattere som Cicero over Roms oprindelse gennem myter som f.eks. den om Romulus, der dræbte sin tvillingebror Remus for at grundlægge byen:

»Romerne havde ikke, som de antog, blot overtaget deres grundlæggeres prioriteter og bekymringer. Tværtimod: Gennem århundreders genfortælling og omskrivning af historien havde de selv skabt og omformet Romulus til et kraftfuldt symbol på deres præferencer, debatter, ideologier og bekymringer,« skriver Beard, »Rom projicerede med en tilsyneladende uendelig række af borgerkrige sin besættelse tilbage på sin grundlægger.«

Nye borgere

Beards læsning af Roms historie er også formet af vor tids store spørgsmål. Hendes hovedfokus ligger i spændingsfeltet mellem republikken og kejsertiden, efter at de største civilisatoriske fremskridt var blevet gjort 500-300 f.v.t.:

»Romerne definerede ikke blot de grundlæggende principper for politik og friheder i en republik, men begyndte også at udvikle de strukturer, formodninger og ’den måde at gøre tingene på’, som lå til grund for imperiets senere ekspansion. Det medførte en revolutionerende formulering af, hvad det var at være romer, som definerede deres ideer om medborgerskab i århundreder, hvilket adskiller Rom fra enhver anden bystat i oldtiden og ligger til grund for mange moderne opfattelser af borgerens rettigheder og pligter,« skriver Beard.

Romer var altså noget, man kunne vælge at blive. Det bærende princip var inklusion: Frigivne slaver, lejesoldater, handelspartnere og allierede blev gjort til romerske borgere.

Det er ifølge Beard hovedforklaringen på, at Rom kunne udvikle sig til historiens første storby og centrum for et imperium, der strakte sig fra Syrien til Skotland.

Republikken degenererede dog efterhånden som følge af klassekamp, borgerkrig og politiske mord, hvilket banede vejen for Augustus’ kejserdømme i 30 f.v.t., der blev modellen for de næste 200 års stabile, men også stagnerende styre.

Hvis vi kun betragter republikken i bagklogskabens lys, overser vi en række vigtige sociale kampe og fremskridt, mener Beard. Efter indførelsen af et enmandsstyre blev magtovertagelse så det største politiske problem. For Beard repræsenterer kejserdømmet derfor »historiens afslutning«.

Populismens farer

Titlen, SPQR, er ikke blot en henvisning til den forkortelse, der stadig ses overalt i Rom: Senatus Populus Que Romanus – det romerske senat og folk.

Den henviser også til de stadig aktuelle dilemmaer, som det parlamentariske demokrati under den romerske republik bar præg af: Har folket altid ret? Har eliten ret til at hæve sig over demokratiet for at beskytte republikken? Er nogen mere romere end andre?

SPQR rummer uendeligt meget mere, end det her er muligt at referere. Beard binder på forbilledlig vis et væld af detaljer og enkeltpersoner sammen med de store udviklingslinjer, hun refererer den seneste arkæologiske og filologiske forskning og fastslår autoritativt, hvad vi faktisk ved om romerne, og hvad vi modsat mener at vide om dem.

Dette overflødighedshorn – der nu fås som billig paperback med illustrationer, tidstavler og hele molevitten – er i sig selv det bedste argument mod nedlæggelse af de klassiske fag på universiteterne.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Ingemann Sørensen

Savner oplysninger om der er et indeks i bogen?