Læsetid: 3 min.

Kvinder rammes hårdest, når freden bryder sammen

I en række essays beskriver forskellige forfattere tre af verdens afsides konflikter med fokus på kvinders vilkår under de ekstreme forhold, de lever under. Men fortællingerne er i sig selv så voldsomme, at fokusset på kvinderne ufrivilligt bliver en smule forceret
17. september 2016

Det er ubehagelige historier, som bliver oprullet i de ni essays, der tilsammen udgør bogen Garrisoned Minds – Women and armed conflict in South Asia – Fængslede sind: Kvinder og væbnet konflikt i Sydasien.

Der er danseren Shabana, der en kold vinternat i januar 2009 bliver hentet i sit hjem af Taleban, slæbt med ned til landsbyens torveplads og dræbt.

Der er historien om kvinden, der ikke kan tage sin syge baby med til læge, fordi ingen mænd er hjemme, og hun må som kvinde ikke gå ud alene. Babyen overlever ikke.

Og der er Zareefa, lykkelig i sit arrangerede ægteskab med sin fantastiske mand, indtil den dag to soldater banker på og beder om at snakke med ham. Hun finder ham senere på en mark med halsen skåret over.

Ideen med bogen er at gøre opmærksom på, at krig og konflikt ofte rammer kvinder uproportionelt hårdt.

De ni essays er virkelige historier samlet af lokale journalister i Pakistan, Nepal, Kashmir og Nordøstindien, og de kommer dybt ind i områder, som ikke bliver dækket så ofte.

På den måde er bogen enestående, fordi den giver et indblik i livet i for eksempel Swat Valley og Balochistan i Pakistan, i Kashmir og i Bara-distriktet i Nepal, lige på grænsen til Indien. Det er stemmer, der kun sjældent kommer til orde, og det er både vigtigt og meget interessant, hvad de har at sige.

Snubler i stoffet

Kvinderne i de forskellige essays er soldater, husmødre, døtre, arbejdskvinder og offentligt ansatte, og de giver samlet en blandet og nuanceret tilgang til de tre konflikter, forfatterne har sat sig for at afdække.

Ingen af skribenterne tager politisk stilling, og det giver læseren frihed til at selv at danne sin egen mening. Det styrker bogens samlede troværdighed og gør nogle ellers temmelig indviklede emner ukomplicerede at give sig i kast med.

Men forfatterne snubler alligevel i deres levering af stoffet. De personlige fortællinger i bogen er så hjerteskærende, at man som læser glemmer at tænke over, at de alle er fortalt af kvinder, og det lykkes ikke at flette det der med konflikten og kvinderne særlig elegant ind – snarere tværtimod: I flere tilfælde tilføjer skribenterne det selv, ofte i form af en lidt malplaceret statistik over, hvor mange kvindelige soldater der er i det nepalesiske maoistpartis væbnede fraktion, eller hvor stor en procentdel af de dræbte kunstnere i Swat Valley i Pakistan, der var kvinder.

Det er utivlsomt rigtigt, ligesom den overordnede hovedpointe omkring kvinders kår formentlig også er det. Men det er for en læser uden forudgående kendskab til de konfliktramte områder ikke til at kapere oven i alt det andet, bogen også fortæller.

Mangel på redigering

Og i det hele taget er der et problem med kompositionen. For de ni – i øvrigt velskrevne og velresearchede essays – udgør kun omkring halvdelen af bogen.

Indledningen er meget lang og har et lixtal så højt, at det kræver en ordbog – og ideelt også en fagbog – ved siden af for at følge med.

Derudover er bogen delt op i kapitler, der omhandler de respektive konflikter, og hvert kapitel indledes af endnu en lang analyse, der af uforklarlige årsager mestendels består af pointer fra essayene selv samt adskillige uddrag.

Når man som læser når frem til selve essayene, føles det som et deja-vu at læse det samme endnu en gang, omend det denne gang er væsentligt mere levende beskrevet.

Det virker heller ikke, som om det er faldet bogens redaktør ind at udstikke retningslinjer til de forskellige skribenter eller fortælle, hvad de andre bidrag indeholder, og det betyder, at alle essays er bygget ret ens op. Det kommer til at virke lidt klodset.

Det er ikke skribenternes skyld, men det havde klædt bogen med et større redaktøroverblik.

Den er alligevel anbefalelsesværdig. Det er spændende at møde de mange forskellige mennesker, som skribenterne har fået adgang til, og så er det en særlig fornøjelse, at bogen er så nuanceret, som det er tilfældet.

For eksempel introducerer journalisten Shazia Yousuf i sit essay om enken, der fandt sin elskede husbond med halsen skåret over på en mark, en bådmand, der stadig arbejder i området, hvor drabet skete.

Og han synes ikke, at husbonden var særlig fantastisk. Faktisk var han lejemorder, og bådmandens mor var et af hans ofre.

Laxmi Murthy og Mitu Varma: ’Garrisoned Minds – Women and Armed Conflict in South Asia’
302 side. 449 rupee
Speaking Tiger Books

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu