Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Filosofiens kamp mod volden

Med en lille introducerende bog, der konfronterer filosofi med vold, får man som sidegevinst en introduktion til nogle af sværvægterne i det 20. århundredes franske filosofi
Moderne Tider
24. september 2016

Lad det ikke være nogen hemmelighed, at denne anmelder ofte læser introduktioner til fransk filosofi eller psykoanalyse i håbet om omsider at finde den pædagogiske perle, der kan få hul på tanker, som ofte ligger meget fjernt fra almindelig dansk almendannelse.

Alt for ofte sker det, at introduktioner alligevel forudsætter stor viden og glider ind i selve den jargon, den skal introducere til.

Så meget større var overraskelsen over at læse Marc Crépon og Frédéric Worms’ lille værk La philosophie face à la violence (Filosofien over for volden).

Jeg rakte ud efter bogen på grund af titlen, men burde have været advaret: På forsiden troner Sartre, Camus og Simone Weil, og indholdet skuffer da heller ikke ved sin franske chauvinisme: Det er ikke ’filosofien’, der gør front mod volden, men fransk filosofi op gennem det 20. århundrede.

Pædagogisk talent

Med den præmis på plads, er det så to eminente eksperter, der ubesværet og firhændigt leverer denne introduktion.

Crépon og Worms er begge lærere ved ENS – École Nationale Supérieure, der i parentes bemærket er den institution, der har fostret franske filosoffer fra Sartre, Beauvoir og Merleau -Ponty, til Bourdieu, Foucault og Derrida, og de glimrer ved pædagogisk talent.

Worms har tidligere slået sit navn fast med en introduktion til fransk filosofi i det 20. århundrede.

Crépon har på sin side gjort sig bemærket med begrebet consentement meurtrier, som betyder noget i retning af ’dræbende samtykke’.

Et begreb, der prøver at indfange, hvordan mange af  os er meget dygtige til ikke at se verdenssituationen og dens vold i øjnene, om det nu er krige fjernt fra os eller kapitalismens konsekvenser, på trods af at vi ellers hævder, at alle liv er lige meget værd.

Det er på sin vis denne idé om en fortrængning som den store dræber, som danner grundlaget for de to filosoffers lille værk. Hvad er vort ansvar – politisk, og hvordan forholder dette ansvar sig til vores metafysik?

Et sådant spørgsmål undgår langt de fleste filosoffer i dag, metafysik har fået et dårligt rygte. Her er Crépon og Worms befriende ufortrødne og insisterer på, at metafysikken er afgørende for, hvilken form ens engagement tager.

Filosofiske dialoger

Det er gennem meget konkrete filosofiske dialoger, de påviser, hvad der her menes med ’metafysik’ eller kort sagt et filosofisk synspunkt.

De lægger ud med en introduktion til Sartre og hans hovedværk Væren og intet. Det er et værk, der bryder med fænomenologien, der ellers påstod at have brudt den dualisme, der i høj grad kendetegner al filosofi siden introduktionen af det videnskabelige verdensbillede.

Sartres greb er radikalt og skylder sit til Heidegger, men også Kierkegaard: Over for et fænomen står netop altid en bevidsthed, et intet, en ren frihed. Det er et ’intet’, vi til enhver tid vil være fristet til at fylde ud med ’identitet’. En frihed, som altså intet er, et svimlende intet. Til gengæld er dette intet altid situeret historisk og dermed formes engagementet.

Den legitime vold

Et af de helt store spørgsmål for Sartre blev så opgøret med fransk kolonialisme ikke mindst omkring krigen i Algeriet.

Det var her, spørgsmålet om legitim vold opstod. Hvilken ret havde algerierne til at benytte sig af vold og tortur over for en  kolonimagternes implicitte vold?

Sartre strakte sig langt og fandt legitimitet i Hegels analyse af herre-slave-forholdet og marxistisk analyse af voldens uundgåelighed, og her kom bruddet til at stå med Camus og hans radikale pacifisme. Det er Worms’ og Crépons fortjeneste, at gøre spørgsmålet spillevende igen uden at læne sig op af letkøbt bagklogskab.

Samtlige af de filosoffer, som essayet beskæftiger sig med er præget af oplevelsen af både Første og Anden Verdenskrig, som vi nu fjerner os fra. Interessant er gennemgangen af filosoffer, som er mindre kendte i Danmark som Simone Weil, Canguilhem og Cavaillès, som deltog direkte i den franske modstandsbevægelse.

Helt klart står redegørelsen for endnu et metafysisk brud, som det sker gennem Levi-Strauss’ strukturelle antropologi, som får så stor betydning for mange af de filosoffer, vi fortsat har i spil: Foucault, Deleuze, Derrida, men også Lacan med en metafysik, der radikalt sætter ’selvopfattelse’ eller ’individet’ på andenpladsen i forhold til ’struktur’.

I stedet for at være rædselsslagen for dekonstruktion burde man nærmere lægge vægt på, hvordan denne metafysik maner til ydmyghed. Ikke mindst med  den vold, der fortsat produceres.

Marc Crépon og Frédéric Worms: La philosophie face à la violence. 205 sider. 13 euro. Édtions des Équateurs

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her