Læsetid: 2 min.

Truslen fra videnskaben

Historiker hævder i ny bog at kunstig intelligens og genetisk optimering baner vejen for en ulige verden
3. september 2016

Nogen har en fornemmelse af, at vi nærmer os et nyt ’historien er slut’-punkt – men med en forskel.

I sin artikel fra 1989 hævdede politologen Francis Fukuyama, at Sovjets kollaps udgjorde afslutningen på den store ideologikamp mellem Øst og Vest og »universaliseringen af det vestlige liberale demokrati som den endelige form for menneskeskabt regeren.«

Det var en dristig, men ikke usandsynlig påstand. Det, Fukuyama ikke kunne vide, var, at en ny udfordrer til det liberale demokrati med tiden ville vise sig, ikke fra ideologierne, men fra biovidenskaberne og informationsteknologien.

Det er i en nøddeskal kerneargumentet i Yuval Noah Hararis nye bog Homo Deus: A Brief History of Tomorrow.

De fleste, der skriver om nye teknologiers konsekvenser, fokuserer for lidt på samfundets rolle i at forme teknologien. Det skyldes til dels, at de, der interesserer sig for den slags, er determinister: De tror på, at det er teknologierne der driver historien frem.

Inderst inde er Harari også determinist. »i begyndelsen af det 21. århundrede,« skriver han i en slående passage, »er fremskridtets tog atter på vej ud af stationen – og det tog bliver formentlig det sidste fra den station, der hedder ’homo sapiens’.

De, der kommer for sent til toget, får ikke flere chancer. For at få en plads, er det nødvendigt at forstå det 21. århundredes teknologi, og især bioteknologiens og computeralgoritmernes magt.«

Han fortsætter: »Disse kræfter er langt stærkere end dampen og telegrafen, og de kommer ikke først og fremmest til at blive brugt til at producere mad, klæder, køretøjer og våben. Det 21. århundredes nøgleprodukter bliver kroppe, hjerner og bevidstheder.«

Dele af teksten kan godt ligne determisme på steroider. Men det er ikke latterligt, fordi Harari fortæller sin videnskabelige og teknologiske historie inden for en historisk velbegrundet analyse af, hvordan det liberale demokrati udviklede sig.

Og han leverer et troværdigt argument for, at det liberale demokratis særlige karakteristika kan blive vendt op og ned af den utrolige mængde af viden og værktøjer, vi har skabt det seneste halve århundrede.

© The Observer og Information Fork. og oversat af Lotte Folke Kaarsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu