Læsetid: 3 min.

Med profitraten på eventyr

Den økonomiske krise er endnu ikke forbi, og i en ny bog argumenterer den marxistiske økonom Michael Roberts for, at vi skal igennem yderligere et par års nedtur og destruktion, før kapitalismen træder ind i en ny fremgangsperiode
8. oktober 2016

Loven om profitratens faldende tendens. Udtrykket klinger umiskendeligt af 1970’erne og fremstår givetvis bedaget, men der er en særdeles god grund til at redde det fra historiens mødding – udtrykket dækker nemlig over en teori om kapitalismens kriser, der kan forklare, hvorfor verdensøkonomien ikke rigtigt er kommet sig efter det finansielle kollaps i 2007-8.

Teorien om profitratens tendens til fald stammer fra Karl Marx og handler om en fundamental dynamik i den kapitalistiske vareøkonomi.

Konkurrencen på markedet tvinger producenterne til at effektivisere og investere i arbejdsbesparende teknologi, hvilket over tid resulterer i, at den konstante kapital – eksempelvis maskiner og bygninger – øges relativt i forhold til den variable kapital, dvs. arbejdskraft.

Når den enkelte kapitalist øger produktiviteten gennem investering i arbejdsbesparende teknologi, kan vedkommende som regel producere til en pris, der er under gennemsnittet, og dermed opnå en større profit.

Men konkurrencens pres tvinger snart de andre kapitalister til at indføre samme eller lignende teknologier, og dermed tabes den komparative fordel.

Resultatet af denne dynamik er, at der på lang sigt – trods en række modvirkende faktorer – er en tendens til at minimere den variable kapitals andel af den totale kapital, og det er denne dynamik, der udtrykker sig i profitratens tendens til fald.

Hvorfor det? Fordi arbejdet i sidste ende er den eneste kilde til værdi og dermed profit. Profitterne stammer fra arbejdet, og ved arbejdets gradvise udryddelse fra produktionen – og dermed profitratens faldende tendens – er kapitalismen fanget i en uundgåelig selvmodsigende og -undergravende dynamik.

Depressionen

Den marxistiske økonom Michael Roberts har i bogen The Long Depression sat sig for at bevise, at vi i øjeblikket gennemlever en depression, altså en situation, hvor økonomien forbliver sløv i optrækket i 10-15 år efter en krise.

Profitraten har i en depression form som et spejlvendt kvadratrodstegn – efter et dyk i en krisesituation finder den et nyt niveau, der imidlertid ikke er på niveau med profitraten før krisen.

Den nuværende depression begyndte med finanskrisen i 2008 og er ifølge Roberts et direkte udslag af loven om profitratens tendens til fald, ligesom de to andre depressioner i den moderne kapitalismes historie, der fandt sted i 1873-96 og 1929-39.

Den første blev ’løst’ gennem imperialistisk ekspansion og den anden gennem Andens Verdenskrigs destruktion af kapital, der genetablerede betingelserne for en ny runde kapitalistisk fremgang.

I en række kapitler gennemgår Roberts store mængder data for størstedelen af verdensøkonomien, og tallene viser hver gang det samme: Siden 1997 har profitraten stagneret eller været faldende. Som mange andre ser Roberts den amerikanske subprime-krise i 2007-8 som en anledning snarere end den grundlæggende årsag til den krise, der kort efter skyllede ud over verden.

De dybereliggende årsager skal findes i den krise, der indtrådte i starten af 1970’erne, hvor efterkrigstidens boom mistede pusten.

I stedet for en omfattende destruktion af kapital, der ville have genoprettet gunstige betingelser for den kapitalistiske produktionssektor, fik vi den neoliberale epoke, hvor kapitalismen kort fortalt blev holdt kunstigt i live af gæld, indtil den amerikanske boligboble sprang i 2007.

Endnu en cyklus?

The Long Depression er en temmelig kedelig bog, der desværre hverken er velskrevet eller -redigeret. Den er ofte præget af upræcise referencer, og det er ikke altid tydeligt, hvor Roberts har sine data fra, hvilket er temmelig uheldigt for en analyse, der i så høj grad baserer sig på empirisk materiale.

Trods dette præsenterer den en lang række interessante observationer, og blandt bogens styrker er, at den engagerer sig i en diskussion med og kritik af mainstreamøkonomien og pseudokritiske keynesianske perspektiver.

Roberts afviser, at den nuværende krise er fatal for kapitalismen, og skriver direkte, at »der er ingen permanent nedgangsperiode i kapitalismen, som ikke med tiden kan overvindes af kapitalen selv«. Gennem devaluering og destruktion af kapital genopretter kriser profitabiliteten, og i øjeblikket er verdensøkonomien blot i gang med denne proces i en langstrakt form.

Roberts er ikke bleg for at spå om fremtiden, og hans vurdering er, at nedturen fortsætter indtil 2018, hvorefter endnu en opsvingsperiode kan begynde.

Derefter vil vi fra midt-2030’erne gå ind i endnu en kriseperiode, der vil vare til 2050’erne – en cyklus, der ifølge ham først stopper den dag, tilstrækkeligt mange beslutter sig for at gøre en ende på dette økonomiske system, hvori profitraten regulerer livet.

Michael Roberts: The Long Depression. How It Happened, Why It Happened and What Happens Next. 347 sider. 19 dollar. Haymarket Books.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu