Læsetid: 3 min.

Formueforvalterne er den transnationale elites riddere

Med intrikate juridiske konstruktioner hjælper de hemmelighedsfulde formueforvaltere en global overklasse af superrige til at undgå så trælse ting som kreditorer, bøder og skatter. I en ny bog undersøger sociologen Brooke Harrington disse mennesker, der smører globaliseringens tandhjul og sørger for, at rigdommen ikke falder i hænderne på dem, der har brug for den
19. november 2016

Den globale ulighed er på dagsordenen, og det har den efterhånden været i nogle år. Occupy-bevægelsen med parolen »Vi er de 99 procent«, Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede og i en mindre skala det aktuelle DR-program Superrig i slummen er blot tre åbenlyse fænomener, der vidner om, at hadet mod de rige er ved at brede sig.

Ulighedens udvikling er imidlertid et godt eksempel på, at øget opmærksomhed om en sag ikke nødvendigvis i tilstrækkelig grad bliver omsat til handling, for i de seneste år er uligheden blot vokset.

I 2014 ejede de 85 rigeste mennesker det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen, og i år er det tal skrumpet til 62.

De rige bliver ved med at blive rigere, eller som investoren Warren Buffett – der er et af verdens rigeste mennesker – engang sagde: »Ja, der er klassekrig, men det min klasse – de rige – der fører krig, og vi vinder.«

Rigdom avler rigdom

Formueforvalterne er dem, der i praksis sørger for, at de gigantiske private formuer forsvinder ind i komplekse juridiske strukturer og ud af skattemyndigheders, kreditorers, ekskoners og arvingers rækkevidde – som eksempelvis virksomheden Mossack Fonseca & Co., der blev kendt i forbindelse med Panama-papirerne.

I bogen Capital Without Borders undersøger Brooke Harrington, der er lektor i sociologi på Copenhagen Business School, hvordan formueforvalterne udfører deres tricks, hvordan det påvirker den globale ulighed, og hvordan de forstår sig selv og deres arbejde.

Hun har i otte år lavet interviews med og foretaget etnografiske undersøgelser blandt disse formueforvaltere, blandt andet ved at tage en certificeret uddannelse som formueforvalter. Det er der kommet en interessant bog ud af.

Formueforvalternes opgave er essentielt set at beskytte de store private formuer, som klienterne som regel er kommet til gennem korruption og/eller arv, og som de kan holde fast i, fordi de er rige nok til at hyre forvalterne.

De rige er altså ikke rige, fordi de har arbejdet hårdt eller investeret klogt – de rige er simpelthen rige, fordi de er rige. Og gennem formueforvaltning videregiver de denne rigdomsavlende rigdom til deres efterkommere.

Harrington sporer professionens rødder tilbage til middelalderens ’trust’-praksis, hvor jordejere overførte ejendomstitlen til en nær ven eller et familiemedlem, der eksempelvis sørgede for, at jorden blev givet til de rette efter den oprindelige ejers død.

Det middelalderlige ved formueforvaltningen hænger ved, for ifølge Harrington ser forvalterne deres eget arbejde »som styret af en etik, der minder om det middelalderlige ridderskab; en aristokratisk kodeks baseret på service, loyalitet og ære, dedikeret til at forsvare store koncentrationer af rigdom overfor angreb fra outsidere«.

Kupmagere og ideologi

Formueforvalterne hjælper ikke blot med at få formuer til at flyve under radaren i skattely som Panama og Caymanøerne; de fungerer også som lobbyister, i nogle tilfælde i en sådan grad at de er med til at udforme lovgivningen.

Som Harrington skriver: »de transnationale eliters agenter (med formueforvalterne i en ledende rolle) eksekverer det ene stille, blodløse kup efter det andet.«

Som det fremgår af Harringtons interviews, er forvalternes forhold til deres egen funktion for det meste formidlet af en god dosis neoliberal ideologi, hvor de rige fremstår som ofre for grådige stater med røveriske skattepolitikker.

Én udtrykker endda i ramme alvor en vis nedladenhed over for Bill Gates, fordi sidstnævnte ikke har udnyttet alle de muligheder for skatteunddragelse, en kreativ formueforvalter ville kunne give ham.

Ideologien udstrømmer blandt andet fra formueforvalternes primære interesseorganisation, STEP, der fremstiller arbejdet med at forsvare formuerne som et nobelt foretagende, der handler om at forsvare undertrykte individer og hjælpe familier i nød.

Formueforvalterne er en ofte overset aktør i den globale klassekamp, og som professionelle forsvarere af de rige spiller de en ikke uvæsentlig rolle.

Og som Harrington skriver i bogen, der i øvrigt holder en temmelig moderat politisk tone: »Ved at bruge trusts, offshorefirmaer og fonde kan formueforvaltere sikre, at uligheden fortsætter og vokser på en måde, der bliver svært at ændre uden en revolution.«

Brooke Harrington: Capital Without Borders – Wealth Managers and the One Percent. 400 sider. 29,95 dollar. Harvard University Press.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
  • Troels Holm
Bill Atkins og Troels Holm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det mon Donald Trump, der skal stoppe de superrige i deres antidemokratiske og samfundsskadelige amok-løb - siden den politiske venstrefløj øjensynligt intet magter?

Jan Weber Fritsbøger

nej arne, mest fordi trump ikke ser noget problem i superriges indflydelse, han vil nok snarere gøre det lettere for de superrige, den politiske venstrefløjs problem er at den politiske højrefløj sidder så tungt på alle medier, at folkets forståelse af hvad den politiske venstrefløj er og vil, bliver planlagt og styret af den politiske højrefløj, dette i så høj grad at venstreorienteret er et skældsord blandt mange mennesker.
og desværre er vi for få som kan gennemskue dette, til at almindelige mennesker kommer til at indse, at de stemmer direkte imod deres eget ve og vel, det er jo tusind gange nemmere at narre et menneske, end det er at få et menneske til at indse at vedkommende er blevet narret.
og det bliver jo ikke ligefrem nemmere af at S har sneget sig til at være et højrefløjsparti i praksis,
ej heller af at DF simulerer sociale ideer, som kommer til udtryk når der skal købes stemmer fra udvalgte grupper.

Hej Jan.
Nu var det jo lidt galgenhumoristisk, at jeg nævnte Donald Trump.
På den anden side tror jeg ikke, det er totalt usandsynligt, at netop han kan finde på at komme den oversete lavere middelklasse til undsætning ; -)

Trump, har talt positivt om Glass Steagall - adskillelse af finansspekulation fra almindelig bankvirksomhed. Spændende bliver det om Trump ender i lommen på Wall Street eller han holder hvad han har lovet.