Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Karl før han blev Marx

Markedet for biografier om Karl Marx er tilsyneladende umætteligt. Nu forsøger idéhistorikeren Gareth Stedman Jones sig med en ikke uproblematisk biografi, der ikke blot vil løsne Marx fra det 20. århundredes posthume mytologisering, men også begrave ham dybt i det 19. århundrede
Moderne Tider
26. november 2016
Marx afdækkede de grundlæggende strukturer i kapitalismen. Det reducerer Jones fejlagtigt til et billede på det 19. århundredes kapitalisme.

Marx afdækkede de grundlæggende strukturer i kapitalismen. Det reducerer Jones fejlagtigt til et billede på det 19. århundredes kapitalisme.

DPA

Der er noget elementært suspekt ved biografier. Særligt når de handler om tænkere; det er jo tænkningen, det kommer an på, ikke personen. Nysgerrigheden omkring ’mennesket bag’ de store tanker afslører sig ofte som intet andet end en individualiserende gurudyrkelse, der har sin rette plads på hylderne med den floskeltunge management-’teoris’ lederophøjelse og businessbiografierne om rige mænds bedrifter.

Og dog: at en tænkers private omstændigheder ikke er relevante, betyder ikke, at den bredere historiske kontekst også er ligegyldig. »Filosofien er sin tid fattet i tanker,« som Marx’ mester G.W.F. Hegel skrev i 1820. Derfor kan såkaldte intellektuelle biografier – der bypasser det private og i stedet fokuserer på relationen mellem tanken og dens kontekst – ofte være til nytte for forståelsen af et værk.

Karl Marx’ livshistorie er blevet skrevet mange gange, og med Karl Marx – Greatness and Illusion forsøger Gareth Stedman Jones sig nu udi disciplinen. Jones holder sig for meste fra den individualiserende fælde, bortset fra en spøjs tendens til gentagne gange at understrege, hvor dårlig Marx var til at holde kontakten med sin familie, da han som ung flyttede til Berlin for at studere. På bogens første side annoncerer Jones, at han i modsætning til andre biografer – man kunne eksempelvis pege på Francis Wheen i Karl Marx – Et liv fra 1999 – »har besluttet at give Marx’ tænkning lige så meget opmærksomhed som hans liv«.

Flugt, sygdom, arbejde

Karl, som Jones frisk kalder ham for at distancere sig fra den senere idolisering, blev født i den tyske by Trier i 1818, og i 1830’ernes Berlin gled han ind i det såkaldte unghegelianske miljø, der med udgangspunkt i en kritik og videreudvikling af Hegels filosofi kritiserede den kristne religion og den preussiske stat. 

Karl Marx – Greatness and Illusion.

Efter en redaktørtjans på avisen Rheinische Zeitung, der blev lukket af de preussiske censurmyndigheder i 1843, tilbragte Marx de turbulente 40’ere i skiftevis Köln, Bruxelles og Paris, ofte tvunget af politisk forfølgelse. I 1849 endte Marx så i London, hvor han blev til sin død i 1883. Livet i London var præget af sygdom, død og pengenød, og da Marx døde som 64-årig, havde han oplevet at miste både sin kone, Jenny, og fem af deres syv børn.

 I 1852-63 var Marx Europa-korrespondent for den amerikanske avis New York Daily Tribune, og sideløbende var han engageret i opbyggelsen af revolutionære organisationer, der skulle organisere arbejderne og forberede den omstyrtelse af kapitalismen, som Marx ofte mente var lige om hjørnet. Der tog han desværre fejl.

Kapitalismekritikken

Ved siden af det journalistiske og organisatoriske arbejde baksede Marx også med det, der må siges at udgøre hans væsentligste arv til eftertiden: et monumentalt forskningsprojekt om det kapitalistiske samfund.

Allerede i 1844 begyndte Marx at planlægge en ’kritik af økonomien’, og i 1851 skrev han til sin livslange bonkammerat og mæcen Friedrich Engels: »Jeg er kommet så langt, at jeg om fem uger vil være færdig med alt det økonomiske lort.« Men Marx blev aldrig færdig. Da han efter mere end 30 års arbejde døde, efterlod han sig tusinder og atter tusinder siders ufærdige manuskripter og noter.

Undervejs lykkedes det ham dog i 1867 at udgive første bind af Kapitalen, et fantastisk værk, der stadig er et af de mest citerede inden for samfundsvidenskaberne. I Kapitalen analyserede han den kapitalistiske vareøkonomi som en historisk specifik produktionsmåde, hvor rigdommen i sin abstrakte form som værdi underlægger sig alle områder af livet og gradvist integrerer hele kloden i markedets ekspansive profitlogik.

Han påviste, at kapitalismen historisk beror på den voldelige skabelse af en klasse, der ikke har andet at sælge end sin arbejdskraft, og som derfor er tvunget til at ofre sig til kapitalens kredsløb for at leve. Og han påviste, hvorfor kapitalismen rummer så grove modsætninger, at et stabilt grundlag for det sociale liv aldrig vil kunne rejses på dens grundlag.

Jones’ behandling af Marx’ økonomikritik er desværre overfladisk, og generelt affejes teorierne som utilstrækkelige og forældede. Det seneste årtis intense opblomstring i Marx-forskningen har ellers tydeligt vist det modsatte. Der er imidlertid intet, der tyder på, at Jones har orienteret sig i denne litteratur, der også kunne have hjulpet ham uden om mange af de fejl, han begår i sin læsning af Marx.

Anakronistisk sekteriker

Jones’ fokus er i stedet på forholdet mellem Marx’ tænkning og datidens politiske kontekst – og det er her, bogen er stærkest: fremstillingen af Preussen og Frankrig i tiden efter den franske revolution og Napoleonskrigene, analysen af de religiøse konflikter samt dynamikkerne og alliancerne i 1848-revolutionerne beskriver en relevant baggrund for en dybere forståelse af Marx’ tænkning.

Jones er imidlertid særdeles kritisk over for Marx’ evner som strateg og politisk analytiker. Ud over at være en stædig, hidsig og megaloman karakter fremstår Marx som en overintellektualiserende filosof, der var ude af stand til at forstå, hvad der foregik omkring ham, fordi han blev ved med at presse det samme abstrakte forståelsesskema – afledt af den franske revolution – ned over enhver situation.

Marx var fanget i »ubegrundede fantasier«, og gruppen omkring ham efter 1848-revolutionerne beskrives som »en lillebitte sekterisk gruppe, der var ude af stand til at forstå, at revolutionens øjeblik var forsvundet, og at deres billede af, hvad der var sket, uanset hvad var håbløst tilsløret af myter«.

(De)kontekstualiseringer

Jones erklærer på bogens første side, at han behandler Marx’ tekster som »en forfatters interventioner i partikulære politiske og filosofiske kontekster, som historikeren omhyggeligt må rekonstruere«, og knap 600 sider længere henne konstaterer Jones: »Den Marx, der blev konstrueret i det 20. århundrede havde kun en tilfældig lighed med den Marx, der levede i det 19.«

Ambitionen om at genindskrive Marx i sin egen tid deler Jones med Jonathan Sperber, der i 2013 udgav en biografi med den sigende titel Karl Marx: A Nineteenth-Century Life. En sådan kontekstualisering er god og vigtig, især når det gælder kritikken af den Marx-mytologi, det tyske socialdemokrati, Sovjetunionen, DDR og andre konstruerede i det 20. århundrede. Men den må ikke forfalde til en museal partikularisering af Marx’ tænkning, hvilket desværre er tendensen hos Jones.

Den omhyggelige historiske rekonstruktion er et udmærket udgangspunkt for en seriøs omgang med Marx’ teorier – men den er netop også kun et udgangspunkt. Hvorfor? Fordi Marx’ kontekst i en vis forstand også er vores kontekst.

Marx forsøgte ikke at kun at beskrive kapitalismen, som den så ud i midten af 1800-tallet; han forsøgte – og lykkedes med – at beskrive kapitalismens grundlæggende strukturer. Dermed blotlagde han en social (kapital)logik, der i de sidste 200 år blot er blevet endnu stærkere og mere udbredt, og i den forstand kan man faktisk med god ret hævde, at Marx’ kritik er mere relevant i dag end nogensinde før.

Det er stadig profit, der regerer livet; de fleste mennesker er stadig tvunget til at sælge deres arbejdskraft, og markedet suger stadig alt til sig og forvandler livet til en vare.

Derfor er det altså også nødvendigt at dekontekstualisere Marx – at rive ham ud af det 19. århundrede og skubbe ham ind i det 21. Ikke fordi vi skal hengive os til postmoderne eklekticisme, men fordi Marx’ verden desværre stadig er vores.

Som en idéhistorisk kustode er Jones mest optaget af at begrave Marx i fortiden. Historisk præcision er da også godt og vigtigt, men i den teoretiske klassekamp – og det er Marx’ gebet – er det logisk stringens, analytisk kraft og strategisk relevans, det kommer an på. Mere end nogensinde  er der brug for »en hensynsløs kritik af alt bestående«, som Marx engang beskrev sit projekt.

Gareth Stedman Jones: Karl Marx – Greatness and Illusion. 768 sider. 31,95 dollar. Havard University Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvilken proveniens har dette portræt af Karl - der er noget elementært suspekt ved det ...

...biografi, der ikke blot vil løsne Marx fra det 20. århundredes posthume mytologisering, men også begrave ham dybt i det 19. århundrede

Indledningen til et idehistorisk projekt, eller et bestilt karaktermord?

Humanistisk videnskabs stadig stigende merkantilisering in mente er svaret enslydende: "Ja da"

Grethe Preisler

@Jan Weis,

det ser ud, som om billedet er taget, en af de dage, hvor Karl var alene hjemme med ungerne og gav dem lov til at ondulere fars hårpragt med kokkepigens krøllejern for husfredens skyld ... ;o)

Flemming Berger, Jan Weis, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nyrebælte påkrævet
Dette 'spøgelse' kan næppe begraves helt – senest har den tyske automobilbranche lanceret en 3-cylinders microbil – Opel Karl – vel i håbet om at have skabt en ny 2CV for den troende menighed – tag en prøvetur og find ud af, at den ikke er skabt til vore dages hastige motorvejskørsel – hvis man vil undgå at få rystet nyrerne løse … ;-)

Grethe Preisler

Kan man få den med sidevogn til afkommet og jydekrog til anhængeren med 'olderne' fra hele den sammenbragte storfamilie i Øko-kollektivet Dannevang?

ulrik mortensen

Sjældne levende billeder af Karl ;-) https://www.youtube.com/watch?v=7MN8aIFpHtI

Grethe Preisler

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg er på det seneste oftere og oftere kommet til at tænke på min længst afdøde patrikalsk anlagte 'pap-farfar', der efter en omtumlet ungdom i USA og Canada, havde etableret sig med et handelsgartneri på en af øerne i Smålandshavet, hvor han bl.a. dyrkede nogle tomater på størrelse med knyttede barnehoveder, han selv nød som dessert med fløde og sukker på.

Da et af familiens københavnske feriebørn imponeret bemærkede, at det var dog en vældig stor tomat, Bedstefar var kommet hjem fra plantagen med, klappede han barnet på dets lyse hoved og sagde de bevingede ord: "Synes du det, min ven? Så kan jeg fortælle dig, at ovre i British Columbia var en tomat på størrelse med denne her kuns en bette tomat."

jan henrik wegener

Men hører han ikke netop i høj grad til det 19.århundrede som han levede i? Er det ikke sådan at indenfor f.eks. naturvidenskaberne er der voldsom forskel på forståelsen af verden i tidligere århundreder og så nu i det 20.-21. århundrede, uden at "naturen" - overordnet set - i den grad har ændret sig. Men når det gælder de menneskelige samfund, som i den grad har ændret sig, "hersker" teorier og forståelse fra før det 20. århundrede?

Tjah, jeg mener jo at kapitallogikkerne og Frankfurterskolen m.m.fl. i 70’erne løftede anvendelsen af marxismens veldefinerede begreber op på et abstrakt plan, som var direkte kontraproduktivt for den politiske og faglige debat. Det er jo en falliterklæring for alle de belæste marxister, at "akkumulering" først er blevet et alment begreb (naturligvis kun blandt politisk interesserede) i forbindelse med 2008-krisen med skabelsen af begrebet "den ene procent". Marx behandling af "konkurrencebegrebet" indeholder ligeledelse nogle særdeles vigtige betragtninger for den tid vi lever i. 70’ernes overintellektualisering af marxismen har efter min mening skadet mere end mediemonopolernes fortielser.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Peter Jensen, Jan Weis, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hørt!

Niels Duus Nielsen

Jan Weis, tror du ikke snarere den nye Opel er opkaldt efter denne her Karl:

https://en.wikipedia.org/wiki/Karl-Ger%C3%A4t

Fortræffelig anmeldelse af Søren Mau der korrekt får fat i to afgørende svagheder hos Stedman Jones: 1)dennes manglende orientering i hele den nyere Marx litteratur og 2) den kustodeagtige indplacering af Marx på et museum ( denne 'begravelsen' af Marx er da vist også formålet med Stedman Jones bog) . Søren Mau har også helt ret i sin konklusion: Det er tænkningen det kommer an på. I en tid hvor kapitalismen er altgennemtrængende, men samtidig tydeligvis i dyb krise, er Marx mere aktuel end nogensinde. Men Marx teori er frugtbar som et udgangspunkt, et paradigme, og udgør ikke nogen færdig facitliste. Sådan foregår da også den nyere Marx--diskussion som Jones ikke kender.

Hvad angår Marx' politiske teoriudvikling, som Jons også har galt fat i, vil jeg anbefale Nicolaievsky's og Maenchen Helfen's ,Karl Marx. Man' and Fighter og Hal Drapers fire binds værk 'Karl Marx Theory of Revolution'

jan henrik wegener

Marx´s erklærede "følgere" kom jo efter hans død til magten i så mange lande, fra for 99 år siden til nu. Det kan markeres, men det er svært at se hvad der skulle være at fejre.

Blandt munkemarxister og kapitallogikere.

I dag kan man se, hvorfor tiden fra slutningen af 60’erne og nogle år fremover, domineret af denne fremmedartede totalitære censurerende ånd, denne dunstkreds af fundamentalistisk neoreligiøsitet, disse sekteriske magtkampe i hver sit ekkorum, disse selvhævdende debattører, men sjældent debattanter, denne evige bedrevidenhed, som holdt os andre langt væk, disse evige marxistiske analyser, som ikke tillod nogen som helst andre synspunkter at udfolde sig, selv socialistisk funderede idéer og humanisme blev opdelt i de rigtige og de forkerte med det resultat, at det hele endte i splittelse og verdensfjerne strømninger på venstrefløjen, som stadig raser, men ingen betydning har eller har haft for samfundets indretning og er uden for enhver indflydelse, og logisk set vil følges af venstrefløjens nichedød i tidens fylde –

Men der eksisterer desværre stadig ’kondensationskerner’ fra denne forfærdelige tid i det offentlige rum og i medierne, som allerede den gang fik overtegnede til at læse på DTH frem for KU, og bare de mindste påmindelser om den gang, desværre stadig kan få det værste op i én, noget værre end et stykke tyggegummi eller en hundelort under skosålerne, noget løjerligt lugtende selvhøjtideligt, der har ført sig frem, men ikke har mødt andet end skuldertræk og udsondret den intelligenteste delmængde igen over tid – men ikke mindst hverken har gjort fra eller til, forandret noget som helst for dem, de påstod at repræsentere og være solidarisk med i al deres ’oplyste falske bevidsthed’ …

Grethe Preisler

Den store politiske bage-kagedyst raser på kanal klog - nu også i bladet, hvor landets bedste hoveder siden 5. maj 1945 har debatteret tidens mest presserende emner på højt intellektuelt niveau. Gå ikke glip af næste sæson af bage-kagedysten, og husk at licens er noget vi giver til hinanden ;o)

Hvor foregår klappe-kagedysten, frue? ... :-)

Grethe Preisler

I 'Det offentlige Rum' også kaldet 'Cyberspace', hr ingeniør,

Herunder vist ikke mindst i den galakse i samme, hvor gaskæmperne Twitter og Facebook drejer rundt om hinanden i accelererende koncentriske cirkler. Bare det ikke ender med et Big Bang, som udsletter alt organisk liv på den lille blå planet, vi selv selv trisser rundt på.