Læsetid: 6 min.

Markedsmenneskets eksistens i et filosofisk perspektiv

Livet udspilles i mønstrene mellem Jeg, Du og Det. Højlydt og tankevækkende sætter filosoffen Ole Thyssen eksistensens trekant på begreb i en uhyre velskrevet lille bog. Men er der belæg for at forstå markedet som dén fundamentale logik for menneskelivets væsensforskellige udvekslinger?
12. november 2016

Ole Thyssen (f.1944), der holdt sin velbesøgte afskedsforelæsning på CBS den 28. oktober, er en filosof af den klassiske støbning.

Han har ingen faible for at skrive kondenserede engelsksprogede specialartikler til internationale tidskrifter, som kun meget få fagfæller har adgang til, og endnu færre læser.

Med en imponerende kadence serverer han derimod den ene dansksprogede bog efter den anden til og i den hjemlige offentlighed, og igennem de sidste 45 år er det vel efterhånden blevet til ca. 40 værker.

Her ved indgangen til sit sikkert ustyrligt produktive otium er han omsider nået back and down to basics – nærmere betegnet til eksistensens forfatning og kortlægningen af menneskelivets fundamentale konstituenter. Den nye bog er betitlet: En lille bog om eksistensen. Jeg Du Det.

Med opmærksomhedsvækkende versaler og med en forkærlighed for at skrive han og ham – og ikke hun, hende eller man – lyder bogens grundskema på hverdags-thyssensk:

»Jeg er nærværende, opmærksom på sig selv, på sin krop og sin omverden. Du er ham, som Jeg møder, krop over for krop, og som kan noget, Jeg ikke kan selv: se Jeg udefra og som en helhed. Det er ikke blot de fysiske ting, men også Jegs krop og hans omverden, som breder sig uendelig omkring ham i rum og tid.«

De tre poler er afhængige af hinanden og lever med og af hinanden: Intet Jeg uden et Du, intet Jeg uden relationer til Det. Thyssen fremhæver, at bogen er »en invitation til læseren. Han må drive abstraktionen tilbage og indsætte mønstret i sin eksistens«. På denne måde bliver filosofien et tilbud om selv at tænke (med). Livets dramaer og den hverdagslige trummerum kan blive badet i et nyt skær af klarhed.

Men der er også grænser for indsigten, for alle forsøg på at nå til vished medskaber blindhed: »Forsøget på at trænge frem til de nøgne mønstre i eksistensens trekant er ikke hævet over tid og sted. Alle er rotter i labyrinten og blinde for de fordomme, de ser med og derfor ikke ser på.«

Fænomenologisk og videnskabskritisk tænkning

Thyssen er mester for en række filosofiske one-liners: »Alt bevidst er kropsligt, men ikke alt kropsligt er bevidst,« og »Jeg spiser æbler, ikke bevidsthed om æbler, og er han sulten, hjælper det ikke at tænke på mad eller læse et spisekort.«

I forhold til Thyssens tidligere værker slår det mig, at han nu træder frem som en fuldtonet kropsfilosofisk fænomenolog, der giver afkald på, at videnskaben, herunder den naturvidenskabeligt funderede hjerneforskning, skulle kunne forklare og forstå eksistensen.

Med et syrligt smil på sit ellers så glade ansigt pointerer Thyssen: »Neurologien kan følge de områder i hjernen, som aktiveres, når Jeg sanser, tænker og begærer. Det giver samme indsigt, som hvis en baby, iført boksehandsker, undersøger en computer.«

For Thyssen er eksistensen og ikke mindst tilstedeværelsen og funktionen af bevidstheden en gåde – også efter udgivelsen af denne bog:

»Det mest elementære i verden: at Jeg er bevidst og har en krop, er en gåde, som alle lever med, og ingen kan forklare,« og: »Bevidstheden er toppen af et isbjerg, som stikker dybt ned i kroppens lagre af erfaring og hukommelse./../Den er indlejret i kroppen og dør, når kroppen dør.«

Myten om sjælens udødelighed er stort set lige så tåbelig som fortidens håndfaste forestillinger om det syndige kød. Religion er ikke lige Thyssens kop te.

Thyssens fænomenologi kan fortættes ved hjælp af to små citater: »Jeg er inkarneret …,« og: »Verden er, som jeg oplever den …«

Men samtidig ved han godt, at tænkningen over kroppen ikke er noget, kroppen selv producerer: »Kroppen rummer ingen udsagn om kroppen. Jeg er bevidst ’om’ sin krop og derfor på distance ...«

Således synes tænkningen altid at være tvunget til at oprette og opretholde en distance til væren. Men samtidig ved - eller han noterer det i hvert fald: »Meningen bliver kød og tager bolig i kroppen, før den finder sine ord.«

Det må betyde, at Thyssen er gennemstrømmet af og rig på mening, allerede før han tager bad i sproget og hopper ud i den sociale vrimmel til os andre. Det må ikke være dårligt.

Sproget filtres ind i spillet mellem Jeg, Du og Det; sproget er mulighedsskabende. Thyssen skriver: »Jeg deler ord, men ikke syn med Du«; thi vi er notorisk udelukket fra både at se os selv i et 360 graders perspektiv, men også fra at se det, den anden ser; men vi kan altid forsøge at tale sammen. Sproget er vores mulighed for at prøve på at nå hinanden.

Men når han skriver: »Ligesom sproget, står kroppen til rådighed,« og »Bevidstheden er hjernens forhold til verden, altså verdens selvforhold. Kun i kraft af Jeg, kommer verden til sig selv,« kan jeg ikke dy mig for at stille to kritiske spørgsmål, da hverken krop eller sprog principielt er redskaber, eller verden skulle være udstyret med en på mennesket ventende ’bevidsthed’: Hvordan kan sproget og kroppen stå til rådighed for mennesket, når de begge er ’skænket’ mennesket af overindividuelle historisk-sociale kommunikationssystemer og artsevolutionære kræfter og dynamikker? Og har verden overhovedet et selv, den skulle kunne komme til (som)?

Markedet som meta- og megalogik?

Hvor den første del af bogen afdækker »Eksistensens trekant«, tager anden del fat på »Eksistensens medier«, og dem er der ifølge Thyssen fire af: bevidsthed, krop, sprog og samfund.

De er nichthintergehbare, dvs. vilkår, det ikke er muligt for de levende at komme bag om, endsige se bort fra for de tænkende. De udgør så at sige de nødvendige måder, hvorpå eksistensen formes og kommer til udtryk.

I kapitlet om samfund får Thyssens bærende tankefigur mæle: »… markedet er motor i den livsform, som dominerer det moderne videnssamfund.« Alle kæmper på markedet, hvor ikke alle kan vinde. Markedet producerer vindere og tabere.

Alle bliver gjort sammenlignelige, f.eks. Jeg og Du på mikroniveau og uddannelsessystemet i Danmark og Singapore på et noget højere skalatrin:

»Hvem har flest penge, mest magt, mest viden og mest kærlighed? Markedet er paradis for sammenligninger, ikke blot for Jeg og Du, men også for virksomheder og nationer.«

Thyssen, der genbruger denne skelsættende markedspointe fra en bog, han skrev sammen med Henrik Dahl og udgav i 2006: Krigeren, borgeren og taberen, taler markedet op som dén generaliserede værens- og livslogik. Han ser ikke som en af sine helte og primære inspirationskilder, den tyske sociolog Niklas Luhmann, markedet som et blandt flere subsystemer, men som systemet par excellence.

Thyssen skriver: »Markedets princip er frihed til at søge sin lykke, og for enden af regnbuen står et ideal om perfektion,« og »Markedets tid er fremtidens og dens ’endnu ikke’…«

Jeg underkender på ingen måde, at markedet spiller en kolossal rolle i det moderne samfund. Det bør heller ikke overses, at Thyssen har øje for markedets anmassende, uundslippelige og tvangsmæssige sider med formuleringer som: »Markedets sprog er reklame, som er fremtidsmusik og sød gift. At reclamare er at forstærke sit budskab ved at gentage det,« og: »Den usynlige lænke er, at de (Jeg og Du, red.) ikke er frie til ikke at finde på sig selv på markedet.«

Men det undrer mig, at Thyssen ikke gør kommunikationen til overbegreb og markedet (og markedets ’sprog’) til underbegreb. Det er også svært at forstå, hvorfor værens tidslighed og historiskhed ikke tænkes frem som stærke Unhintergehbarkeiten i bogen.

I det hele taget spiller den hermeneutiske tænkning, der filosoferer aktivt over de fortolkningshorisonter, vi lever inden for, og de historiske begivenheder, vi underkastes, en birolle i forhold til eksistensens nøgne trekant og den altannekterende og – fortærende markedslogik.

»Hukommelse og forventning danser kinddans i en ordnet verden,« skriver Thyssen smukt og lifligt. Måske er det hans forventning om, at markedet spiller dén afgørende rolle for alt, der spiller ham et pus.

De sidste ord i afskedsforelæsningen på CBS lød advarende, samtidskritisk og profetisk: »Hvis markedet har monopol på vore tanker, så er verdens problemer uløselige.«

Derfor kan det jo også tænkes, at markedet allerede har haft held til at kolonisere store dele af Thyssens tankekraft og sågar også omkalfatret hans intellektuelle hukommelse.

Ole Thyssen: En lille bog om eksistensen. Jeg Du Det. 259 sider. 149,95 kr. Informations Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu