Læsetid: 3 min.

Det kommercielle universitets amerikanske rødder

Universitetets forvandling til en strømlinet producent af højtuddannet arbejdskraft har været i gang i mange år og er næsten fuldendt. I en ny bog om det amerikanske universitets historie opridser historikeren Henry Heller den historiske baggrund for angrebet på den frie forskning og uddannelse
17. december 2016

De danske universiteter er i dag en slags virksomheder, der konkurrerer med hinanden om studerende og eksterne forskningsmidler.

Forskning og uddannelse rettes ind efter markedet og ikke efter sandheden, og den hierarkiske ledelsesstruktur sikrer en lydighed over for de skiftende regeringer, der er enige om at anse arbejdsmarkedet for at være et uddannelsespolitisk orakel.

Hvis Michel Foucault havde ret i, at nyliberalismen er karakteriseret ved en hidtil uset udbredelse af virksomhedsformen til hele samfundet, giver det altså i allerhøjeste grad mening at betragte de danske universiteter som nyliberale.

Således var det også naturligt, at Syddansk Universitets ledelse sidste år besøgte Google og Apple i Silicon Valley i San Fransisco, ligesom det ikke bør undre, at det første man møder, når man går ind ad hovedindgangen på universitetet, er en Starbucks og en plakat med et stort billede af Steve Jobs samt ordene »be curious«.

Kold krig og oprør

Som så mange andre fikse ideer om markedsliggørelse stammer det kommercielle universitet i høj grad fra Guds eget land, hvor udviklingen har stået på i mange årtier. I The Capitalist University fortæller Henry Heller  historien om den faglige og institutionelle udvikling på de amerikanske universiteter siden 1945 med særligt fokus på humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.

Historien kan deles op i tre perioder.

Den første periode dækker årtierne efter Anden Verdenskrig og var præget af Den Kolde Krig og McCarthyismens furiøse anti-kommunisme, der satte en alvorlig dæmper på enhver ansats til kritisk forskning. Videnskaben blev i høj grad finansieret og dermed kontrolleret af store virksomheder og kapitalister som Rockefeller, Koch og Ford.

CIA og andre statslige organer indrullerede forskere i den amerikanske stats imperialistiske projekter – eksempelvis gennem finansiering af etnografiske studier af befolkningerne i de lande, det amerikanske militær var til stede i.

Den anden periode dækker 1960’erne og 70’erne og var præget af et tiltrængt oprør. Med University of California i Berkeley i front og i en kontekst præget af borgerrettighedsbevægelsen og Vietnamkrigen gik de studerende på barrikaderne og viste, at universitetet kan være en seriøs platform for kampen mod krig, racisme og imperialisme. En sprække blev åbnet i det ellers konservative og kontrollerede universitet, og den kritiske forskning tilkæmpede sig en plads.

Det neoliberale universitet

Den tredje periode er den nyliberale, der satte ind i midten af 70’erne og underminerede den frihed, 60’ernes protester havde tilkæmpet sig.

En kombination af interne stridigheder og repression underminerede studenterbevægelsen, og på det faglige plan blev den marxistiske tænkning fortrængt og erstattet med det, Heller kalder ’retræten fra historien’, der primært havde to former: På den ene side den matematiserede økonomi, der afviser enhver historisk analyse til fordel for abstrakte økonomiske modeller, og på den anden side den postmoderne tænkning, der forsøger at opløse de store historiske narrativer og objektive sammenhænge til fordel for en ahistorisk eklekticisme.

Denne fortælling er bestemt ikke uden sandhed, men Hellers modstilling af en kritisk marxisme over for en systembekræftende postmodernisme er abstrakt og unuanceret.

Han forklarer aldrig, hvad der egentlig menes med ’marxisme’ og ’postmodernisme’, der omtales som to helt homogene forskningsprogrammer – hvad de ikke er. Resultatet er en for ukritisk omgang med ’marxismen’ og en overfladisk totalafvisning af ’postmodernismen’.

Samtidig med denne faglige udvikling er universitetet blev omdannet til en virksomhed, der eksempelvis i stigende grad henter penge hjem gennem patenter og ejendomsspekulation. Båndene til det private erhvervsliv er blevet stærkere, studieafgifterne og studentergælden er eksploderet, kontrollen intensiveret, og flertallet af forskere og undervisere er nu ansat i midlertidige og prekære stillinger.

Heller slutter imidlertid – en smule pligtskyldigt, men dog alligevel med god grund – med en vis optimisme, idet han som mange andre bemærker, at tiden siden den økonomiske krises udbrud i 2008 har været præget af en ny protestcyklus og et opsving for den kritiske forskning.

Måske er det stadig muligt at forvandle universitetet til en kampplads.

Henry Heller: The Capitalist University. The Transformations of Higher Education in the United States, 1945-2016. 272 sider. 22,50 pund. Pluto Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu