Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Skindemokratiet er en bil i frigear

Nogle politiske ledere bruger folkelig opbakning til at styrke demokratiet, andre bruger den til at omstyrte det. Den italienske historiker Emilio Gentile analyserer i en ny bog statsmænds og folkeforføreres forskelle og ligheder
Moderne Tider
31. december 2016

Italiens mest oversatte historiker, fascismeeksperten Emilio Gentile, er blandt de mest kvalificerede iagttagere af det liberale demokratis krise. I en ny bog – Il capo e la folla (Lederen og folkemængden) – opridser Gentile, hvordan skindemokratiet (’la democrazia recitativa’) er opstået.

Redegørelsen spænder over 2.500 år, fra de gamle grækeres diskussioner om folkestyret og dets indbyggede problemer frem til moderne lederfigurer som John F. Kennedy og Charles de Gaulle.

Gentile udelader altså de seneste 50 år for gennem en undersøgelse af fortiden bedre at kunne forstå »lederne og folkemængderne i massepolitikkens tidsalder, som vi lever i dag«. Det er altså en bog, som er skrevet for samtiden med de seneste 25 års udvikling i baghovedet:

»I 1991 konstaterede filosoffen Norberto Bobbio, at ’de eksisterende demokratier ikke blot har overlevet, men nye demokratier er opstået eller genopstået, hvor de aldrig før havde eksisteret eller var blevet elimineret af politiske eller militære diktaturer’. Han mente derfor, at det ikke var ’for vovet’ at kalde ’vor tid’ for demokratiernes æra,« skriver Gentile og fortsætter:

»Men blot 10 år senere var demokratiets fremtid formørket af alvorlig tvivl. Ifølge mange iagttagere er tendensen til at personificere det politiske i lederfiguren, der etablerer et direkte forhold til folkemængden, blandt de mest relevante fænomener ved tidens demokratiske ubehag. Der har været ledere, der har benyttet sig af folkelig opbakning til at vælte demokratiet som i Frankrig i 1800-tallet med Napoleon Bonaparte og derefter med hans nevø, Louis Napoleon – og som det er sket i 1900-tallet med Benito Mussolini i Italien og i Tyskland med Adolf Hitler. Men i 1900-tallet har der også været ledere, der har brugt magtens personificering til at sikre demokratiet, som Franklin D. Roosevelt i USA, Winston Churchill i Storbritannien og Charles de Gaulle i Frankrig.«

Demokratiets paradoks

Det liberale demokratis krise skyldes ifølge Gentile en række faktorer. Politikernes tendens til at udgøre en privilegeret kaste fører til apati blandt borgerne, mistillid til institutioner og partier samt lavere valgdeltagelse.

Stigende ulighed medfører, at stadig flere udelukkes fra det politiske liv. Nationalstatens krise hæmmer den demokratiske integration, mens de politiske ledere er under pres fra den globale økonomis aktører, der agerer uden hensyn til almenvellet. Men især lederkulten risikerer at forvandle folkestyret til et skindemokrati, hævder Gentile.

»Folkemængdens æra – æraen med ledere, der styrer masserne – er i dag også demokratiets æra.«

Demokratiets paradoks er folkemængdens personificering i en lederskikkelse. Efter en indledende gennemgang af antikkens diskussioner om regeringsformerne i Athen og Rom analyserer Gentile, hvordan en række moderne politikere siden 1700-tallets revolutioner i USA og Frankrig har forsøgt at  personificere fællesskabets sjæl.

I det moderne mediesamfund har borgerne en fornemmelse af at kende magthaverne, men forholder sig snarere til en myte, som således bliver del af deres virkelighed.

I frigear

Bogen giver nuancerede svar på det svære spørgsmål om, hvorvidt lederkulten er et nødvendigt element i moderne demokratier eller et bekymrende forfaldstegn:

»Skindemokratiet nægter ikke de regerede frit at vælge deres regenter, men gør det frie valg irrelevant for lederens politik efter valget. Ligesom det demokrati, de gamle grækere kritiserede, er nutidens skindemokrati en raffineret form for demagogi, som gerne vil have lederens og folkemængdens demokrati til at fremstå som den bedste af de bedste regeringsformer.«

»Men i realiteten kan det være den værste af de værste, fordi det arbejder på at fastholde de regerede i en tilstand som apatisk, salig og dum folkemængde ligesom de glade familier i reklamerne, der tilmed er ude af stand til at bemærke, at de lever i et skindemokrati, hvor friheden blot er en af de på forhånd fordelte roller i manuskriptet på samme måde som valget eller fravalget af regenter,« skriver Gentile og tilføjer:

»Skindemokratiet er af natur et demokrati i frigear. Hvor det repræsentative demokrati, det bedste af de værste, er som en bil, der kan køre frem og tilbage – det kan altså forbedres eller forværres – er skindemokratiet det værste af de værste. Det er ligesom en bil i frigear på en karrusel, der konstant drejer rundt om sig selv i en dynamisk inerti – fremad for hele tiden at vende tilbage til det samme sted.«

Emilio Gentile: Il capo e la folla. 228 sider, 19 euro. Editori Laterza.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her