Læsetid: 5 min.

Hvem er de neoliberale? Det er du og jeg

De idealer, der gør neoliberalisme til et af tidens stærkeste idekomplekser, skyldes ikke udefrakommende kræfter, men vore egne idealer for hverdagslivet
21. januar 2017

Hvem er de neoliberale? Det er de 433 millioner medlemmer af jobnetværket LinkedIn. Når du åbner for LinkedIn, er der muligvis et nyt medlem til dit netværk, måske en ’endorsement’, der bekræfter, at du er særligt god til at analysere, præsentere eller samarbejde. Det er svært ikke at føle sig smigret og lidt mere værd, når anbefalingerne tikker ind.

De ret så almindelige psykologiske mekanismer, LinkedIn sætter i gang, er vigtige, for de siger noget om de moderne livsbetingelser under neoliberalismen.

Jobsikkerhed består f.eks. ikke så meget i den aktuelle ansættelse, der langt fra er det dominerende træk ved en profil på LinkedIn. Det, der er i højsædet, er den omsættelighed, som demonstreres gennem kontakter, anbefalinger og den projekthistorie, dit arbejdsliv udgør.

Neoliberale ord

Betragtningerne stammer fra artiklen »Netværk« i bogen Neoliberalism: The Key Concepts. Bogen består af 44 ret så korte artikler om nøglebegreber, der alle er en del af den neoliberale forestillingsverden. Neoliberalismens ordbog, om man vil.

Bogens forfatter, Matthew Eagleton-Pierce, er ikke en neutral observatør af sprogbrug, men snarere en undrende, kritisk en af slagsen. I artiklen »Finans« leverer han eksempelvis en kompakt fortælling om, hvorfor vi fik finanskrisen, og hvad dens vigtigste komponenter var.

Artiklen udgør en slags metatekst, hvor en bestemt gåde også præsenteres: Hvorfor betød finanskrisen ikke enden på neoliberalismens dominans?

Svaret foldes ud i alle de andre artikler og lyder sådan cirka: Neoliberalisme er ikke kun en teori om konkurrence eller statslig styring af markeder. Det er en meget mere indgribende affære; noget, der har meget mere netværkskarakter og udtaler sig om almindelige menneskelige forhold – om potentialer, kreativiteter, fleksibilitet og forandring.

Hvis vi skulle have gjort op med neoliberal økonomi og politik, skulle vi gøre op med vores egen selvforståelse – og det har vi ikke været i nærheden af at ville.

I Neoliberalism: The Key Concepts bliver det tydeligt når gamle prøvede ord som ’valg’, ’fællesskab’, ’finans’, ’frihed’, ’individ’, ’stat’, ’marked’, ’magt’ og ’handel’ hele tiden suppleres af nyere ord som ’udfordring’, ’forandring’, ’konsensus’, ’entreprenør’, ’fleksibilitet’, ’innovation’, ’netværk’, ’deltagelse’, ’projekt’, ’reform’.

Ifølge Eagleton-Pierce er neoliberalismen så robust, fordi dens nye ord har en vældig magt over os. Det er hverdagsord, som vi bruger til at forstå os selv som eksistentielle individer.

Få det meste ud af livet

I 1992 fik økonomen Gary S. Becker Nobelprisen i økonomi for at have anvendt økonomiens analytiske redskaber på menneskelig adfærd og relationer, der ikke traditionelt lod sig beskrive som markeder. Becker fremhævede selv et citat fra George Bernard Shaw som en opsummering af indsigterne: »Economy is the art of making the most out of life«.

En sådan sætning handler ikke blot om styring, men er et helt ideal for livsførsel. Kunstlivet eller det at gå på aftenskole opfatter vi måske ikke som markedsdrevne aktiviteter, men ikke desto mindre er det stadig udtryk for et ønske om at excellere, at skabe noget nyt.

Beckers spørgsmål lød: Hvad nu, hvis der også lå en generel økonomi knyttet til at skabe eller lære noget nyt? Hvad nu hvis kriterierne for at blive anerkendt som skaber af noget nyt også lod sig forstå som et marked, hvor man ved at investere rette mængder af muligvis forskelligartet kapital kunne opnå et afkast i form af anerkendelse for sin kunst eller læring? Ville der så ikke være tale om et kunstanerkendelsesmarked eller et læringsmarked?

Alle steder, hvor der er en konkurrence, er der et marked. Og hvor der er mennesker, er der konkurrence. Kunst og uddannelse er ikke fremmedlegemer i neoliberal økonomisk tænkning, de er naturlige konkurrencearenaer for entreprenante mennesker.

Neoliberalism: The Key Concepts er indrettet, så man kan vandre rundt blandt de 44 nøgleord, som var de et netværkskort over vores grundlæggende livsforståelse. Ved at følge stikord i bunden af hver artikel ledes man rundt via ord fra økonomi, forretningsliv og ledelse, der også er almene selvrealiseringsbegreber.

Hverdagsord fremstår i en neoliberal ordbogssammenhæng pludselig som eksistentielle og økonomiske specialbegreber. Det eksistentielle kernebegreb ’valg’ optræder f.eks. i nye alliancer med ’konkurrencedygtighed’, ’fleksibilitet’ og ’innovation’. Ordet ’udfordring’, der er en anelse mere optimistisk end ’problem’, lover, at alle kan ’deltage’ i håndteringen af problemet og også opleve det som personligt udbytterigt.

Deltag, vær åben

Entreprenøren er traditionelt blevet forstået som en forretningsfigur, der påtager sig risici, men i kølvandet på Beckers forestillinger om konkurrencens udbredelse til nye livsområder bliver ’entreprenørskab’ en bred evne til at være åben over for muligheder, ikke blot af økonomisk karakter, men i hele livet som sådan. Det antyder en generaliseret etik for selvet. Det gælder om at være åben for ’forandring’ og nybrud.

’Fleksibilitet’, et begreb fra produktionslivets LEAN og Just In Time-modeller, bliver til et personideal, både hos de kinesiske fabriksarbejdere, der på 24 timer kan omstille produktionen af nye Apple-enheder, og de vidensarbejdere, der arbejder fra ’projekt’ til ’projekt’.

Og så er vi tilbage ved LinkedIn. ’Projektet’ udgør den nye måde at forstå og udføre aktiviteter på. Frem for at være i få ansættelser livet igennem udgør ’projektet’ en tilfredsstillende måde at forvalte sit liv som en serie af valg.

Et nøgleord er derfor ’deltagelse’, at man udfolder sig selv, identificerer arbejdsopgaver i teams – i stedet for at få udstukket opgaver fra højere niveau med dertilhørende motiverende stikord. Derfor er det helt på sin plads, at det ultimative eksistentielle buzzword om at være ’åben’ også figurerer i leksikonet. Vi har brug for åbne økonomier og åbne eksistenser.

Vi er alle neoliberale    

Neoliberalism: The Key Concepts er ikke et dybtgående værk. De enkelte artikler er korte og overkommelige. Bogens styrke ligger i dens netværksagtige karakter, der afslører hvor grundlæggende neoliberale idealer er vore egne idealer.

Frem for at beskrive neoliberalisme som et udefrakommende gespenst, der truer med at ødelægge samfundet, bør vi indstille os på den sandhed, som sociologen Pierre Bourdieu engang formulerede: »Hvis det er så nemt at sige nemme ting om denne genstand, så er det netop fordi vi i en vis forstand er gennemtrængt af den selvsamme ting vi undersøger.«

Det lyder til at være helt rigtigt. De idealer, der gør neoliberalisme til et af tidens stærkeste idekomplekser, skyldes ikke udefrakommende kræfter, men vore egne idealer for selvet, friheden og moralen, som alle er stramt indsyede i vores hverdagsliv. Hvem er de neoliberale? Det er vi alle. Du og jeg.

Matthew Eagleton-Pierce: Neoliberalism: The Key Concepts. Routledge Key Guides.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu