Læsetid: 3 min.

Italien er blevet forgiftet af løgne om mafiaens attentater i 90'erne

Gaspare Spatuzza er den vigtigste afhopper fra den sicilianske mafia i mange år. Retssociologen Alessandra Dino argumenterer i en ny bog for, at Spatuzzas liv og vidneforklaringer bør få italienerne til at revurdere en forvansket fortid
25. februar 2017

Fortællingen om den 52-årige sicilianer Gaspare Spatuzzas tilværelse overlapper på mange punkter fortællingen om en række tragiske hændelser i Italiens nyere historie, som endnu ikke er fuldt belyst.

Spatuzza voksede op i det fattige Brancaccio-kvarter i udkanten af Palermo og var allerede som 12-årig indfanget af mafiaen. Han var en betroet mand og havde begået mange mord, inden han blev formelt optaget i Cosa Nostra. På sin vej kom han i kontakt med en stor del af den sicilianske mafias elite.

I 1997 blev han arresteret, og siden 2008 har han indgået i statens vidnebeskyttelsesprogram som en af de vigtigste pentiti – angrende mafiosi – efter de store mafiaretssager i 1980’erne. I bogen A colloquio con Gaspare Spatuzza (Til samtale med Gaspare Spatuzza) forsøger mafiaforskeren Alessandra Dino, som underviser i retssociologi ved universitetet i Palermo, at væve fortællingerne sammen:

»Ved at kombinere udtalelser fremsat i retten med spor fremkommet under vores samtaler forsøger jeg at uddybe nogle uklare aspekter af forholdet mellem mafia og politik. Jeg tager udgangspunkt i nyheder, som jeg beder om hans kommentarer og holdninger til. Spatuzza er ofte parat til at tale om disse emner, men når han får materialet med sine refleksioner til gennemsyn, reducerer han min tekst til nogle få overordnede bemærkninger, som bliver helt sterile ved udeladelsen af præcise henvisninger til personer og hændelser,« skriver Dino om deres møder i fængslet:

»Bag hans tavshed og censureringer kan man skimte den opmærksomhed, hvormed han betragter de personer og episoder, som han ved noget om: Der er for mange interesser på spil, for mange personer indblandet, for mange variabler at overskue, for mange sorte huller.«

Mafiøs statsræson

Spatuzzas vidneforklaringer har dog allerede omskrevet historien om Italien i starten af 1990’erne. Han medvirkede blandt andet til forberedelsen af det attentat, som dræbte undersøgelsesdommeren Paolo Borsellino og hans politieskorte i 1992; til drabet på præsten Pino Pugliesi, som forsøgte at få indbyggerne i Brancaccio til at tage statens parti; til bombeattentaterne på det italienske fastland i 1993; og til kidnapningen af den 14-årige Giuseppe Di Matteo – søn af en angrende mafioso – som efter to års fangenskab blev kvalt og derefter opløst i syre.

Di Matteos far, Santino, var det første vidne, der sagde, at mafiaen ikke havde været alene om at udføre attentaterne mod Borsellino og hans kollega Giovanni Falcone, men havde reageret på signaler fra politiske aktører og fået hjælp fra repræsentanter for staten. Den forklaring underbyggede Spatuzza, da han efter 11 års isolationsfængsling og en religiøs vækkelse begyndte at samarbejde med myndighederne.

Det mest kontroversielle er Spatuzzas tilståelse af sin rolle i drabet på Borsellino. Han har forklaret, at han stjal den bil, som blev fyldt med sprængstoffer, og at bomben blev installeret af en ekspert, som ikke tilhørte Cosa Nostra. Den forklaring har undgravet flere domme, som ellers var stadfæstet ved Højesteret.

I 15 år havde offentligheden taget modsætningsfyldte tilståelser, fremsat under tortur, for gode varer. Det er historien om »et land, der er forgiftet af kompromiser, forvirret af løgne og bedøvet af statsræson«, som Dino skriver.

Uafsluttet fortid 

I december 2009 sagde Spatuzza under et retsmøde, at den daværende regeringsleder, Silvio Berlusconi, og hans sicilianske rådgiver, Marcello Dell’Utri, lige inden dannelsen af partiet Forza Italia i 1994 var i dialog med Cosa Nostra. Siden er Dell’Utri blevet idømt syv års fængsel for ekstern medvirken til mafiakriminalitet, dog kun for tiden inden Forza Italia. Således påpegede Spatuzza under et forhør i 2008: »Her er vi i en af statens institutioner, men jeg ved ikke, hvem jeg taler med.«

Dinos tekst, som er fuld af videnskabelige, filosofiske og litterære referencer, hæver sig højt over avisernes sensationsorienterede dækning af mafiaen. At få adgang til Spatuzza er et stort scoop, som ville brænde mellem hænderne på enhver journalist, men Dino har brugt fem år på at bearbejde og tænke over samtalerne. Hun måtte ikke optage noget på bånd, og såvel Spatuzza som fængselsmyndighederne havde indsigelsesret i forhold til citaterne i manuskriptet.

Disse forhindringer har tvunget Dino til at reflektere grundigt over både sit studieobjekt og sin metode. Resultatet er en krævende, dyb bog, hvor hovedpersonens forsøg på at lægge afstand til hændelser, han aldrig vil kunne slippe, spejler sig i Italiens problemer med at bearbejde fortiden for at kunne blive et fuldvoksent demokrati.

Alessandra Dino: A colloquio con Gaspare Spatuzza. 308 sider, 20 euro. Il Mulino

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu